Denne fontæne har i årenes løb stået to forskellige steder - men begge to meget tæt på Tiberen og broen Ponte Sisto. Idag kan den ses "på den anden side af floden", i Trastevere-kvarteret, hvor den står på Piazza Trilussa og danner bagtæppe for Broen, hvis man kommer fra Via dei Pettinari i kvarteret Rione Regola.

Det var til gengæld her, at Fontænen tidligere stod, på gadens østside, op ad muren ind til det store kompleks Ospizio dei Mendicanti, hvor den ikke sås så meget fra Broen, men dannede en smuk afslutning for den lange Via Giulia, som ledte hertil fra vest.

Fontana di Ponte Sisto blev flyttet til sin nye placering sidst i 1800-tallet, da arbejdet med opførelsen af de store mure mod Tiberen og de brede flodboulevarder langs disse nødvendiggjorde, at mange bygninger langs floden og flodbredden blev revet ned.

Men inden dette tidspunkt havde Fontænen haft en lang historie.

Fontænen, der er en stor murfontæne - og derfor også omtalt som Fontanone - udformet som en slags tempelfacade omgivende en dyb halvrund niche, er opført af Pave Paul V i 1613 med det formål at bringe vand til det store kompleks Ospizio dei Mendicanti. Det havde ellers været vanskeligt at få vandtrykket i dette lavtliggende område højt nok til at få en større fontæne til at fungere, men efter at Paven havde fået reetableret et gammelt akvæduktforløb og skabt den nye vandforsyning, der efter ham fik navnet Acqua Paola og var ført frem til Gianicolohøjen, blev det nu muligt at føre vandet over Ponte Sisto og få skabt et tryk, der kunne få vandet til at springe fra flere meters højde.

Fontænen er bygget i travertin fra brud i Tivoli af Giovanni Vasanzio (flamlænderen Jan van Santen) og Giovanni Fontana, der tog sig af den hydrauliske del. Og sådan som den kom til at stå - for enden af Via Giulia og mod muren til Ospizio dei Mendicanti - var den virkelig et markant indslag i bybilledet. To marmorsøjler med joniske kapitæler flankerer nichen og bærer en vandret overligger under et stort og højt, rektangulært felt, der indrammer en indskrift med teksten "Paulus V Pont Max - Aquam munificentia sua - in summum Ianiculum perductam - citra Tiberim totius Urbis usui - deducendam curavit. - Anno Domini MDCXIII - Pontificatus Octavo" ("Pave Paul V lod i sin gavmildhed den akvædukt, der er ført frem til toppen af Gianicolohøjen, føre ned over Tiberen til brug for hele byen i det Herrens År 1613, det ottende efter han blev pave"). Det hele er omgivet af en ramme af tilhuggede kvadersten og øverst troner - i et brudt, buet gavlfelt - Pavens våbenskjold, mens hans familiedyr, Borghese-familiens vingede drage, i 2 relieffer på de høje søjlebaser spyer vandstråler diagonalt ned i det store bassin, der - sammensat af mindre og større halvcirkelformede mindre kar - også modtager vand fra Fontænens øvre kanaler via et højtsiddende vægkar. Ude på kvaderstenene i hver side sidder 2 løvehoveder, der ligeledes spyer en lille vandstråle ud.

Ospizio dei Mendicanti, også kaldet Ospizio dei Cento Preti, var opført under Pave Sixtus V i årene 1585-1590. I højre side af Komplekset indrettedes i 1587 en lille Kirke viet til San Francesco d'Assisi og derfor kaldet San Francesco dei Mendicanti. På gamle stik og tegninger kan man se, hvorledes indgangen til Kirken sidder til højre for Fontænen, mens der til venstre er en indgang til selve Ospizet:

Oprindeligt var Ospizio-bygningen kun i 2 etager, senene tilbyggedes en ekstra og endnu senere - 1700-tallet - toppedes denne med det ur, som ses ovenfor.

Da Lungotevere dei Vallati blev anlagt i 1879, blev en del af Ospizio dei Mendicanti revet ned og dermed også Kirken og Fontænen. Nogle år senere, i 1898, flyttedes bygningsdelene til den nyanlagte Piazza Trilussa i Trastevere, på den modsatte side af floden og synlig fra Ponte Sisto og Fontænens gamle placering.

En indskrift i bunden af nichen beretter om denne flytning: "Nymphaeum Aquae Paullae - e capite Viae Iuliae - adversae fluminis ripae laxandae caussa - S.P.Q.R. - huc transponi - novisque operibus instaurari - curavit - A MDCCCXCVIII" ("For at udvide flodens modsatte bred lod Det Romerske Senat og Folk (SPQR) denne fontæne (med vand fra) Acqua Paola flytte hertil fra Via Giulia og opbygge påny i året 1898"). Det blev nu mere end blot en genopbygning af de gamle bygningsdele, da mange var blevet ødelagt ved nedrivningen og andre forsvundet i Kommunens forskellige magasiner. Arkitekten Angelo Vescovali, som fik opgaven overdraget, havde derfor kun omtrent halvdelen af de originale elementer til genopførelsen.

H.V. Morton beskriver i sin bog Roms fontæner processen således: "Ingeniøren Rodolfo Bonfiglietti blev i 1897 af myndighederne udpeget til at bygge den op igen ved broen, men nu på højre hånd i Trastevere. Allerførst måtte han til at finde ud af, hvor alle stenene var blevet af. Det var ikke let. Nogle af dem blev fundet i det kommunale pakhus ved Testaccio, inskriptionen med dens smukke bogstaver opdagede man i pakhuset ved Volturno, nogle brudstykker var begravet i jorden og måtte graves frem, andre lå i forskellige gårde, det pavelige våben blev afdækket på Janiculum, og et løvehoved, som var fisket op af Tiberen, fandtes på et museum."

Idag er der ikke længere tale om en murfontæne, da Fontænen, der stadig kaldes Fontana di Ponte Sisto, nu er helt fritstående og det ovenpå et podie, som ligger mange trappetrin over Pladsen.

Fontænens nutidige placering har ydermere den finesse, at man faktisk kan se den sammen med den "moder", den store Fontana dell'Acqua Paola på Gianicolohøjen, hvis man går et lille stykke hen af Lungotevere dei Vallati og derfra kigger skråt mod Broen og Fontana di Ponte Sisto på den anden side af floden. Over denne - i det fjerne - ses på toppen af højen Fontanone dell'Acqua Paola.

Litteratur om Fontana di Ponte Sisto:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola : Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ------- side 77-79.
--- Rione XIII Trastevere : Parte I / a cura di Laura Gigli- 2. edizione, 1980. ------- side 134-137.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 og 21 (før de nyeste fund).
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 474-475.
Lombardo, Alberto: Vedute delle fontane barocche di Roma, attraverso i secoli. (Vedute Urbane). Roma, Palombi Editori/Il Nartece, 2007.
- side 23-28.
Morton, H.V.: Roms fontæner. Nyt Nordisk Forlag, 1973.
- side 172-175.
Pocino, Willy: Le fontane di Roma. Newton & Compton editori, 1996.
- side 402-405.