Kirkens FACADE stammer fra 1733-34. Den er udført i travertin og tegnet af Alessandro Galilei, som i 1732 havde bygget den nye facade på Kirken San Giovanni in Laterano.

Facaden er opbygget i 2 "etager", hvoraf den øverste, smallere del, toppes af et trekantet gavlfelt.

Den nederste del er meget bredere (se foto af Alvaro de Alvariis) og opdelt i 9 felter ved hjælp af 8 høje, slanke søjler med korinthiske kapitæler. Alleryderst i hver side er der en smal sidemur, derefter følger et sæt søjler med en smal mur imellem sig. Det samme gentager sig efter et bredere stykke mur, hvori der under et højt vindue sidder en sideindgang under et buet gavlfelt. I de smalle mure er der forneden kvadratiske felter med relieffer af den florentinske lilje mellem palmegrene; ovenover en høj tom niche, og øverst firkantede basrelieffer, der fra venstre mod højre forestiller: "Visita a Santa Elisabetta" ("Besøget hos Elisabet"), udført af Paolo Benaglia, "Battesimo di Cristo" ("Jesu Dåb"), af Pietro Bracci, "Predicazione nel deserto" ("Prædikenen i ørkenen"), af Filippo della Valle, og "Decollazione del Battista" ("Johannes Døbers halshugning"), af Domenico Scaramuccia.

Midt på facaden er der i et bredt murstykke mellem søjlerne anbragt en høj, flot portal i profileret karm under et trekantet gavlfelt, der bærer et stort skjold med Pave Clemens XII Corsini's våben støttet af statuer af to allegoriske figurer, til venstre "La Carità" ("Kærligheden") og til højre "La Fortezza" ("Tapperheden"). Disse er udført af Filippo Della Valle i 1749-1751.

Søjlerne bærer en lang profileret frise under en bredere, som er forsynet med indskriften "CLEMENS XII PONT.MAX. A.S. MDCCXXXIV" : "Clemens XII, Pave, i Det Frelsens År 1734".

Facadens øverste "etage" starter med en høj mur med 10 høje baser. De 3 i hver side bærer statuerne (fra venstre:) Santa Maria Maddalena de' Pazzi udført af Salvatore Sanni, San Filippo Benizi af Francesco Queirolo, San Pietro Igneo af Simone Martinez, samt i højre side: San Bernardo degli Uberti af Gaetano Altobelli, Beato Eugenio diacono af Pietro Pacilli, og Santa Caterina de' Ricci udført af Giuseppe Canard. De 4 baser i midten bærer søjler med korinthiske kapitæler, der opdeler muren i 3 felter, et bredere i midten, hvori der er anbragt en fransk balkon bag en lille balustrade. Dørbuen toppes af et buet gavlfelt. De smalle sidemure er forsynet med relieffer af liljer (på de skrå ydersidemure) og løvehoveder under høje, tomme nicher.

KUPLEN er ottekantet og på siderne er der skiftevis store vinduer og flade nicher

Til højre for Kirken stod - før gennembrydningen af Via Acciaioli - det såkaldte Ospedale dei Fiorentini (se foto af Alvaro de Alvariis), der idag er erstattet af en noget mindre bygning, som fra 1939 er sæde for Kirkens ærkebroderskab Arciconfraternita della Pietà dei Fiorentini. Men inden denne nabobygning ses endnu en lille del af kirkemuren, her opført i røde teglsten med en høj tilmuret bue under et udskåret tagudhæng. Resten af Kirkens højre sidemur gemmer sig bag den nye bygning.

Kirkens venstre sidemur er udført i røde teglsten over en lav række kraftige travertinblokke. Den er opdelt i 5 felter ved hjælp af let ophøjede teglstensrammer, der er firkantede og høje nederst og ovenover indrammer halvcirkelformede vinduer, som giver lys til kirkerummet bagved. I det midterste felt ses nederst resterne af en i 1853 tilmuret sideindgang, indrammet af profilerede marmorkarme under et fremspringende trekantet gavlfelt.

Længst fremme mod floden og Lungotevere dei Sangallo er der endnu et stykke mur, udsmykket som de andre felter, men her hævet i en ekstra "etage", hvori der er anbragt et højt vindue.

Mod floden er der et langt, bugtet murforløb. Det er Kirkens APSIS, som i midten består af en halvrund bygningsdel og i hver side af 2 mindre firkantede rum. Henholdsvis hovedskibets halvcirkelformede apsis og sideskibenes firkantede endekapeller, som øverst har store halvrunde vinduer. Den halvcirkelformede apsis har høje rektangulære vinduer i hver side og toppes af et trekantet gavlfelt foran en højere del af bygningen, hvor der i en bred, udskåret og profileret ramme sidder et stort vindue toppet af et brudt, buet gavlfelt. (se foto af Alvaro de Alvariis)

Fra Via Acciaioli kan man - omtrent ud for nr.5 - lige skimte den slanke KLOKKESTABEL, som hæver sig over Kirkens højre sidemur, men næsten er skjult af den nye bygning. Den kan også ses - på lang afstand, hvis man går over Ponte Principe Amedeo d'Aosta og kigger mod Kirken fra Lungotevere in Sassia. Klokkestablen med de 3 - tidligere 4 - gamle klokker kan også anes på dette foto af Alvaro de Alvariis.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet har form som et latinsk kors med en lang hovedarm og kortere tværarme. Det er opdelt i 3 skibe, et lidt bredere hovedskib og 2 lidt smallere sideskibe, der hver især er udvidet med 5 sidekapeller. Kirkens tværskib har et mindre kapel i hver side og for enden af hvert sideskib et lidt dybere kapel, der flankerer det bredere og dybere alterrum med den halvcirkelformede apsis. Skibene er adskilte af flade søjler med korinthiske kapitæler (se foto af Alvaro de Alvariis).

