|
San Giovanni dei Fiorentini - kort fortalt - Piazza dell'Oro - Se ved nr. 78 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen SE OGSÅ : MERE om Kirken - med en RUNDGANG udenfor og indenfor - Eller: SE : FOTOS fra Kirken
|
San Giovanni dei Fiorentini - cop.Leif Larsson I 1400- og 1500-tallet var der i Rom et betragteligt antal tilflyttere fra Firenze, som for en stor del slog sig ned i det nordvestlige hjørne af kvarteret Rione Ponte, sydvest og øst for nutidens Corso Vittorio Emanuele II, som i 1888 skar igennem den gamle tætte bebyggelse i området og sammen med nye torve og tværgader totaltændrede tidligere sammenhænge. Men allerede på et tidligere tidspunkt havde der været gadegennembrydninger og nedrivning af gamle huse. Dette skete blandt andet i 1508, da Pave Julius II fik ført sin højt prioriterede nye paradegade Via Giulia igennem fra kvarterets sydøstlige del til den nordvestlige, hvor den mundede ud lidt syd for ruinerne af den antikke Pons Neronianus. Her stod fra før 1100-tallet en gammel kirke kaldet San Pantaleo iuxta flumen, men den stod i vejen og måtte rives ned. Den havde i årevis tilhørt florentinernes lægbroderskab Compagnia della Pietà, som nu måtte flytte andre steder hen. Dog kun midlertidigt, for i stedet for den gamle kirke fik de af den næste Pave Leo X i 1519 mulighed for at købe jorden omkring deres tidligere kirke og her opføre en ny, større og prægtigere kirke for den florentinske menighed, som samtidig kunne vise de florentinske Medici-Pavers storhed og magt. Resultatet var den store kirkebygning, som stadig står for enden af Via Giulia, med indgang fra Piazza dell'Oro og højre, nordlige side mod den senere anlagte Via Acciaioli. Kirkens bagside rager idag ud i flodboulevarden Lungotevere dei Sangallo, der snor sig forbi den imposante apsis, mens bygningens sydside vender ud mod pladsen Largo dei Fiorentini. Florentinernes kirke blev viet til Firenze's skytshelgen Johannes Døberen og kom derfor til at hedde San Giovanni Battista dei Fiorentini, i daglig tale: San Giovanni dei Fiorentini. Kirken blev opført over en længere periode, der begyndte med planlægning og de første tegninger i 1519, hvor først Jacopo Sansovini's forslag blev valgt. Men efter nogle kontroverser overgik projektet i 1520 til Antonio da Sangallo il Giovane, der fik fundamentet støbt. Pave Leo X's død i 1521 satte en foreløbig stopper for arbejdet og de turbulente år, der fulgte, hvor Kejser Karl med sine lutheranske landsknægte belejrede og i 1527 erobrede Rom, som derefter blev lejesoldaternes krigsbytte og hærgedes og plyndredes i månedsvis med masser af ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge samt økonomisk stagnation, gjorde at arbejdet på florentinernes Kirke først genoptoges i 1559, da Michelangelo blev involveret. Dette var dog kun for en kort bemærkning, siden lå arbejdet atter stille, indtil slutningen af 1500-tallet, hvor Giacomo Della Porta overtog projektet og i 1583-1602 fik rejst hovedskibet. I 1602-1620 byggede Carlo Maderno kuplen og i 1620 kunne han afslutte kirkebyggeriet. Dog stod Kirken uden facade, da den - tegnet af Alessandro Galilei - først kom op i 1733-1734. San Giovanni dei Fiorentini var fra 1519 sognekirke for alle florentinere, der var bosiddende i Rom. Senere udvidedes menigheden til også at omfatte de husstande, der tidligere havde hørt til Kirken Santi Celso e Giuliano. Fra 1919 har Kirken titel af "Basilica". En vigtig pointe for romerne også idag er, at den elskede helgen San Filippo Neri fra 1564-1575 var Prior for Kirkens gejstlige. SE OGSÅ : MERE om Kirken - med en RUNDGANG udenfor og indenfor - Eller: SE : FOTOS fra Kirken
Litteratur om San Giovanni dei Fiorentini: |