Denne gade løber tværs gennem kvarteret Rione Regola, fra Piazza di San Vincenzo Pallotti ved tiberbredden og Ponte Sisto i sydvest og op til Piazza della Trinità dei Pellegrini og Via di San Paolo alla Regola i nordøst.

Tidligere kaldtes gaden Strada della Trinità fordi den førte op til Kirken og Hospicet della Santissima Trinità dei Pellegrini. Senere flyttede håndværkere som uldkartere ("cardatori") og -kæmnere ("pettinari") ind og gaden fik navn efter dem. Gaden - ja hele området - kaldtes også "in unda", idag "in onda", "i bølgen", på grund af af Tiberens gentagne oversvømmelser.

Via dei Pettinari er en ret smal og mørk gade, som kun ganske få steder har tilstødende sidegader.

Oprindeligt lå der på hver side af Ponte Sisto og Strada della Trinità bygninger helt ned til flodbredderne. Da floden inddæmmedes og de store mure blev bygget samtidig med at de brede flodboulevarder blev anlagt, forvandt hele den sydlige husrække i Via Giulia vest for Broen og gaden. Der blev således i stedet anlagt en plads ud for Broen, mellem nutidens Via dei Pettinari og Ponte Sisto, og denne fik navnet Piazza di San Vincenzo Pallotti. På Broens og gadens østside bevaredes en del af den store bygning, der husede Ospizio dei Mendicanti i den vestlige del og Conservatorio delle Zoccolette i den østlige del. Den del af Komplekset, som vendte mod floden, blev afkortet og fik ny facade ud mod Lungotevere dei Vallati, mens en lille kirke, der stod helt tæt på floden, San Francesco dei Mendicanti, blev revet ned og ikke genopført.

Via Giulia udgik således fra Strada dei Pettinari, mens den idag først har sin start meget længere mod vest, efter den lille Vicolo dell'Arcaccio. Og de 2 brede flodboulevarder, Lungotevere dei Vallati fra øst og Lungotevere dei Tebaldi mod vest, som idag udgår fra Piazza Vincenzo Pallotti, har altså erstattet det oprindelige gadeforløb på dette sted.

EN TUR GENNEM GADEN:

Bygningerne på vestsiden af Via dei Pettinari, som her udgøres af et hjørnehus til Piazza di Vincenzo Pallotti, ligger lidt tilbagetrukket i forhold til bygningen på østsiden af denne gade og Lungotevere dei Vallati. Det er Ospizio dei Mendicanti, som er hjørnehuset her mod øst:

Ejendommen har 5 etager og ialt 10 fag ud mod Lungotevere, fordelt med 7 i vestenden og 3 i østenden, adskilte af en lodret række stenkvadre. Gadeniveauet falder her ned mod Via dei Pettinari og af denne grund er den vestlige del af Ospiziets facade anbragt på et forhøjet fortov med en trappe ud mod sidegaden, hvortil bygningen nu har fået en ekstra høj kælder/stueetage. Facaden mod Via dei Pettinari består af forhusets 3 fag samt en lavere 4-etagers sidebygning med høje og skiftevis smalle og brede butiksvinduer og -indgange i brede travertinrammer i stueetagen, samt mindre kvadratiske vinduer i enkle rammer på førstesalen. Andensalens vinduer er høje og med samme enkle rammer. Komplekset fylder hele karréen op til sidegaden Via delle Zoccolette, som støder til Via dei Pettinari fra øst.

Efter sidegaden fortsætter bebyggelsen på Via dei Pettinari's østside med nogle ældre bygninger med tilknytning til det tidligere kæmpestore kompleks Ospizio della Santissima Trinità dei Pellegrini og den tilhørende Kirke. Bag den første bygning lå det tilknyttede kapel Oratorio della Santissima Trinità dei Pellegrini. De fleste af disse bygninger er nu ombyggede og bruges som lejligheder, men facaderne mod Via dei Pettinari er der ikke gjort så meget ved.

Den første ejendom har 7 fag og 6 etager med en facade i mørk okkerfarvet puds uden den store udsmykning. I stueetagen er der i de gamle portbuer med de brede karme indrettet forretninger. Fag nr.4 og 5 har fået en stor ny indgang med gadenumrene 39 og 40 og herover en lang smedejernsaltan. På muren herover, mellem vinduerne på første og andesalen, sidder et relief af Madonna med Barnet i en rund ramme omgivet af solstråler (se foto af Alvaro de Alvariis). To brede, flade mursøjler med en lidt højere og mere dekoreret portbue i nr.37 adskiller den sidste del af denne bygning fra den næste.

Denne del af ejendommen har en mindre portbue og nogle små indgangsdøre. Her er 6 fag og 6 etager. På facaden til højre for nr.36 sidder en indskriftssten fra 1741 med advarsel om uddeling af bøder, hvis der henkastes affald i gaden (se foto af Alvaro de Alvariis).

