ANNAS ROM GUIDE

San Francesco dei Mendicanti

--- Nu forsvunden Kirke ---

Se nr. 106 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen

Denne lille kirke, som var viet til helgenen San Francesco, Frans af Assisi, med tilnavnet "dei Mendicanti": "Tiggernes (kirke)", lå i forbindelse med det store kompleks, som Pave Sixtus V i 1586 lod bygge på Tiberbredden øst for Ponte Sisto. Komplekset skulle huse hjemløse og tiggere, som var et stort problem i datidens Rom. Det fik derfor navnet Ospizio dei Mendicanti. Kirken kaldtes også: San Francesco d'Assisi a Ponte Sisto.

Herberget lånte altså navn til Kirken, som skulle betjene de mange beboere - der var plads til ikke mindre end 2000!

Da de høje Tibermure skulle opføres i slutningen af 1800-tallet, efterfulgt af de brede flodboulevarder, blev en stor del af den sydlige fløj af Ospizio dei Mendicanti revet ned sammen med også den lille Kirke.

Kirken var tegnet af Pavens hofarkitekt Domenico Fontana, som overlod selve byggeriet til Giacomo Mola. Den havde en smuk indgangsportal på Ospiziets facade ud mod Via Giulia og nutidens Piazza di San Vincenzo Pallotti, dengang en lille plads, som efter 1613 fik navnet Piazza del Fontanone efter den store murfontæne, som Pave Paul V lod opsætte til venstre for kirkeindgangen.

Fontana di Ponte Sisto

Indenfor bestod Kirken af et aflangt rum, dækket af et træloft med Sixtus V's våben, som senere blev flyttet til Kirken Santa Caterina della Rota. Højalteret for enden af rummet havde som altertavle et maleri af Paven sammen med San Francesco der modtager sine stigmata. Kunstneren var Gaspare Celio (1571-1640). Maleriet er desværre forsvundet. I hver side af rummet var der mindre sidealtre, det til venstre med et maleri af Santa Maria del Rosario, udført af Terenzio d'Urbino. Over et andet sidealter skal der have været et maleri af Johannes Døberen.

 

 

Litteratur om San Francesco dei Mendicanti:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 426.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte Terza (III) / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ------- side78.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20, 27, 28 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.br> - side 200.
Rome Artlover: Collegio Ecclesiastico a Ponte Sisto.
Wikipedia (svensk tekst) : San Francesco d'Assisi a Ponte Sisto.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 13.3.2019 og sidst opdateret d. 14.3.2019