De gennemgående farver er lyse og hvide. I skibenes lofter er der lyse stukdekorationer i form af liljer. De flade søjler bærer lystpudsede buer under en lang række udskårne friser med et motiv, der også gentages oppe i den høje, lyse, ottekantede kuppel med de 4 store vinduer.

Kuplen er bygget af Carlo Maderno og forsynet med indskriftsbånd med dedikationer til Gud Fader og Johannes Døberen (San Giovanni Battista), samt året 1614. Øverst i lanternen sidder et gipsrelief af Helligåndens Due.

Gulvet er fra midten af 1800-tallet og restaureret i 1893 på grund af fugtskader fra Tiberens oversvømmelser. Det er udført med geometriske figurer i sort og hvidt marmor efter en tegning af Gaspare Salvi.

KIRKENS HØJRE SIDE:

Første kapel i højre side er Cappella di San Vincenzo Ferrer også kaldet Cappella Fantoni. Det blev i 1602 overladt til familien Fantoni og kort efter lader det til, at altertavlen blev opsat. Den forestiller "San Vincenzo Ferrer evangelizza e benedice i poveri" ("San Vincenzo Ferrer prædiker og velsigner de fattige" - se foto af Alvaro de Alvariis) og tilskrives Domenico Cresti, kaldet Il Passignano. På venstre væg sidder en gravsten for Vincenzo Fantoni, mens der i gulvet ligger en sten for Marchese Del Grillo, som overtog kapellet efter Fantoni. Rundt om er der i farvet marmor 13 våbenskjold for florentinske familier, hvis grave findes i kirkegulvet. Efter Del Grillo's ejerskab overtog Scarlatti-familien kapellet.

På søjlen mellem første og andet kapel er der ophængt et kors, som har tilhørt San Filippo Neri.

Andet kapel i højre side er Cappella di San Filippo Benizi, der tidligere kaldtes Cappella dei Santi Simone e Giuda Taddeo eller Cappella Fiorenzuola (se foto af Alvaro de Alvariis). Freskerne på væggene gengiver netop historier om disse 2 apostle. På den venstre væg ses: "Battesimo del re di Persia" ("De persiske konges dåb" - se foto af Alvaro de Alvariis) under "Caduta degli idoli" ("Afgudernes fald"), mens der på højre væg er malet: "Leggenda del lattante che miracolosamente scagiona Eufrosino" ("Historien om den ammende, der på mirakuløs vis frikender Eufrosino" - se foto af Alvaro de Alvariis) under "Martirio degli Apostoli" ("Apostlenes martyrier"). Midterfresken i loftet er forsvundet. Kunsthistorikerne er tilsyneladende uenige om tilskrivelsen af freskerne, i Roma Sacra (se litt.note) antager Daniele Ferrara, at de er malet af Orazio Gentileschi i 1611, mens Kirkens egen guide fra 2002 (se litt.note) skriver, at kunstneren ikke kendes.
Kapellet overdroges i slutningen af 1500-tallet til familien Fiorenzuola, der i 1611 lod Orazio Gentileschi udføre vægmalerierne, mens altertavlen først blev bestilt efter 1627. Alteret er udført i forskelligtfarvet marmor, mens væggene har fået marmorbemaling, der blandt andet illuderer intarsio i alabast. To søjler i marmorsorten "breccia corallina" flankerer et maleri af "Gloria di San Filippo Benizi" (se foto af Alvaro de Alvariis), udført af en ukendt florentinsk kunstner mellem 1671 og begyndelsen af 1700-tallet. Altertavlen erstatter en tidligere, malet af Carlo Maratta, der efter 1733 blev flyttet hen i Kirkens fjerde kapel.
På sidesøjlerne er der i forgyldte stukrammer mellem blomsterranker malet fresker af 2 Profeter og 4 Dyder, til højre blandt andet San Simone (se foto af Alvaro de Alvariis).
Efter 1660 overgik kapellet til San Filippo Neri og i 1700-tallet til familien Guicciardini, hvis våbenskjold findes herinde sammen med andre florentinske familiers, disse dog nedlagt i gulvet. Det første til venstre tilhørte arkitekten Carlo Maderno.

I den tredie bue i højre side er der ikke indrettet kapel, men en gennemgang til Kirkens Sakristi, der ligger i sidebygningen, som tidligere var Ospedeale dei Fiorentini, men idag er Sede dell'Arciconfraternita dei Fiorentini. Over døren ind til Sakristiet står i en lille niche en smuk statue af Johannes Døberen som barn, kaldet "San Giovannino" ("Den lille San Giovanni"). Nichen er meget smukt udført med 2 marmorsøjler, der bærer en udskåret bue, hvis indre har form som en muslingeskal. Statuen af en ung dreng, med guldglorie og i venstre hånd et stort kors, står på en lille sokkel, båret af en hylde ovenpå en udskåret blomsteragtig konsol. Statuen dateres til slutningen af 1400-tallet og er tilskrevet flere forskellige toskanske kunstnere, såsom Donatello, Mino del Reame, Jacopo Sansovino eller måske en meget ung Michelangelo. Statuen har måske i sin tid stået i den gamle Kirke San Pantaleo iuxta flumen, som stod her, hvor San Giovanni dei Fiorentini står idag. I 1567 blev Federico Zuccari betalt for at have renset og forgyldt statuen, som derpå blev flyttet til Arciconfraternita della Pietà dei Fiorentini's midlertidige Kirke Sant'Orsola della Pietà.
På væggen til venstre sidder en buste fra ca. 1742 af Pave Clemens XII, udført af Filippo Della Valle efter en tegning af Ferdinando Fuga. I rummet ses desuden 2 buster af velgørere for Ospedale dei Fiorentini, udførte af Gianlorenzo Bernini. Den venstre forestillende kirurgen Antonio Coppola er udført i 1614 efter en dødsmaske af den kun 12-årige Bernini (ifølge nogle dog af hans fader Pietro Bernini), mens den højre forestillende Antonio Cepparelli er udført i 1622. Disse buster er dog muligvis allerede flyttet til Kirkens museum, Museo d'arte sacra di San Giovanni de' Fiorentini, der har til huse i loftetagen over Kirken.

