|
|
|
Horti Epaphroditiani |
|
Dette landsted nævnes af Frontinus i hans bog om Roms akvædukter (se litt.note nedenfor) som liggende på det sted, hvor akvædukten Anio Novus afgav 163 quinarier vand til akvædukten Aqua Tepula. Der er delte meningen om, hvor dette sted befandt sig. Nogle mener, at det har været i nærheden af det såkaldte Tempel for Minerva Medica, andre (Richardson - se litt.note nedenfor) mener, at det må have befundet sig udenfor Porta Maggiore. Stedet menes at have navn efter den magtfulde frigivne Epaphroditus, som var Kejser Claudius' nære rådgiver, og at han skulle have modtaget ejendommen af Claudius eller dennes gemalinde Agrippina som tak for sine tjenester. Agrippina var selv kommet noget uretmæssigt til jorden, som var en del af Titus Statilius Taurus' store landsted, Horti Tauriani, idet hun havde ladet ejeren anklage for at udøve magi og dermed drevet ham til selvmord i år 53 efter Kristus, hvorefter hans besiddelser blev konfiskeret. Vi ved ikke noget om, hvor stor Horti Epaphroditiani var, men landstedet må have været stort og pragtfuldt nok til at den senere Kejser Domitian fik lyst til at eje det. Og hans midler til at nå sit mål var ikke finere end Agrippinas. Han lod nemlig Epaphroditus dræbe under det påskud, at han ville statuere et eksempel for sine egne frigivne, at de ikke skulle lave sammensværgelser mod ham, således som Epaphroditus havde gjort det mod Nero. (Det var Epaphroditus, som til sidst på Nero's bøn hjalp denne med at begå selvmord). Horti Epaphroditiani grænsede tilsyneladende op til Horti Pallantiani, et landsted, som en anden magtfuld frigiven under Claudius havde fået tildelt af Agrippina, udstykket af Horti Tauriani. Grænsen er muligvis gået omkring nutidens Viale Manzoni og Horti Pallantiani lå vest herfor. Horti Epaphroditiani overtoges altså af Domitian og gik således tilbage til Kejserhusets besiddelser, der i dette område efterhånden omfattede ganske mange af de landsteder, som forskellige rige statsmænd og familier tidligere havde ejet. Måske er dele af jorderne atter blevet brugt som belønning for tjenester eller solgt fra, i hvert fald har der her på et tidspunkt ligget et landsted med navnet Horti Liciniani, som tilhørte Kejser Gallienus' familie, tilsyneladende længe før han blev Kejser i år 253. Det volder vanskeligheder at trække grænserne for disse gamle haveanlæg og nogle historikere mener, at Horti Pallantiani og Horti Liciniani har ligget side om side. Frontinus' oplysninger lyder i Jørgen Hansens oversættelse (se litt.note nedenfor) således:
Litteratur om Horti Epaphroditiani:
|