|
|
|
San Tommaso di Hispanis - Nu forsvunden kirke i Via del Mascherone i Rione Regola - Idag erstattet af Kirken Santi Giovanni e Petronio dei Bolognesi
|
|
Den lille, gamle - og nu forsvundne - Kirke San Tommaso di Hispanis, også kaldet San Tommaso degli Spagnoli eller San Tommaso alla Catena, lå fra et meget tidligt tidspunkt - og i hvert fald før slutningen af 1100-tallet - på sydsiden af den østligste del af den lille gade Via del Mascherone, som fører fra hjørnet af Piazza Farnese til Via Giulia, ud for murfontænen Il Mascherone. Den gamle kirkebygning, som forsvandt i 1582, var i basilika-form med et bredt hovedskib omgivet af 2 smallere sideskibe adskilte af 3-4 søjler i hver side og med en halvcirkelformet apsis ud for hovedskibet. Kirken var viet til Apostlen Thomas (San Tommaso) og kaldtes også for Chiesa di San Tommaso Apostolo. Man møder den for første gang i de skriftlige kilder i en bulle udstedt af Pave Urban III, hvor den i 1186 listes sammen med filialkirkerne under San Lorenzo in Damaso. Her benævnes den S. Thomae de Hispanis. I Cencio Camerario's kirkekatalog fra 1192 kaldes den S. Thome de Spanis og tildeles en donation på 12 denarer, som udbetaltes ved større religiøse festdage. I 1230 er den indført med navnet S. Thomas de Yspanis i det kirkekatalog, som kaldes "Anonimo Parigino". Mens et tilsvarende katalog fra midten af 1300-tallet ("Anonimo di Torino") opregner den som Sancti Thome de Yspanis og beretter, at der til Kirken er knyttet 3 klerke. Endelig benævnes den i Niccolò Signorili's katalog fra perioden 1417-1431 Thome de Yspanis. Som det tydeligt fremgår af Kirkens tilnavn, tilhørte den i disse mange århundreder den spanske menighed i Rom. En del af de her boende spaniere, som stammede fra egnen Catalonien, mødtes fra midten af 1300-tallet i den nærliggende kirke San Niccolò a Corte Savella, der derfor også kaldtes San Niccolò dei Catalani. Og da der her blev oprettet et herberg for spanske mænd, lod den spanske kvinde Margherita Pau de Majorca i 1363 ved Kirken San Tommaso oprette et tilsvarende herberg og sygehus for kvinder, kaldet Santa Margherita dei Catalani. Formålet var især at yde hjælp og støtte til tilrejsende pilgrimme og andre landsmænd/-kvinder, der for kortere eller længere perioder slog sig ned i Rom. En gang i 1400-tallet kaldtes Kirken San Tommaso delli muratori, antagelig fordi et lægbroderskab af murere havde tilholdssted her. Eller måske blot fordi San Tommaso var skytshelgen for murerne. Fra 1500-tallet kaldes kirken for San Tommaso degli Spagnoli og optræder som sådan i flere forskellige kirkekataloger. Efter 1555 kan tilnavnet "prope palatium Farnesiorum", "Ved Farnese-familiens palæ", forekomme, da Palazzo Farnese netop i disse år blev opført på grunden nordøst for Kirken. På et tidspunkt i 1500-tallet var Kirken desuden hjemsted for en munkegruppe, der kaldes "i frati disciplinati", "de tugtende brødre", fordi de gjorde bodsøvelser og straffede sig selv. Dette foregik med slag af lænker, som på italiensk hedder "catene", og Kirken fik derfor for en tid tilnavnet San Tommaso della catena. I 1566 var Kirken efterhånden gået så meget i forfald, at den oftest stod aflåst, selvom halvdelen af tjenestefolkene ved Palazzo Farnese hørte til San Tommaso's menighed. En Pavelig visitats beretter, at Kirken ikke havde noget opbygget alter, men at der i stedet var et vindue i muren, dækket af et klæde og forsynet med en træskodde, der skulle låses op, for at man derigennem kunne se ind i kirkerummet. Dog sad der udenfor en lille lampe, som kunne lede menighedens 94 husstande på vej. Visitatsen fortæller endvidere, at sognepræsten på dette tidspunkt hed "messer Bonifacio" og til disposition havde 1 scudo om måneden. I 1581 overlod Pave Gregor XIII den forfaldne kirke til et lægbroderskab af tilflyttere fra Bologna ("Venerabile Compagnia della Nobil Natione de' Bolognesi commoranti in Roma", som i 1576 havde slået sig sammen med gruppen "Confraternita dei Bolognesi" (også kaldet Arciconfraternita delle Stimmate della Nazione bolognese), der som skytshelgen havde San Petronio). Broderskabet, som havde store midler at råde over, startede med at renovere San Tommaso-Kirken, men besluttede snart, at de i stedet ville bygge en helt ny Kirke, som de viede til helgenerne San Petronio og San Giovanni Evangelista. Ved denne ombygning, der startede i 1582, forsvandt alle spor af den gamle San Tommaso degli Spagnoli, der forøvrigt allerede meget tidligere var blevet forladt af sine spanske ejere. I løbet af 1400-tallet var de to spanske herberger blevet slået sammen og deres lægbroderskaber ligeledes. Den hermed udvidede organisation havde derpå påbegyndt en ny og større fælles Kirke, som i løbet af 1500-tallet blev rejst på hjørnet af Via di Monserrato og Via della Barchetta og derefter overtog San Tommaso's funktion som spansk kirke. Litteratur om San Tommaso di Hispanis: |