KIRKENS SAKRISTI:
Gennem døren i gennemgangsrummet i den tredie bue i højre side kommer man ind i Sakristiet, hvor der findes et basrelief af Madonna med Barnet fra første halvdel af 1500-tallet og tilskrevet Pierino da Vinci. Her ses også billeder af San Filippo Neri og en 1700-tals Madonna med Barnet, som tilskrives Pompeo Batoni. Det er indsat i en rigt udskåret træramme, der er malet som falsk marmor og forgyldt.

NB : Flere af disse kunstgenstande er senere blevet flyttet op i et nyindrettet Museo di Arte Sacra, som findes i loftetagen over Kirkens højre sideskib. Adgang hertil kan fås ved forespørgsel.

I den fjerde bue i højre side findes Kirkens 3. kapel, som tidligere hed Cappella di San Giovanni Battista, men fra 1590 af brødrene Duccio og Girolamo Mancini blev viet til San Girolamo og derfor enten kaldes Cappella Mancini eller Cappella di San Girolamo. I gulvet ligger en gravsten for brødrene Mancini's onkel Girolamo Mancini, hvem de havde tilegnet kapellet. Rummet er udsmykket med stuk og fresker, forsøgsvis tilskrevet Stefano Pieri, fra sidste halvdel af 1500-tallet.
På sidesøjlerne er der malet martyrie-scener, måske henvisende til San Girolamo, med en palme og laurbærkrans og teksten "Summa Foelicitas". Desuden ses en opstanden Kristus.
I loftet er der 3 malerier: fra venstre "Michelangelo mostra al Papa il progetto per San Giovanni dei Fiorentini" ("Michelangelo viser Paven en tegning til San Giovanni dei Fiorentini", i midten "San Girolamo in Gloria" ("San Girolamo (Sankt Hieronymus) stiger til Himmels") og til højre et billede, hvis emne er vanskeligt definerbart.
På væggene er der malet allegoriske figurer fra det Gamle og det Nye Testamente med 2 mottoer fra San Girolamo: "Mei acerrimus defensor" og "Mei fidissimus interpraes". Nedenunder er der malerier af Domenico Cresto, kaldet Il Passignano, som har malet "La costruzione di San Giovanni dei Fiorentini con San Girolamo e Michelangelo" ("Byggeriet af San Giovanni dei Fiorentini med San Girolamo og Michelangelo" - se foto af Alvaro de Alvariis) og af Ludovico Cardi, kaldet Il Cigoli, der har udført "San Girolamo nello Studio con tre Virtù" ("San Girolamo i sit studerekammer med 3 Dyder" - se foto af Alvaro de Alvariis).
På kapellets bagvæg ses til venstre en "Dannato inghiottito da un mostro infernale" ("En fordømt bliver ædt af et monster fra Helvede") med indskriften "Orribile cunctis", og til højre: "La Morte che spazza i simboli del potere temporale e religioso" ("Døden bortfejer den verdslige og den religiøse magts symboler") med teksten "Nemini parco". Mellem disse malerier sidder altertavlen, som forestiller "San Girolamo penitente" ("Den angrende Sankt Hieronymus" - se foto af Alvaro de Alvariis). Den er malet af Santi di Tito og - ligesom de andre malerier - dateret til 1599, hvor den hang i Chiesa dell'Annunziata i Firenze, før den blev bragt til Rom.

Det fjerde kapel ligger i den 5. bue i højre side. Det kaldes Cappella di San Filippo Neri og har som altertavle en kopi af Carlo Maratta's maleri "Madonna appare a San Filippo Neri con i Santi Pietro, Paolo e Maria Maddalena" ("Madonna viser sig sammen med San Pietro, San Paolo og Maria Magdalene for San Filippo Neri"). Originalen findes idag i Palazzo Pitti i Firenze. På alterbordet står et relikviegemme i bronze med portræt af helgenen i en oval ramme under et kors, som er støttet af 2 små englebørn (se foto af Alvaro de Alvariis). Alteret er udført i kostbare marmorsorter og i gulvet er der en mosaik med Torrigiani-familiens våben. Kapellet kaldes også Cappella Torrigiani, fordi Kardinal Luigi Torregiani/Torrigiani i 1770 fik rummet overladt og fuldførte dekorationen med rig udsmykning i marmor, samt stukrelieffer under loftet med scener fra San Filippo Neri's liv.
Hvor de øvrige kapeller har tøndehvælvede lofter, har dette kapel en kuppel.
Kapellet blev i 1672 overdraget til Grev Cesare Baldinotti, der skulle genindvie det til San Zenobi, men i 1728 overgik ejerskabet igen til Arciconfraternita della Pietà dei Fiorentini.

