Denne plads i Trastevere, som idag er opkaldt efter digteren Carlo Alberto Salustri, kaldet Trilussa (1871-1950), benævntes tidligere Piazza di Ponte Sisto, da denne Bro herfra går over Tiberen og forbinder denne flodbred med den mere centrale del af byen.

Udsigt mod Piazza Trilussa fra Ponte Sisto:

cop. Leif Larsson

For enden af Pladsen troner idag den høje fontæneniche, der kaldes Fontana di Ponte Sisto og som indtil 1879 stod på den modsatte side af floden, for enden af Via Giulia, på nutidens Piazza San Vincenzo Pallotti. Den tidligere murfontæne knejser idag frit ovenpå et stort podie, hvortil man kommer op ad flere trappetrin i en skråtstillet, høj trappe foran en lav teglstensmur. Øverst på Fontænen (hvis historie berettes på denne side) sidder en indskrift om dens opførelse i 1613 under Pave Paul V. Midt i selve nichen ses en anden indskrift, der beretter om Fontænens flytning og genopbygning på dette sted i 1898.

Foran fontænepodiet og trappen er der en stor firkantet plads, selve Piazza Trilussa, som afgrænses mod floden og Ponte Sisto af de brede flodboulevarder, der sammen med de høje mure opførtes i slutningen af 1800-tallet som værn mod Tiberens oversvømmelser. Til højre løber mod nordvest Lungotevere Farnesina, mens det er Lungotevere Raffaello Sanzio, der til venstre løber mod sydøst.

Pladsen skråner let opad, mens de gader, som flankerer den mod syd og nord, samt fra dens hjørner - bag Fontænen - løber ud mod nordvest og sydøst, langsomt går ned i et lavere niveau. Dette betyder også, at man fra Pladsen og podiet har en glimrende udsigt over det omliggende kvarter.

EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN:

Mod syd er det første hus efter Lungotevere Raffaello Sanzio en nydelig hjørneejendom fra 1927, opført efter anlæggelsen af flodboulevarden. Bygningen er i 4 etager med en indtrukket 5. etage med terrasser og gårdhave. Hovedindgangen er mod Lungotevere, hvor huset har 7 fag, da det optager hele karréen hen til en lille sidegade, der fører ned til parallelgaden Via del Politeama. Mod Piazza Trilussa er der 5 fag. Alle facader er pudset op i en lys okkerfarvet stuk rundt om de kraftige mørkegrå rammer om vinduer og døre i de nederste etager. På en lys stukfrise mellem smalle, grå bånd, som går rundt om hjørnernes første og sidste fag, sidder relieffer af grå ulvehoveder. Sydhjørnet er afskåret og ét fag bredt. På den grå frise mellem stueetagen og førstesalen står indskriften "Fons canit amnis vasto gurgite fluit heic dies iucundissimi procedant" ("kilden synger: floden flyder i sit brede leje. Gid glade dage må følge hinanden").

Den første del af ejendommens sydside har stadig gadenumrene Piazza Trilussa 35-40. Og Pladsen vider sig på denne måde ud i en lille "tarm" eller ekstra torv mod øst. Her afgrænses dette af en smal 2 fags bygning mellem gaderne Via Politeama (til venstre) og Via del Moro (til højre). Det smalle hus har gadenummer Piazza Trilussa 41 og strækker sig ganske langt ned i sidegaderne, hvor der i Via del Moro på en mur i nr. 3 sidder en tavle med indskriften "V. Conservatorii - S. Euphemiae pro medietate, n. xxiii" ("Til det ærværdige Conservatorio di Sant'Eufemia, halvdelen, n. 23"). En del af ejendommen har altså tilhørt Klostret ved Sant'Eufemia. Idag huser bygningen en restaurant og vinbar, Enoteca Ferrara, der på sin hjemmeside skriver, at stedet "engang var Sant'Eufemia Klosteret".

Pladsens sydøst side - og torvets sydside - udgøres af nogle mindre og smalle, gamle ejendomme. Yderst til venstre, på hjørnet af sidegaden Vicolo del Cinque, står et hus med en stor buet portåbning i stueetagen, en førstesal med et Mariabillede fra 1700-tallet af en Madonna del Buon Consiglio i en træramme på muren til venstre ved siden af en altandør bag en altan med snoet og lakeret smedejernsgitter, der gemmer endnu en dør, og en andensal med 2 små vinduer, der sidder langt fra hinanden, i hver side af facaden. Hverken døre eller vinduer er forsynet med karme. Huset, der har gadenummer Piazza Trilussa 42, har et meget bredt, udskåret tagudhæng. På muren sidder en lille tavle, der kundgør, at husets ejer i 1825 var Angelo Gaffi.