Lidt længere fremme er der opsat et lille Maria-alter fra 1944: med et relief af en Madonna med Barnet fremstillet som Madonna del Divino Amore (se foto af Alvaro de Alvariis).

Naboejendommens facade er enkel og med kun få og højt opsatte vinduer. Det er sidemuren til Kirken Santissma Trinità dei Pellegrini, hvis hovedindgang findes på Piazza della Trinità dei Pellegrini ved Via di San Paolo alla Regola.

Og hermed er vi nået frem til Piazza della Trinità dei Pellegrini, hvor Via dei Pettinari slutter, mens gadeforløbet forsætter mod nord i Via dell'Arco del Monte.

TILBAGE IGEN LANGS GADENS VESTSIDE:

Fra Piazza della Trinità dei Pellegrini udgår mod vest gaden Via di Capo di Ferro. Hjørnehuset her er Palazzo Salomoni Alberteschi, som tidligere kaldtes Palazzo Paloni. Ejendommen er tilsyneladende idag delt på flere ejere, da facaden og vedligeholdelsen varierer en del. Huset har gennemgående mange små og meget uregelmæssigt anbragte vinduer. I stueetagen ses tildels tilmurede gamle murbuer og 2 portaler (i nr. 84 og nr. 81) med indskriften D(omus) Salomonia - Albertiscorum. Ved siderne ses forskellige dekorationer med løver og knuder, der tilhører Salomoni-Alberteschi-familiens våben. Et lille Madonna-alter sidder til venstre for det første vindue fra hjørnet (se foto af Alvaro de Alvariis).

Nabohusene mod syd er 3 smalle 2-fags ejendomme med henholdsvis 4, 4 og 5 etager. Vinduer og døre i brede travertin- og stukrammer. Det første hus (nr. 79 og 80) har på øverste etage i stedet for vinduer en loggia med 2 brede buer. I stueetagen sidder her på muren en sten med teksten "Sub proprietate - Architatus. SS. Trinitatis - Peregrinorum - et Convalescentium - de Urbe - A". Ejendommen ejedes altså af Broderskabet ved Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini e Convalescenti.

Over ejendommen med gadenumrene 75 og 76 sidder en lignende indskrift: "Casa - della Venle Congrne della - Madonna SS. della Neve in - SS. Biagio e Carlo a Catinari - libera A. D. 1828 No 1": "Dette hus tilhører Congregazione della Madonna della Neve i (Kirken) Santi Biagio e Carlo ai Catinari. Det Herrens År 1828".

Ejendommen med gadenumrene 70-74 er af nyere dato end nabobygningerne. Den er i 5 etager og har 5 fag ud til Via dei Pettinari. Stueetagens og førstesalens facade er pudset op med indridset stenmønster i lyst puds, mens den øverste del af huset er uden mønster i det okkerfarvede puds. De høje vinduer er i brede, let profilerede travertinkarme og kun førstesalens har vandrette overliggere. I stueetagen er der 5 store firkantede åbninger til forretningsvinduer og -indgange. Indgangen til selve beboelsesdelen sidder i nr. 73.

Et smalt 4-etagers hus i 2 fag med okkerfarvet pudset facade følger herefter med en indgangsdør og en forretning i nr.68. Brede vindues- og dørrammer i travertin er af samme type som i den følgende bygning.

Etagerne - og hermed vinduerne - er imidlertid anderledes fordelt her og ejendommen har samtidig en ekstra overbygget etage over de tidligere 4 etager. Facaden er som på det forrige hus pudset op i en mørk okker farve og kun "pyntet" med vandrette etageadskillelsesbånd under vinduerne. Store firkantede portåbninger til forretninger ses i gadenumrene 67-65, mens kompleksets store hovedindgang findes i nr.64. De sidste 4 fag fra nr.63 til nr.60 har dog kun 3 etager, men måske også en ekstra, tilbagetrukket overbygning. Komplekset rummer idag det af mange danskere kendte Hotel Ponte Sisto, der sidst i 1900-tallet kaldtes Casa Pallotti og fungerede som hotel for pilgrimme. Inden da var det en katolsk kostskole, mens dele af det stadig ejedes af den familie Caccia, der fra 1600-tallet havde deres Palazzo Caccia her.

Den følgende ejendom er Kirken San Salvatore in Onda og det tilhørende Ospizio dei Minini Conventuali, som omtales allerede i 1100-tallet. Den er flere gange ombygget, sidst i 1864. Den enkle facade er dog fra 1845 og udført under San Vincenzo Pallotti, den helgen, der også har givet navn til pladsen mellem gaden og Ponte Sisto.

En lille 1-fags mellembygning med en stor portbue under 2 øvre etager forbinder Kirkens facade med det næste hus, som i 1500-tallet tilhørte adelsmanden Lorenzo di Egidio. Det har 4 etager og 2 fag med vinduerne siddende i hver side af huset. Det levner i stueetagen plads til 2 buede døre med et stort forretningsvindue i midten i gadenumrene 55 og 56.