På søjlerne uden for kapellet er der opsat et gravmæle for Gaetano Forti, dateret til at være udført efter 1771. Det består af en stor indskriftsplade i udskåret og moduleret ramme med foroven en oval medaljon med et portræt af den afdøde, omgivet af bladranker. (se foto af Alvaro de Alvariis).
Samt på en anden søjle et gravmæle for Francesca Calderini Pecori Ricciardi, udført af Lorenzo Merlini omkring 1702 (se foto fra romeartlover.it). Det består af en høj, pyramidelignende sten i gråt marmor, som er opsat på søjlen som baggrund for en hvid marmorbuste af den afdøde, omgivet af 2 englebørn, der sidder på en hylde over en indskriftssten, anbragt mellem draperinger og over et kronet våbenskjold. (se foto af Alvaro de Alvariis). Der er tale om et meget levende portræt af en yngre kvinde, der holder begge hænder op for sit bryst og herved samler sit tørklæde omkring skuldrene.

HØJRE SIDE AF TVÆRSKIBET:

For enden af denne side af tværskibet står Altare dei Santi Cosma e Damiano, som også er Kirkens beskyttere. Det blev bestilt af Grev Pietro Nerli i 1667 og dekorationen afsluttet i 1669. Altertavlen er et maleri af Salvator Rosa : "Martirio dei Santi Cosma e Damiano", udført i 1669. (se foto af Alvaro de Alvariis). Altertavlen er indrammet af 2 smukke søjler i rødt marmor med hvide årer og den samme marmortype går igen i væggen bag alteret og i væggene mellem de flade, kannellerede søjler, som flankerer selve alternichen. Disse har korinthiske kapitæler helt op til loftsfrisen og heroppe sidder på alternichens bue flere stukengle. Altersøjlerne har komposite kapitæler, der bærer nogle mindre gesimser under et brudt, buet gavlfelt, som omkranser en indskriftssten med teksten "SS - Cosmae - et - Damiano - MM". Over indskriften sidder et lille trekantet gavlfelt. Under alteret hviler relikvierne af helgenerne San Proto og San Giacinto, som blev flyttet hertil fra Kirken San Salvatore in pede pontis, der engang stod på den anden side af floden.

På væggene i højre tværskib hænger nogle gravmæler, til højre et for Ottaviano Acciaioli, dateret til omkring 1659 og tilskrevet Ercole Ferrata, og til venstre et for Ottavio Corsini med en buste udført af Alessandro Algardi omkring 1641. Monumenterne er ens i form og udførelse og danner pendanter til 2 tilsvarende i venstre tværskib. Det drejer sig om buster af de afdøde opsat på en lille piedestal inde i en oval niche omgivet af en profileret ramme, hvis underkant er udsmykket med draperinger (i denne side) eller bladguirlander (i venstre tværskib). På hver side af nicherne er der flade søjler, som er kraftigere og udskårne foroven, hvor de bærer nogle vandrette gesimser under buede gavlfelter, der er brudte på midten og "omfaver" den afdødes våbenskjold.

I gulvet ligger her en gravsten for kunstneren Carlo Maderno, der døde den 30. Januar 1629. (se foto af Alvaro de Alvariis)

For enden af højre sideskib, og til højre for højalternichen, er Cappella della Madonna, indrettet efter ønske af florentinernes Lægbroderskab og udsmykket efter tegninger af Carlo Maderno og Matteo Castelli i perioden 1612-1614.

I kapellets gulv er der aftegnet Firenzes lilje og hele rummet er rigt udsmykket med belægning af marmorplader i mange sorter og farver, betalt af Antonio Coppola, glasmosik i det lille halvrunde vindue foroven og fresker i loftsbuen (se foto af Alvaro de Alvariis). Disse forestiller "Incoronazione di Maria" ("Marias kroning"), mens de i siderne viser "Annunciazione" ("Bebudelsen", til venstre) og "Visitazione" ("Besøget hos Elisabet", til højre). Alle disse er malet i 1615 af Agostino Ciampelli, ligesom fresken på den venstre væg forestillende "Natività di Maria" ("Marias Fødsel" - se foto af Alvaro de Alvariis). I hvert hjørne er der desuden malet biller af sibyllerne. Fresken på højre væg er derimod udført af Anastasio Fontebuoni i 1616 og viser "Transito di Maria" ("Marias Himmelfart" - se foto af Alvaro de Alvariis). Alle er de indsat i forgyldte og rigt udskårne stukrammer, udført af Pietro da Siena.

Selve alteret udgøres af 2 kraftige søjler i hvidåret blåsort marmor. De har komposite kapitæler, der bærer en række friser, hvoraf en er i mørkt marmor med belægning af forgyldte stjerner. Herover et stort trekantet gavlfelt med en engel i midten.
Altertavlen består af en bred, rektangulær ramme med forskelligt farvet marmorintarsia i geometriske mønstre. Indenfor i den øverste del er der en hesteskoformet ramme i forgyldt bronze udført af den florentinske guldsmed Marco Gamberucci, som donerede den til Kirken i 1674. Den indeholder et tilbedt ikon med Maria og Barnet, kaldet "Maria, madre di grazia e di misericordia" ("Maria, Nådens og Barmhjertighedens Moder"). Billedet stammer fra 1400-tallet og menes udført af en kunstner af den florentinske skole, måske en elev af Filippo Lippi. Det stammer fra et hus i den nærliggende gyde Vicolo delle Palle, hvor det engang blev ramt af en kugle, da nogle mænd var i gang med et spil boccia. Det fortælles, at den uheldige spiller, der kastede kuglen og på denne måde begik en ugudelig handling, blev ramt af lammelse, som fortsatte indtil han ved mange bønner opnåede Madonnas tilgivelse.
Billedet viser Maria med ansigtet delvist vendt mod beskueren, og Jesus-Barnet, der kigger samme vej, på sit skød. Hun holder beskyttende hænderne omkring ham og Barnet rejser sin højre hånd i velsignelse. Bag begge hoveder er der tykke forgyldte glorier, men udover det blev billedet kronet den 7. Juni 1648.