Så følger en smal ejendom med 4 etager og 2 fag, hvor vinduerne også er anbragt langt fra hinanden, i hver side af facaden. I stueetagen er der en garageport i nr. 43 og en smal indgangsdør i nr. 44. Disse er ganske enkle "huller" i muren, mens vinduerne i de øvre etager er indfattet i brede, profilerede travertinkarme. På muren sidder en indskriftstavle med ejerens navn i 1833: Angelo Gaffi.

Nu kommer vi så til den sydlige del af selve Piazza Trilussa, hvor denne nærmest får karakter af en smal gade, der gemmer sig nedenfor og bag det høje fontænepodie og Fontænens store bagmur. Denne "gade" går efter et par huse over i gaden Via Benedetta, som løber skråt mod nordvest bag Fontænen.

Men inden da, står der endnu et par smalle huse med gadenumrene 45 og 46. Først i nr. 45 et forsømt hus med en firkantet portåbning i stueetagens facade med rester af kvaderstensmønster i puds, og 2 fag i profilerede rammer på de 2 øvre etager under det brede tagudhæng. Mellem vinduerne på førsesalen sidder en lille, næsten ulæselig indskriftstavle med teksten "Ospizio dei Convalescenti e Pellegrini. No. XCVII". Denne bygning ejedes altså af Herberget for Konvalescenter og Pilgrimme.

Dernæst i nr. 46 et hus i 2 fag på alle de nedre etager, men 3 på femtesalen. Stueetagens og førstesalens facade er i tilhuggede stenkvadre og i 2 høje, smalle portbuer er der indrettet henholdsvis en butik og ejendommens indgangsdør med et lille forretningsvindue imellem. Facaden er pænt pudset op, tagudhænget er bredt og udskåret, vinduerne i profilerede rammer med trekantede gavlfelter på førstesalen.

Herefter går vi lidt tilbage på den store Plads og rundt om hjørnet til trappen foran Fontænen. Området rundt om og bagved denne er bevokset med buske og træer og giver indtryk af en lille skyggefuld og fredfyldt oase. Fra dette sted har man udsyn mod nordøst ned over Pladsen og over Ponte Sisto til den modsatte Tiberbred, hvor Via dei Pettinari fortsætter ind i byen.

Udsigt mod Via dei Pettinari fra Piazza Trilussa:

cop. Leif Larsson

Det var her på muren til højre, som tilhører Ospizio dei Mendicanti, at Fontana di Ponte Sisto oprindeligt havde plads. Muren og en del af Komplekset blev dog revet ned samtidig med Fontænen i 1879.

Til højre og i Pladsens sydvestlige hjørne udgår sidegaderne Via di Ponte Sisto og Vicolo del Quartiere.

Piazza Trilussa's vestside består endnu en gang af et lille podie, hævet en række trappetrin over Pladsens niveau. En lav teglstensmur for enden af dette plateau giver plads til en lille statue af den digter, som har givet Pladsen dens nuværende navn. Samt til en indskriftsplade med et af Trilussa's digte.

PIAZZA TRILUSSA's HISTORIE:

I forbindelse med Jubelåret 1475 lod Pave Sixtus IV ruinerne af den gamle bro over Tiberen genopbygge. Den kaldtes efter genopbygningen Ponte Sisto for at hædre Paven, hvis navn på italiensk netop er Sisto IV. Før det hed Broen Pons Janiculensis, fordi den stod nedenfor Gianicolohøjen og forbandt dette område i Trastevere med området på den anden side af floden. Men Broen havde i tidens løb mange navne, for den stammede fra Antikken og var sandsynligvis opført under Kejser Caracalla i årene 211-217.

Broen blev antagelig ødelagt af en oversvømmelse i 792 og man satte muligvis småbåde ind til at færge varer og personer over, mens Broen lå ødelagt hen i over 600 år.

Nu havde Paven så erklæret 1475 for Jubelår og i den anledning ventede man store menneskemængder og strømme af pilgrimme til Rom, hvor de skulle bevæge sig gennem byen til Vatikanet for at bede ved Sankt Peters grav. Den eneste farbare vej hertil var over Ponte Sant'Angelo, som jo ligger meget nordligere og mere ubekvemt. For at lette turen for pilgrimmene - og vel også for at give menneskestrømmene bedre plads - bestemte Paven, at den gamle, ødelagte Bro skulle rekonstrueres og pilgrimmene kunne derefter krydse floden fra Via dei Pettinari og efter at være kommet over Broen sprede sig ud på den åbne plads syd herfor.

Det var dog tilsyneladende kun den vestlige del af området, som dengang udgjorde en lille plads, da der mod øst lå et hus i omkring 3 etager og med i hvert fald en 10 fag vinduer. Denne bygning ses tydeligt på Giovanni Battista Falda's Romkort fra 1676 (Envisioning Baroque Rome), men er senere forsvundet.

