|
|
|
|
|
I 1440 bekostede præsten Francesco de' Foschi di Berta indretningen af en kirke, som blev viet til San Bernardo og overgivet til Arciconfraternita di San Bernardo. (Historikeren Armellini mener dog, at denne kirke allerede havde eksisteret siden 1418). Kirken var ligeledes viet til Jomfru Maria og her havde også broderskabet La Congregazione di Santa Maria in Scala Coeli alle Tre Fontane til sæde. Indvielsen til både San Bernardo og Jomfru Maria var ikke tilfældig, fordi Maria ifølge traditionen havde vist sig for San Bernardo i et syn netop ved Klosteret Le Tre Fontane. Kirken blev opført, eller snarere indrettet i et eksisterende hus på familien Foschi di Berta's jord, hvor deres ejendomme, Case dei Foschi di Berta, lå i et område der efter disse kaldtes Contrada dei Foschi. Det er dette område, som idag huser Kirken Santissmo Nome di Maria, der ligger næsten lige ud for trappegaden Salita di Magnanapoli foran det sted, hvor Trajansøjlen knejser. På området ved siden af Kirken, hvor familien Foschi di Berta tidligere havde deres have, anlagde man nu en lille begravelsesplads, hvor medlemmer af broderskaberne kunne blive begravet. Kirken var ikke særlig stor, den havde kun ét skib, der lå i retningen nord-syd og en indgangsdør i den højre sidevæg ud mod Trajansøjlen, der dengang lå på en lille plads kaldet Piazza della Colonna Traiana. Udefra var Kirkens udseende ganske enkelt, en mur med en firkantet portal, der indrammede indgangsdøren samt 2 vinduer i den øverste del af væggen. Et ganske lille klokketårn rejste sig over tagryggen i den modsatte side af indgangen. Indenfor var der 3 altre: højalteret var viet til Jomfru Maria og forsynet med et værdifuldt altermaleri, som man mente var malet af San Luca, og som idag findes i Kirken Santissmo Nome di Maria. Maleriet havde Confraternita di San Bernardo modtaget som gave af Pave Eugenio IV (1431-1447) på opfordring af Kardinal Angelotto de' Foschi, der var broder til den ovenfornævnte præst Francesco de' Foschi di Berta, der blev begravet i Kirken, hvor hans gravsten bar følgende indskrift: "Franciscus de Fuscis huius ecclesiae et societatis fundator hic iacet anno MCCCCXLVIII" ("Francesco de' Foschi, grundlægger af denne kirke og broderskab, ligger (begravet) her i året 1448"). På et af de andre altre var der et maleri af "San Bernardo che calpesta il Demonio" af Marcello Venusti (ca.1512-1579). Dette maleri findes idag i Pinacoteca Vaticana. Og loftet var dekoreret af Avanzino Nucci (ca.1552-1629) med maleriet "San Bernardo in Gloria". Da det lille kapel San Nicolò de Columna, der lå klods op af Trajansøjlen, blev revet ned under Pave Paul III i årene 1536-1541 for at fritlægge Trajansøjlens base, blev alteret for San Nicola flyttet herfra og over i San Bernardo alla Colonna Traiana. I 1585 flyttede Confraternita di San Bernardo over i den nærliggende kirke Santi Vito e Modesto og senere over i Kirken Santa Susanna. San Bernardo alla Colonna Traiana blev derfor mere eller mindre overladt til sig selv, selvom den i løbet af 1600-tallet var mål for mange pilgrimme, der ønskede at bede ved altertavlen af Jomfru Maria, som ansås for at være undergørende. I 1694-95 var forfaldet så fremskredent, at Paven overgav den til den nygrundlagte forening Confraternita del (Santissimo) Nome di Maria, som først lod den reparere af arkitekten Filippo Barigioni, for derefter i 1736 at lade den rive ned og erstatte af et nyt byggeri, som derpå fik navnet Chiesa del Santissimo Nome di Maria. San Bernardo alla Colonna Traiana kaldtes også San Bernardi ad Columnam Traiani eller San Bernardo della Compagnia al Foro. Betegnelsen "della Compagnia" stammede fra det broderskab, som passede Kirken og som både bestod af præster og lægfolk, der havde samlet sig i et "compagnia". Litteratur om San Bernardo alla Colonna Traiana:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|