På de flade søjler, som bærer indgangsbuen til kapellet, er der malet Profeter og religiøse symboler, såsom templer, skibe og arken (se foto af Alvaro de Alvariis). På den side, der vender ud mod tværskibet ses symboler på Marias historie: til venste Tårnet og Liljen, og til højre Cypressen og Cedertræet. Oven på Buen sidder 2 gipsfigurer af David og Esaias med Broderskabets våbenskjold imellem sig.

HØJALTERET:

Opbygningen af højalteret blev påbegyndt i 1634 af Pietro da Cortona, men størstedelen er udført i perioden 1665-1669, først af Francesco Borromini og efter hans død i 1667 af Ciro Ferri. Arbejdet kunne afsluttes i 1673-1676, men rummet blev først indviet den 26. Juni 1683. Balustraden foran er udført af Borromini.

Altertavlen består af en skulpturgruppe udført i 1667-1669 af billedhuggeren Antonio Raggi. Den forestiller "Battesimo di Cristo" ("Jesu dåb") og er hugget i hvidt marmor, med bagvedliggende hvide stukdekorationer, altsammen opsat på en gråblå bund af bardiglio-marmor. Hele tableau'et er indsat i en høj bue af rødt marmor, anbragt mellem dobbelte, kannellerede søjler af samme marmorart, bærende korinthiske kapitæler og en række smalle og brede friser under et lille trekantet vindue med glasmosaik, indrammet af et trekantet gavlfelt, hvor der på hver side sidder en skulptur af 2 Dyder: "Giustizia" ("Retfærdigheden") til venstre og "Fortezza" ("Tapperheden") til højre. De er udført af Bernini's elever Michelangelo Anguier og Leonardo Reti.
Øverst i altertavlenichen ses i relief Gud Fader, der fra de puffede skyer med flyvende englebørn rækker sin hånd ned mod Johannes Døberen, som med et kors i den venstre hånd døber Jesus med en skål med vand i sin højre hånd. Jesus står i venstre side med let bøjet hoved og modtager dåben. Bag ham stråler solen ned fra skyen ovenover. Bemærk her også Helligåndens Due, der flyver ned til dåben.

Det forgyldte kassetteloft i Højalterrummet har form af stjerner med 6 spidser (se foto af Alvaro de Alvariis).
På rummets sidevægge sidder flere gravmæler, til højre (se foto af Alvaro de Alvariis) et for Orazio Falconieri og hustruen Ottavia Sacchetti, som er fremstillet i en oval ramme, der holdes af en statue af den allegoriske figur "La Carità" ("Kærligheden"), udført af Domenico Guidi i perioden 1665-1669. Nedenunder ses monumentet for Paolo Francesco Falconieri og hans hustru Vittoria del Bufalo. Det er udført i 1733.
På venstre væg (se foto af Alvaro de Alvariis) hænger gravmælet for Kardinal Lelio Falconieri, med den afdødes portræt i basrelief i en oval ramme, som holdes af statuen "La Fede" ("Troen"), udført af Ercole Ferrata i 1665-1669. I 1734 tilføjedes endnu et gravmæle, denne gang for Kardinal Alessandro Falconieri. Det fik i 1845 selskab af et for Alessandro Falconieri og dennes hustru Marianna Lante i et værk af Paolo Benaglia.
Gravmælerne fylder sidevæggene fuldstændigt. De er ens opbygget med yderst et par flade søjler og inderst et par runde, alle i sort marmor med hvide nister. De har ganske flade kapitæler, der yderst bærer en firkantet "bue" og inderst en halvrund bue. Øverst troner Falconieri-familiens våben omgivet af bladranker. Indenfor den indre bue er der en niche, hvori en kraftig hvid marmorbase med en sort indskriftssten bærer de to statuer af Dyderne, der hver især holder en oval ramme med et portræt af de/den afdøde i basrelief. I højre side klatrer et lille barn op på statuens skød, i venstre side trækker et barn i statuens kjole.
På hver side af de ydre, flade søjler står - på en lang, gennemgående base i rødligt marmor - en statue. I højre side er det 2 unge, allegoriske figurer, der hver bærer nogle ovale billedrammer, hvoraf kun den til venstre er forsynet med et basrelief af en afdød, hvis navn ikke er oplyst. I venstre side står en lignende statue til højre for gravmælet, bærende en stor, oval ramme uden indhold. Figuren til højre er ganske anderledes. Der er tale om en klassisk statue af en ung kvinde i sorg, som lægger en krans på et antikt alter med en indskrift til minde om Alessandro Falconieri Mellini og hustruen Marianna Lante Montefeltro della Rovere. Ifølge Roma Sacra (se litt.note) skal statuen som ovenfor nævnt være udført af Paolo Benaglia, der døde i 1739, mens hans værk først blev opsat i 1845 (ifølge Kirkens guide: i 1815).
Begrundelsen for at opsætte disse gravmæler for medlemmer af Falconieri-familien i Højalterrummet er, at der under rummet gemmer sig Falconieri-familiens gravkrypt.