Senere lod Pave Julius II i perioden 1503-1513 gaden langs floden, kaldet Strada sub Janiculensis (Gaden under Gianicolo), udvide og gøre mere retlinet (ligesom han lod det gøre med gaden på den modsatte side af floden: Via Giulia). Det blev til nutidens Via della Lungara, som man når frem til ved at tage den gade, som udgår i det sydvestlige hjørne af Piazza Trilussa, til højre for det sted, hvor Fontana di Ponte Sisto nu står. Men denne fontæne blev jo først flyttet herover i 1898, så i 1500-tallet har der blot været en åben plads med en vej, der i sydvestlig retning førte frem til den i samme tidsrum restaurerede byport Porta Settimiana, der idag stadig står som begyndelsen på den lange, lige gade mod Vatikanet.

100 år senere tog en ny pave, Paul V, fat på at forbedre og udsmykke Rom. Han lod blandt andet arkitekten Giovanni Fontana stå for opførelsen af en ny Fontæne på den anden side af floden overfor udmundingen af Via Giulia. Det kunne lade sig gøre, fordi han også lod en gammel akvædukt forny, hvorpå den fik hans navn og stadig kaldes Acqua Paola. Vandet blev her ført frem til toppen af Gianicolohøjen, hvor det mundede ud i en kæmpefontæne, der stadig står på højtoppen: Fontanone dell'Acqua Paola. Fra denne førtes nu en ledning under Ponte Sisto og til den modsatte side af floden. Fontænen fra 1613 blev senere flyttet og står idag på Piazza Trilussa.

Pladsen, der indtil 1950'erne kaldtes Piazza di Ponte Sisto, så dengang meget anderledes ud. De høje digemure mod Tiberen og de brede flodboulevarder langs denne fandtes ikke dengang. Derimod stod der huse langs flodbredden, hvor de skyggede for udsynet fra de gader, som udgik fra Pladsen. Den første gade mod vest (Via della Farnesina) var også ganske kort og sluttede i et haveanlæg, men fortsatte man mod vest og forbi de næste par smågyder, nåede man frem til kirkerne San Giovanni della Malva og Santi Dorotea e Silvestro, inden det skarpe sving mod nord ved Porta Settimiana.

I 1600-tallet stod der på Piazza di Ponte Sisto en kaserne for "i soldati Corsi", de soldater fra Corsica, som tjente i den pavelige hær. De lå ofte i drabelige slagsmål med "le Corrazze", de soldater fra Bologna som havde kaserne nedenfor gaden Salita di Sant'Onofrio.

1700-tallets Piazza Trilussa kan ses på Giovanni Battista Nolli's kort fra 1748 som nr. 1179 med navnet Piazza di Ponte Sisto.

I slutningen af 1800-tallet begyndte så inddæmningen af Tiberen bag de høje mure og anlægget af de brede flodboulevarder langs floden ("lungotevere"). Hvor den sydlige Lungotevere Raffaello Sanzio nogenlunde fulgte flodbreddens forløb og kunne etableres på de sandede og ubebyggede områder her, kom anlægget af den nordvestgående Lungotevere Farnesina til at ændre voldsomt på dette områdes udseende. En stor del af Farnese-familiens landsted, Villa Farnesina, blev voldsomt beskåret og det prægtige haveanlæg mere end halveret, da dette gik ned til flodbredden, som her ragede langt ud i Tiberen, således at den på dette sted havde et meget smalt leje, der nemt dannede prop ved højvande og dermed var medvirkende til de gentagne oversvømmelser i det flade landskab både her og på flodens modsatte side.

Udover at snuppe en stor del af Villa Farnesina, fortærede Lungotevere della Farnesina også det haveanlæg, som lå for enden af den første nordlige sidevej til Piazza Trilussa, Via della Farnesina, samt denne lille gyde og de huse, som lå på begge sider af den. Piazza di Ponte Sisto skrumpede på denne måde en del ind, men fremstår stadig ret statelig - med Fontana di Ponte Sisto i baggrunden og med muren med statuen af "Trilussa" som oplivende moment.

Og hvad angår Antikken?

Så har man ikke gjort mange fund her på stedet. Tilsyneladende har der dog ligget nogle beboelseshuse, domus, og lagerbygninger, horrea, ved flodbredden nordvest for Pladsen. Der menes også at have været en antik gade fra Broen og ned til Porta Settimiana, men hvordan bebyggelsen ellers har været, ved man ikke.

Litteratur om Piazza Trilussa:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XIII Trastevere : Parte I / a cura di Laura Gigli- 2. edizione, 1980. ------- side 134-138.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 27 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Terzo : P-Z. ----- side 1366.
roma.andreapollett.com: Fontane III, pagina 12: Fontana di Ponte Sisto.
info.roma.it: Piazza Trilussa, Roma.
prolocoroma.it: Piazza Trilussa.
romasegreta.it: Piazza Trilussa.
trastevereapp.com : Trilussa, Piazza, Fontana e tante Storie.