|
|
|
Horti Pallantiani |
|
Dette landsted nævnes 3 gange af Frontinus i hans bog om Roms akvædukter (se litt.note nedenfor) og desuden er det opregnet i de middelalderlige lister over seværdigheder i Roms forskellige kvarterer som beliggende i byens Regio V Esquiliae. Det har altså ligget på Esquilinhøjen og man mener, at det har ligget i nærheden af nutidens Porta Maggiore, måske omkring det sted, hvor det såkaldte Tempel for Minerva Medica ligger eller omkring nutidens Piazza Vittorio Emanuele II. Navnet stammer fra Kejser Claudius' frigivne slave og nære rådgiver, den magtfulde Pallas, som skal have købt - eller måske snarere modtaget - jorden af sin herre eller dennes hustru Agrippina, som var kommet i besiddelse af den ved at anklage den oprindelige ejer, Titus Statilius Taurus, for at bedrive magi, hvorefter han i år 53 efter Kristus havde begået selvmord og hans ejendom var blevet konfiskeret. Frontinus fortæller, at den såkaldte Rivus Herculaneus, en gren af Aqua Marcia-akvædukten, forgrenede sig fra hovedakvædukten på et sted, som han omtaler som "post Hortos Pallantianos", altså efter eller bagved Pallas' landsted. Det sted, hvor forgreningen foregår, ligger omkring 175 meter sydøst for Porta Tiburtina. Frontinus fortæller også, at der efter/bagved landstedet stod et vandreservoir, som afsluttede akvædukterne Anio Novus og Claudia. Reservoiret findes omkring 250 meter nordvest for Porta Praenestina (nutidens Porta Maggiore). Man kan ud fra disse oplysninger tilnærmelsesvis beregne, hvor landstedet har ligget og dets udstrækning, som må have været betydelig og have strakt sig fra omkring Via Mamiani i vest, ned over Piazza Vittorio Emanuele II til hjørnet af Via Carlo Alberto og med Via Principe Eugenio som sydgrænse, til omkring Via Micca i øst. Nordgrænsen har antagelig fulgt linien på den anden side af jernbanen: Via di Porta Labicana og Via di Porta San Lorenzo. Denne beliggenhed er i hvert fald Grimals udlægning, mens Lanciani har lagt grænserne noget længere mod sydøst (se litt.note nedenfor). Efter Pallas' død (han blev myrdet på Kejser Nero's befaling for at denne kunne komme i besiddelse af de rigdomme, som Pallas havde samlet sig under Claudius) gik ejendommen tilsyneladende tilbage til Kejserhusets besiddelser, der i dette område efterhånden omfattede ganske mange af de landsteder, som forskellige rige statsmænd og familier tidligere havde ejet. Måske er dele af jorderne atter blevet brugt som belønning for tjenester eller solgt fra, i hvert fald har der her på et tidspunkt ligget et landsted med navnet Horti Liciniani, som tilhørte Kejser Gallienus' familie, tilsyneladende længe før han blev Kejser i år 253. Det volder vanskeligheder at trække grænserne for disse gamle haveanlæg og nogle historikere mener, at Horti Pallantiani og Horti Liciniani har ligget side om side, ligesom det forøvrigt skulle gælde for en anden ejendom, som også skulle have været en del af Horti Tauriani, inden Agrippina overlod jorden til den frigivne Epaphroditus. (Horti Epaphroditiani lå muligvis i den østlige del af området, omkring Porta Maggiore). Pallas blev ifølge Plinius den Yngre begravet i et gravmæle i udkanten af hans ejendom, hvor den løb langs vejen Via Tiburtina, på dennes første strækning inden den første (mile)sten fra Porta Esquilina (nutidens Gallienus-Bue ved Via Carlo Alberto).
Frontinus' oplysninger lyder i Jørgen Hansens oversættelse (se litt.note nedenfor) således:
Litteratur om Horti Pallantiani:
|