Krypten:
Bagved Højalteret er der - efter forespørgsel - adgang til en lille trappe, som fører ned til krypten under alteret. Rummet er tegnet af Borromini med grundplan i form af en ellipse og forsænket loft. 8 halvsøjler opdeler væggene, de har smalle kapitæler under større friser i forskellig bredde, som går rummet rundt. For den ene ende er der en niche med et lille alterbord og et krucifiks. Over de 4 sidedøre i profilerede karme sidder ovale vinduer. Rummet kom ikke i brug på grund af Tiberens oversvømmelser.

Til venstre for Højalternichen og for enden af venstre sideskib ligger Cappella del Crocifisso, også kaldet Cappella Sacchetti, da det fra 1603 var i denne families eje. Rummet blev dog først udsmykket godt 20 år efter af arvingerne efter den første ejer Giovan Battista Sacchetti. Altertavlen - som er indrammet af 2 smukke søjler af alabast med hvide, korinthiske kapitæler, der bærer en række smukt udskårne og dekorerede friser under et trekantet gavlfelt - har som bund en plade af sort marmor af typen "nero d'Africa". På denne er opsat et stort bronzekrucifiks (se foto af Alvaro de Alvariis), som er støbt efter en model af Prospero Antichi, kaldet Il Bresciano (død 1599).
På højre væg ses maleriet "L'Orazione nell'Orto" (se foto af Alvaro de Alvariis), udført i 1621-1623 af Giovanni Lanfranco, og på venstre væg "Cristo al Calvario" ("Kristus på vej til Golgatha" - se foto af Alvaro de Alvariis), malet på samme tid og af samme kunstner. Som også har lavet loftsmaleriet "Cristo in gloria", også kaldet "L'Ascensione" ("Kristi Himmelfart" - se foto af Alvaro de Alvariis).
På undersiden af buen ind til kapellet er der hvide basrelieffer i stuk med scener fra Det Gamle Testamente og på forsiden af mursøjlerne ses allegoriske figurer i hvidt stuk på forgyldt bund (se foto fra Kirken). Det er på højre søjle: "Prudenza" ("Visdommen"), "Temperanza" ("Mådeholdet") og "Religione", mens det på venstre søjle er: "Carità" ("Kærligheden"), "Fede" ("Troen") og "Amor di Dio" ("Kærlighed til Gud"). De skal være udført af Francesco Aprile.

VENSTRE SIDE AF TVÆRSKIBET:

For enden af denne side af tværskibet står Altare di Santa Maria Maddalena, som i 1622 blev overladt til Gino Angelo Capponi, hvorfor det også omtales som Cappella Capponi. Altertavlen er et maleri af Baccio Ciarpi med motivet "Santa Maria Maddalena con angeli" og antagelig udført i 1662-1665. Maleriet er flankeret af kraftige søjler i brunt marmor med korinthiske kapitæler, der bærer en bemalet frise under et brudt, buet gavlfelt omkring en indskriftstavle. Alteret er indsat i en lille nichebue, hvis under- og indersider er dekoreret med stukrelieffer af blomster. Over buen sidder 2 allegoriske figurer.

På væggene i venstre tværskib hænger nogle gravmæler, til højre et for Antonio Barberini, som blev opsat i 1629 af hans nevø Carlo Barberini til minde om sin i slutningen af 1500-tallet i Via Giulia myrdede slægtning. Det er tilskrevet Giuliano Finelli. Til venstre sidder et gravmæle for Pier Francesco De Rossi, udført af Domenico Guidi i 1673. Monumenterne er ens i form og udførelse og danner pendanter til 2 tilsvarende i højre tværskib. Det drejer sig om buster af de afdøde opsat på en lille piedestal inde i en oval niche omgivet af en profileret ramme, hvis underkant er udsmykket med bladguirlander (i denne side) eller draperinger (i højre tværskib). På hver side af nicherne er der flade søjler, som er kraftigere og udskårne foroven, hvor de bærer nogle vandrette gesimser under buede gavlfelter, der er brudte på midten og "omfavner" den afdødes våbenskjold.

I gulvet ved den sidste søjle i venstre side i hovedskibet ligger en gravsten for Francesco Borromini, der begik selvmord i 1667, men inden han udåndede, nåede at fortryde og derfor kunne modtage sakramentet og blive begravet i indviet jord. På en søjle ud for sidder en længere mindeindskrift.

Det fjerde kapel i Kirkens 5. bue er Cappella di San Francesco d'Assisi, som i starten var overgivet til Francesco Scarlatti, hvis søn Marco i 1586 af Ærkebroderskabet fik tilladelse til at lade kapellet udsmykke, mod at færdiggøre arbejdet inden for et år. Kapellet omtales derfor også som Cappella Scarlatti. Senere overgik rummet til familien Rinuccini og i gulvet er der en mindesten fra 1801for Kardinal Giovanni Rinuccini.
Altertavlen her er et maleri af den bedende Frans af Assisi ("San Francesco orante" - se foto af Alvaro de Alvariis), tilskrevet Santi di Tito eller Jacopo Ligozzi. På vægge og i loftet er der fresker med scener fra San Francesco's liv, såsom: "Onorio III conferma la regola francescana" ("Pave Honorius III bekræfter San Francesco's Orden") på venstre væg, og "La Predica di San Francesco davanti al Sultano" ("Frans af Assisi prædiker for Sultanen") på højre væg. De er malet af Niccolò Circignani, kaldet Il Pomarancio, mellem 1583 og 1585.
I loftet ses til venstre "La Predica di San Francesco" ("San Francesco's prædiken"), mens det til højre er "San Francesco chiede al papa l'indulgenza della Porziuncola" ("San Francesco beder Paven om aflad til menigheden ved Portiuncula-kapellet"). I midten ses "Angeli musicanti e recanti rose" ("Engle der spiller musik og bærer roser" - se foto af Alvaro de Alvariis), malet af Giuseppe Ghezzi i 1684-1687. De erstatter muligvis en tidligere fresko af Circignani.
På hver side af alteret ses henholdsvis San Pietro og San Paolo, samt monokrome malerier af "Consegna delle chiave a San Pietro" ("Peter får overdraget nøglerne"), til højre, og "Predicazione di San Paolo" ("Paulus' prædiken"), til venstre. Til venstre for alteret står en af Kirkens gamle bronzeklokker, som er støbt i 1253 af gråbrodermunken Maestro Pietro.
Under buen ind til kapellet, samt på søjlerne udenfor er der dekorationer i hvidt stuk på forgyldt bund, som forestiller forskellige helgener (San Bonaventura, San Ludovico, Sant'Antonio da Padova, Santa Chiara) og engle, samt øverst Sibyller og Profeter.

