Der hvor Kirken Santa Caterina della Rota står idag, ved Pladsen af samme navn og sidegaden Via in Caterina, stod oprindeligt fra engang før 1100-tallet og frem til 1500-tallet, en lille, gammel kirke, viet til Jomfru Maria og med et tilnavn, som igennem tiderne er gengivet på mange forskellige måder: Santa Maria in Caterina, Santa Maria de Catenariis...

Lombardi (se litt.note (1) nedenfor) mener, at Kirken blev opført af en kvinde ved navn Caterina og at den derfor fik sit tilnavn til minde om sin grundlægger: Santa Maria in Caterina. (Noget lignende gælder kirkerne San Lorenzo in Lucina og San Lorenzo in Miranda, der er grundlagt af kvinderne Lucina og Miranda).

Andre mener, at navnet Santa Maria de Catenariis skyldtes, at der i Kirken var ophængt de lænker ("catene"), som kristne slaver, der af korsfarerne var blevet befriet fra deres fangenskab hos araberne i Mellemøsten, i taknemmelighed havde doneret til Den Hellige Jomfru Maria. Det lader dog til, at denne sidste tolkning efterhånden bliver forladt.

Den første gang, vi møder Kirken i de skriftlige kilder, er i "turist-guiden" fra 1100-tallet Mirabilia Urbis Romae, hvor der står: "... ad pontem Antonini circus Antonini, ubi nunc est S. Maria in Caterino..." : "... ved Broen Pons Antoninus (ligger) Circus Antonini (der), hvor nu Santa Maria in Caterino står ..."

Andre steder fortælles det, at Palatium eller Circus Antonini lå "iuxta Pontem Ruptum et Sanctam Mariam in Caterine ..." ("ved Ponte Rotto og Santa Maria in Caterine"). Lombardi (se litt.note nedenfor) anfører her, at dette Palatium menes at være fundet i udgravninger under Palazzo Farnese.

I 1186 udsendte Pave Urban III en bulle, hvori Santa Maria in Catherina er nævnt blandt Roms sognekirker som filial af Kirken San Lorenzo in Damaso.

I Cencio Camerario's katalog fra 1192 benævnes kirken "S. Virginis Mariae in Catener" og der er noteret, at den modtager 12 denarer i tilskud.

I 1302 findes Kirken opført i kataloget "Anonimo di Torino": "Ecclesia Sanctarum Marie et Catherine habet 3 clericos". Kirken er altså allerede her viet til både Jomfru Maria og Santa Caterina d'Alessandria. Den sidste oplysning. som vi får, gælder Kirkens ansatte, der består af 3 klerke.

At Santa Caterina nu pludselig optræder, skyldes muligvis, at den gamle betydning af de ophængte lænker, kaldet "catene", nu var gået i glemmebogen, og navnet "Catenariis" istedet blev associeret til helgeninden Santa Caterina d'Alessandria. Tilnavnet "della Rota", "med hjulet" , hentyder til helgenindens martyrium, hvorunder hun blev bundet til et hjul.

I 1400-tallet nævnes Kirken igen med begge helgeninders navne i Niccolò Signorili's katalog. Men efterhånden tager Santa Caterina over og i Compagnia del Gonfalones lister fra 1490 kaldes Kirken "S. Catherine in Cathenieri" og i 1570 finder man den i kirkekataloget "Anonimo Spagnolo" som "S.Catherinae".

Pudsigt nok omtales Kirken i Pave Pius V's skattelister fra samme tid som "S. Catherinae in Catinari". Tilnavnet skyldes nu muligvis en afsmitning fra den nærliggende Kirke San Carlo ai Catinari, der fik sit tilnavn fra beliggenheden i et område, hvor bødkere og krukkemagere arbejdede og udfærdigede deres kar og vandfade (på italiensk: catini).

Den gamle kirkebygning eksisterer ikke længere, da den blev revet ned og genopbygget i ny form i slutningen af 1500-tallet. Man kender dog lidt til dens udseende fra Bufalini's Romkort fra 1551, hvor man kan se dens grundplan bestående af 3 skibe. Disse er adskilte af 3 søjler i hver side og hovedskibet har en meget stor apsis, som på kortet nok udgør en trediedel af hele skibets længde.

Den nybyggede Kirke fik imidlertid kun ét skib og samtidig blev den kun viet til Santa Caterina d'Alessandria. Tilnavnet "della Rota", "med hjulet" , hentyder til helgenindens martyrium, hvorunder hun blev bundet til et hjul. - Læs mere om denne Kirke her: Santa Caterina della Rota - kort fortalt, og Santa Caterina della Rota - mere.

Litteratur om Santa Maria in Caterina / de Catenariis:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 412.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 46-50.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 325-326.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 255.
(1) Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 202.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore, 12. Itinerario, 1998.
- side 38-39.
Arciconfraternita Vaticana di Sant'Anna de' Parafrenieri: La chiesa di Santa Caterina della Rota.
Churches of Rome wiki: Santa Caterina della Rota.
Info.roma.it: Proprietà del Capitolato di San Pietro.
Info.roma.it: Santa Caterina da Rota.
RomeArtLover.it: S. Caterina della Rota.