ANNAS ROM GUIDE

Via del Mascherone

Se mellem nr. 52 og nr. 54 på Bykort til den vestlige del af Campo de' Fiori-turen 

Via del Mascherone - Gaden med den Store Maske - løber i kvarteret Rione Regola mellem Via Giulia, udfor maske-fontænen, Fontana del Mascherone, der netop har givet gaden dens nuværende navn, og Piazza Farnese.

Tidligere kaldtes gaden Via di San Tommaso de Spanis eller Via di San Tommaso de' Ispanis efter den Kirke, der lå på gadens sydside på det sted, hvor Kirken Santi Giovanni e Petronio dei Bolognesi står idag.

I Antikken lå der på gadens vestligste del - ned mod floden, hvor nu Via Giulia løber - nogle kornmagasiner, de såkaldte horrea, hvoraf man har fundet forskellige rester.

Senere kom - og det før 1100-tallet - indrettelsen af et hus til kapel eller ligefrem opførelsen af en Kirke, som allerede i 1186 kaldtes San Tommaso de Hispanis, fordi den var overladt til den spanske menighed i Rom. I midten af 1300-tallet var denne Kirke så søgt, at den havde tilknyttet 3 klerke.

I 1363 lod den spanske kvinde Margherita Pauli de Majorca i tilknytning til Kirken oprette et herberg og sygehus for kvinder, kaldet Santa Margherita dei Catalani. Formålet var især at yde hjælp og støtte til tilrejsende pilgrimme og andre landsmænd/-kvinder, der for kortere eller længere perioder slog sig ned i Rom.

I starten af 1500-tallet påbegyndte Farnese-familien opførelsen af deres store familieresidens Palazzo Farnese, som ligger mod gadens nordside.

I 1581 overlod Pave Gregor XIII den forfaldne kirke til et lægbroderskab af tilflyttere fra Bologna ("Venerabile Compagnia della Nobil Natione de' Bolognesi commoranti in Roma", som i 1576 havde slået sig sammen med gruppen "Confraternita dei Bolognesi" (også kaldet Arciconfraternita delle Stimmate della Nazione bolognese), der som skytshelgen havde San Petronio). Broderskabet, som havde store midler at råde over, startede med at renovere San Tommaso-Kirken, men besluttede snart, at de i stedet ville bygge en helt ny Kirke, som de viede til helgenerne San Petronio og San Giovanni Evangelista. Det er den Kirke, som ses på gadens sydside idag.

I 1600-tallet byggedes det såkaldte Palazzo dei Cavalieri dell'Ordine Teutonico lidt til venstre for Kirken.

På hjørnet af Via Giulia lå til højre for Kirken fra engang i 1700-tallet et hus, der fra 1775 beboedes af humanisten Francesco Cancellieri.

EN TUR IGENNEM GADEN:

Hele gadens nordside optages af murene til Palazzo Farnese (mod nordvest) og Palæets haveanlæg.

Gadens sydside er derimod mere varieret. Her ses - fra Via Giulia og frem til Piazza Farnese:

Huset på hjørnet af Via Giulia og Via del Mascherone (med hovedindgang i nr. 63) er det såkaldte Casa di Francesco Cancellieri, som stammer fra engang i 1700-tallet og fra 1775 beboedes af humanisten Francesco Cancellieri, der levede fra 1751 til 1826. I 1821 købte han ejendommen, som han tidligere havde lejet sig ind i, og her levede han til sin død. Roms Kommune lod i 1926 opsætte en mindeplade derom i muren. Den er temmelig slidt og svær at læse, men teksten lyder således: "In questa casa - dimorò - Francesco Girolamo Cancellieri - che profondo ebbe il culto di Roma - illustrandone monumenti storia costumi - nel primo centenario della morte - Il Governorato di Roma - pose - XXIX Dicembre MCMXXVI" ("I dette hus boede Francesco Girolamo Cancellieri, som i høj grad dyrkede Rom og fortalte om byens monumenter, historie og skikke. På den første 100-årsdag efter hans død satte Roms Kommune (denne sten). 29. December 1926").
Inden sin død oplevede Cancellieri, at der i 1825 i Via Appia blev udgravet nogle sten med indskrifter, og han lod nogle af disse opsætte i husets atriumgård. Her lod han også opsætte en selvkomponeret indskrift, der lød: "Sum Francisci Cancellieri - o utinam celeber fidis ego semper amicis - parva licet nullo et nomine clara domus" ("Jeg tilhører Francesco Cancillieri. Gid jeg, lille hus som ikke er nogen berømthed, altid vil blive besøgt af trofaste venner").
På husfacaden til venstre sidder en anden mindesten, som Kommunen lod opsætte i 1930 til minde om den tyske digter "Guglielmo Federico Waiblinger", som døde her i 1830, kun 25 år gammel. Hans tyske navn var Wilhelm Friedrich Waiblinger og han ligger begravet på Den Protestantiske Kirkegård i Rom.
Teksten lyder: "Il poeta - Guglielmo Fed. Waiblinger - partitosi dalla nativa Germania - in questa Roma immortale - trovò la patria dei suoi sogni - "qui solamente felice" --- Morì in questa casa - in età di 27 anni - il 17 Gennaio 1830 --- La Città di Roma - pose questo ricordo - MCMXXX - VIII" : "Digteren Wilhelm Friedrich Waiblinger, som havde forladt sit fødeland Tyskland, fandt i dette udødelige Rom sine drømmes fædreland - "Kun her lykkelig" --- Han døde i dette hus i en alder af 27 år (NB: en fejl han var kun 25 år gammel) den 17. Januar 1830. --- Byen Rom satte dette minde, 1930 - 8".

Ved siden af Cancellieri's hus står Kirken Sant Giovanni e Petronio dei Bolognesi med sin 1700-tals facade på det sted, hvor den gamle Kirke San Tommaso de Hispanis havde stået fra før 1100-tallet. Der er ikke meget at se i Kirken, men kommer man forbi en aften ved 17-tiden, hvor den ofte er åben, er den alligevel værd et lille besøg.

Lige til venstre for Kirken står et smalt 2-fags hus i 3 etager med indgang i gadens nr. 60. Det dejer sig om et til Kirken knyttet kapel kaldet Oratorio dell'Arciconfraternita dei Santi Giovanni e Petronio dei Bolognesi og er altså et kapel for det Lægbroderskab, der passer Kirken. Facaden er i lyst puds med hvidkalkede stukrammer om døre og vinduer.

Huset med indgang i nr. 58 - under indskriften "An. Dom. MCMX" ("Det Herrens År 1910") - er i 4 etager med 8 fag vinduer. I den gamle portbue med nr. 59 er der idag indgang til Hotel Residenza in Farnese. Facaden er pudset op i en lys farve med brede profilerede rammer om alle vinduer, hvoraf de på førstesalen toppes af vandrette overliggere.

I nr. 57 findes indgangen til den næste ejendom, Palazzo dei Cavalieri dell'Ordine Teutonico, som idag huser Istituto Ecclesiastico di Maria Immacolata. Den 3-etagers bygning i 14 fag stammer fra 1600-tallet og tilhørte Ordine Teutonico, som var en gammel ridderorden, grundlagt i 1190. En stor og imponerende ramme i kvadersten udgør hovedportalen. Den afsluttes af en bue og en brudt, profileret overkarm, der indrammer det, som engang var Ordenens våbenskjold, men idag er erstattet af en lille Maria-skulptur. I hver side af facaden findes brede portbuer og i nr. 55 er der endnu en indgang. Alle disse åbninger er i brede travertinkarme ligesom stueetagens vinduer, hvoraf nogle er tilmurede. På førstesalen er vinduerne indsat i profilerede rammer med stukrelieffer i form af snirkler og spiraler ved siderne. Over de vandrette, profilerede overliggere er der anbragt flere snirkler i stuk. Således afsluttes også andensalens vinduer, men her er reliefferne lidt mindre og ikke så snørklede.
På hushjørnet og ved ejendommens afslutning til højre i Via del Mascherone er der opsat en lodret række stenkvadre, groft tilhugne forneden og tyndere højere oppe. På hjørnet mod Vicolo dei Venti sidder her i førstesals højde en oval ramme med et Maria-billede.
Facaden mod denne sidegade tæller 3 fag på etagerne og 2 indgange, en smal i nr. 7 og en bred portbue i nr. 6.

Litteratur om Via del Mascherone:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 567-568.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 32,70, 92.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 58.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Info.roma.it: Via del Mascherone.
www.borgato.de: Via del Mascherone.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 31.8.2021 og sidst opdateret d. 25.5.2024