På søjlen overfor med front mod hovedskibet sidder et stort gravmæle for Alessandro Gregorio Capponi, udført af René Michel Slodtz i 1746 efter en tegning af Ferdinando Fuga. Monumentet er udført med kostbare marmorsorter og -farver. En gråhvid sten danner baggrund for en mørkegrøn sarkofag, hvorover der snor sig et gyldent klæde. En sørgende kvindeskikkelse til venstre har lagt sin bog fra sig for at betragte kraniet på kisten, mens 2 englebørn holder en gylden ramme, hvori der er et relief af den afdøde. Under sarkofagen er der en stor ramme i grønligt marmor omkring en lysegrå marmorsten med gravskriften.

På en anden søjle sidder et gravmæle for Girolamo Sanminiati. Det er fra 1733 og tilskrives Filippo della Valle (se foto fra romeartlover.it). Det består af en bred, rektangulær ramme i sortnistret hvidt marmor omkring en sort sten med en mindeindskrift. Ovenover er der den dødes våben og over en sort marmorsarkofag en høj brunåret flad pyramide, hvorpå der til venstre sidder et lille englebarn med en gylden ramme med et relief af den afdøde.

På den næste søjle sidder endnu et gravmæle, denne gang over juristen Marco Panvini Rosati. Det er udført i 1826 af Pietro Tenerani og består af en grå marmorblok med en gravindskrift under en reliefdekoration af spiraler i begge sider. Herover sidder en buste af den afdøde, alt i samme grålige-hvide marmor, strengt og enkelt.

Det 3. Kapel i venstre side, i Kirkens 4. Bue, er Cappella di Sant'Antonio Abate e di San Lorenzo, som i 1590 blev overdraget til brødrene Antonio og Lorenzo Benozzi (se foto fra Kirken). Bortset fra altertavlen, der forestiller Sant'Antonio Abate's død og er malet af Agostino Ciampelli i 1612, er flere af kapellets øvrige malerier af Antonio Tempesta, men menes udført på samme tid, hvor Cresci-familien havde taget over. Det drejer sig om fresker i loftet og på undersiden af buen, der viser scener fra San Lorenzo's liv. Sidemalerierne med motiverne "Vocazione di San Pietro" ("Sankt Peters kald", til venstre - se foto fra Kirken) og "Conversione di San Paolo" ("Paulus' omvendelse", på højre væg - se foto fra Wikimedia) er derimod først malet i henholdsvis 1659 og 1663 af kunstneren Giovanni Angelo Canini.
Kapellet er rigt dekoreret med forgyldte ornamenter og stukrammer omkring gipsfigurerer af San Francesco di Paola, San Longino og Sant'Elena, på venstre søjle, og Sant'Antonio Abate, San Lorenzo og Santa Francesca Romana på den højre. De 2 store statuer, som står på hver sin side af alteret og forestiller San Francesco (til højre) og San Domenico (til venstre), kom først til i midten af 1600-tallet, da det var Baccelli-familien, som havde overtaget ejerskabet. Det samme gælder også stukenglene over alteret.
Alteretavlen er indsat i en ramme af gult marmor, som igen hænger mellem de kraftige søjler af samme marmortype. De har hvide, korinthiske kapitæler og bærer en profileret overligger under en vandret rosa marmorbjælke. Herover sidder et udskåret trekantet gavlfelt, hvorpå de ovennævnte 2 engle sidder.
Rummets farver er gennemgående i det gulbrune og gyldne, bortset fra alle de hvide statuer. Under sidemalerierne sidder også både på højre og venstre væg 2 små englebørn i hvidt gips, oven på 2 små, sorte marmorsarkofager. De 2 grave, som ikke bærer nogen indskrift, er opsat af Baccelli-familien.

I den tredie Bue i venstre side blev der ikke indrettet noget kapel, da der her oprindeligt fandtes en sidedør ud mod nutidens Largo dei Fiorentini. Den blev imidlertid muret til i midten af 1800-tallet, men rester af dørkarmen kan ses på Kirkens venstre ydermur. Idag er rummet indrettet som Dåbskapel, "Cappella Battesimale", og en kopi af Højalterets fremstilling af Jesu Dåb er stillet op herinde, bag en lille elegant døbefont (se foto fra Kirken). Rummet er gråmalet og på væggene sidder 2 små taberbakler (sakramentshuse) fra 1400-tallet i hvidt marmor. De tilskrives Mino da Fiesole og stammer fra den gamle og i 1888 nedrevne Kirke Sant'Orsola della Pietà. Også et maleri af Salvio Savini, malet i begyndelsen af 1600-tallet, kan ses herinde. Det har motivet "Predicazione di San Giovanni" ("Johannes Døberens prædiken").