Herefter følger et hus med 4 etager og 3 fag, hvoraf vinduerne i det midterste dog er tilmuret. Det er den nydelige hjørneejendom mod Piazza Vincenzo Pallotti, som er en sammenbygning af 2 huse, der engang tilhørte Klosteret ved San Salvatore in Onda, men udlejedes og senere solgtes til familien Casali Del Drago, hvis våben kan ses på hjørnet. Det midterste vindue på førstesalen (se foto af Alvaro de Alvariis) er dækket af glas, der beskytter det bagvedsiddende Madonna-billede, forestillende Maria med Jesus-Barnet og San Giovannino. Der er tale om en fresko af en ukendt kunstner fra 1700-tallet. Under billedet - og under gadeskiltet nedenfor - sidder en lille indskriftstavle med en snoet ramme, der indeholder teksten "Vi offro il mio cuore - e insieme l'alma mia - per me pregate - o Vergine mia" ("Jeg giver dig mit hjerte og beder dig, O Jomfru (Maria), bed for mig") og svaret: "Se tu dirai di cuore Ave Maria - in cielo tu vedrai la faccia mia" ("Hvis du af hjertet siger en Ave Maria, vil du i Himmelen se mit ansigt"). Årstallene nederst: 1705 og 1932 menes at henvise til det år, hvor billedet blev sat op og det år, hvor det blev restaureret.

LIDT MERE HISTORIE:

I Antikken lå de sandede flodbredder på dette sted omtrent, hvor Tiberens bredder findes idag. Også dengang var der en bro på stedet, som forbandt en gammel tværgående gade med tilsvarende gader i Trastevere. Broen Pons Aurelius, også kaldet Pons Valentiniani, Pons Antoninus eller Pons Janiculensis, var antagelig opført under Kejser Caracalla i årene 211-217. Allerede tidligere stod der langs flodbredden mod øst - og antagelig også mod vest, selvom der ikke er bevaret rester heraf, - en række store magasin- og lagerbygninger, de såkaldte Horrea, mens der længere oppe i gaden stod både lagerbygninger og beboelseshuse. Et større kompleks af disse er fundet i gadens nordligste del, hvor den møder Via di Capo di Ferro fra vest og Via di San Paolo alla Regola (den gamle Vicus Stablarius) fra øst.

Vi ved ikke, hvad Via dei Pettinari kaldtes i Antikken, hvor den gennemskares af en gade, der løb en anelse syd for nutidens Via delle Zoccolette. Måske har den haft navn efter Broen eller efter den store Triumfbue, som kejserne Valentinian, Valens og Gratian i 365-367 lod rejse ved Broens start, den såkaldte Arcus Valentiniani. På Piazza di San Vicenzo Pallotti har man udgravet statuer af 2 af disse kejsere: Valens og Valentinian.

Broen blev antagelig ødelagt af en oversvømmelse i 792 og området, hvor vandet steg, fik tilnavnet "in unda" , "i bølgen". Om gaden i den forbindelse mistede sin betydning, eller om man har sat småbåde ind til at færge varer og personer over, vides ikke, men Broen lå ødelagt hen i over 600 år, inden Pave Sixtus IV lod den genopbygge på de gamle fundamenter i anledning af Jubelåret 1475. Herefter fik Via dei Pettinari atter sin faste forbindelse til det Rom, der ligger "på den anden side af Tiberen": Trastevere.

I 1587 lod Pave Sixtus V gaden brolægge på stykket fra Ponte Sisto til Ospedale della Trinità. Samtidig lod han det store kompleks Ospizio dei Mendicanti opføre øst for Via dei Pettinari og ned mod flodbredden. I højre side af Komplekset indrettedes en lille Kirke viet til San Francesco d'Assisi og derfor kaldet San Francesco dei Mendicanti. På gamle stik og tegninger kan man se, hvorledes indgangen til Kirken sidder til højre i bygningen, mens der til venstre er en indgang til selve Ospizet:. Mellem disse 2 døre lod Pave Paul V i 1613 opsætte en stor murfontæne i tempelform med vandforsyning fra hans nyetablerede akvædukt Acqua Paola, der var ført frem til toppen af Gianicolohøjen og nu fik en ledning ned over Ponte Sisto til denne lavtliggende del af byen, hvor det ellers tidligere havde været svært at få en fontæne til at springe på grund af det lave vandtryk.

Litteratur om Via dei Pettinari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 687.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. --- side 6, 8, 24.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. --- side 64-72.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 og 21 (før de nyeste fund).
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII). - side 375.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: Via dei Pettinari.
Info.roma: Via dei Pettinari, Roma.
Romasegreta.it: Via dei Pettinari.