Det 2. Kapel i venstre side er indrettet i den anden Bue (se foto fra Kirken). Det kaldtes oprindeligt Cappella dell'Assunta, men blev senere viet til Santa Maria Maddalena de' Pazzi. I 1590 fik Luca Cavalcanti overdraget rummet og det omtales derfor også som Cappella Cavalcanti. Hermed startede en større udsmykningsfase. Den florentinske maler Giovanni Balducci, kaldet Il Cosci, freskodekorerede væggene og loftet omkring 1592-1598. På venstre væg ses "Vestizione di Carlomanno" ("Karl den Store iklædes", en henvisning til fundet af Karl den Stores grav i Montecassino i 1627 - se foto af Alvaro de Alvariis) og på den modsatte væg: "La Vergine e San Luca" ("Maria og Apostlen Lukas" - se foto af Alvaro de Alvariis). I loftet er der 3 malerier, som er indrammet af forgyldte stukrelieffer med guirlander og småengle. Fra venstre er motiverne: "Sant'Egidio nell'eremo con la cerva e i cacciatori" ("Sankt Egidius i sin eneboerhytte med hjorten og jægerne"), i midten ses "Natività della Vergine" ("Maria's fødsel"), og til højre: "San Luca dipinge la Madonna del Bambino" ("San Luca maler Maria med Barnet"). Motivet stammer fra en gammel legende, der bruges som forklaring på visse Madonna-billeders guddommelige oprindelse.
På undersiden af indgangsbuen ses Evangelisterne og Gud Fader og ved siden af vinduet på bagvæggen er der malet Profeter og Helligåndens Due.
Altertavlen er et maleri af "La Vergine e Santa Maria Maddalena de' Pazzi" (se foto af Alvaro de Alvariis), som tilskrives Francesco Curradi og dateres til første halvdel af 1600-tallet. Nærmere bestemt mellem 1661, hvor Curradi døde, og 1669, hvor Maria Maddalena blev helgenkåret. På maleriet ses hun med en gylden glorie, tegnet på helgener ("santi") og ikke bare salige ("beati"). Maleriet erstatter et tidligere af "L'Assunta" ("Maria's Himmelfart"), malet af Agostino Ciampelli, som også i perioden 1612-1614 har malet de 2 små malerier ved siden af alteret, forestillende San Giuseppe og Sant'Anna.
Sidesøjlerne er udsmykket med forgyldt stuk og relieffer, på venstre søjle af "L'Annunciazione" ("Bebudelsen") og allegoriske figurer af "La Prudenza" ("Visdommen") og "La Fortezza" ("Tapperheden"), og på højre søjle af "La Visitazione" ("Besøget hos Elisabet"), samt "La Giustizia" ("Retfærdigheden") og "La Temperanza" ("Mådeholdet").
Også dette kapel er holdt i brune og gyldne farver, med marmorfliser og bemaling i disse farver på bagvæggen og med brune, kraftige søjler omkring altertavlen. De står på høje, udskårne, hvide baser og bærer hvide korinthiske kapitæler under en vandret, profileret overligger, en udskåret frise og et udskåret trekantet gavlfelt. Sidemalerierne er i rigt udskårne og forgyldte stukrammer. Kapellet er som de andre afgrænset af en marmorbalustrade i samme farver og midtfor denne står en høj, gylden marmorbase med en statue af Sant'Antonio da Padova med Jesus-Barnet på sin højre arm.

Det første kapel i venstre side er Cappella di San Sebastiano, også kaldet Cappella Montauti, fordi denne familie ejede det på et tidspunkt. Dette rum (se foto fra Kirken) er meget enkelt udsmykket og udstyret. Alle vægge er malede i en grå- og brunmeleret tone som baggrund for alteret, der har 2 kraftige søjler i samme farve, i marmorsorten "Bigio brecciato". De har korinthiske kapitæler og bærer hvide og grå friser, samt et trekantet gavlfelt. Altertavlen er et maleri af Giovan Battista Vanni, udført i midten af 1600-tallet. Det forestiller "San Sebastiano curato dalle pie donne" ("San Sebastiano plejes af fromme kvinder"). På rummets højre væg sidder et maleri af "Santo Stefano I, papa e martire" (se foto af Alvaro de Alvariis). Kunstneren er ukendt og dateringen usikker, men det stammer fra det nedrevne Ospedale dei Fiorentini.
I kapellets gulv er nedlagt 12 våbenskjold for forskellige florentinske familier.

Kirkens Indgangsvæg (se foto fra Kirken):
har ud for hvert sideskib en sideindgang, men hovedindgangen findes i midtervæggen, ud for hovedskibet. Væggen er gråmalet, men på hver side sidder over hoveddøren kraftige, udskårne konsoller, der bærer en lang orgelbalkon, som spænder over hele hovedskibets bredde. Over denne sidder et stort, forgyldt orgel, som blev opsat i 1673 og er forsynet med talrige udskæringer og dekorationer af snirkler, blomsterranker, guirlander, og engle, der øverst bærer en krone. Orgelet blev bygget af orgelbyggeren Giuseppe Testa og udvidet i 1680 af Giacomo Alari. Det blev restaureret i 1994 af Bartolomeo Formentelli. (orgelsite.nl)

Nogle statuer, som er opstillet rundt om i Kirken:

......
San Giovanni dei Fiorentini - cop.Leif Larsson

...
San Giovanni dei Fiorentini - cop.Leif Larsson

...
San Giovanni dei Fiorentini - cop.Leif Larsson