Mere om Domus Aurea:

Da Kejser Nero kom til magten efter Kejser Claudius' død i år 54 efter Kristus, lod han først opføre paladset Domus Transitoria, hvoraf der er fundet rester under Domus Flavia midt på Palatin-højen. Han var imidlertid ikke tilfreds med dette palads og efter at den store brand i år 64 ødelagde store dele af byen, kunne han frit påbegynde et nyt stort byggeri, som han syntes passede bedre til hans format.

Resultatet var "Domus Aurea", "Nero's Gyldne Hus", hvori indbyggedes dele af det gamle Domus Transitoria og et område, der strakte sig over mere end 100 hektar fra Palatin til Colle Oppio, hvor kejserhuset havde arvet Maecenas' store ejendom, næsten helt op til Via Merulana og til Monte Celio, hvor det endnu ikke færdigtbyggede Claudius-Tempel blev indlemmet i komplekset, og midt imellem - i dalsænkningen hvor nu Colosseo ligger - blev der udgravet en stor kunstig sø "Stagnum Neronis". Komplekset inkluderede marker, vingårde, græsgange og skove med husdyr og vilde dyr. I forhallen blev opstillet en 120 meter høj kolossalstatue af Kejseren; forskerne mener, at det er fra denne statue at navnet Colosseo stammer.

Arkitekter på den store opgave blev Severus og Celer, som man ellers ikke kender noget til, og maleriudsmykningen blev lagt i hænderne på Fabullus (af nogle kaldet Famulus eller Amulius), men for eksperter er det muligt at udskille værker af flere forskellige kunstnere og af flere stilarter.

Domus Aurea havde en buegang, der var 1000 skridt lang med flere rækker søjler og huset blev fyldt med kunstværker fra Grækenland og Lilleasien. Alle steder var der ædelsten, perler og guldbelægninger, loftet i spisesalen havde elfenbensplader, der kunne skubbes tilside, så blomster eller parfume kunne drysses ned over gæsterne. Sueton fortæller, at den store runde spisesal kunne dreje rundt. I badeværelserne var der rindende vand, både havvand og vand fra de svovlholdige kilder ved Tivoli. Ingen luksus var sparet og Kejser Nero var begejstret, da han tog sin nye bolig i besiddelse og udtalte, at "her kunne han endelig komme til at bo som et menneske".

Fra Grækenland havde Nero hjembragt mængder af berømte statuer, som nu blev opstillet i Domus Aurea, hvorfra de fleste senere blev flyttet andetsteds hen. Plinius nævner en statue af kunstneren Strongilios forestillende en amazone og et portræt af Alexander den Store. Statuerne af "Den Døende Galler" og "Galler som dræber sin Hustru og sig selv" har måske også været opstillet i Domus Aurea ligesom Laokoon-gruppen, der blev udgravet i en vinmark lige i nærheden af "Sette Sale" i ruinerne af den del af Domus Aurea, som Kejser Titus senere benyttede.

Af al denne pragt og dette kæmpepalads er der idag næsten intet tilbage. Nero var forhadt af sine samtidige og hans ødsle byggeri gjorde det ikke bedre. Efter hans død i år 68 gjorde de efterfølgende kejsere et stort arbejde for at lægge afstand til den forhadte forgænger og lod en stor del af bygningerne anvende til offentlige formål eller de rev dem ned og byggede nye offentlige bygninger ovenpå. På den måde prøvede de at give de ting, som Nero havde tilranet sig, tilbage til det romerske folk.

Kejser Vespasian (69-79) lod den kunstige sø ved den nuværende Piazza del Colosseo udtørre og byggede på stedet det store Flaviske Amfiteater (Anfiteatro Flavio), som nu kaldes Colosseo, hans søn og efterfølger Kejser Titus (79-81) byggede en badeanstalt over en del af paladsets bygninger og den senere Kejser Trajan (98-117) byggede en endnu større badeanstalt over den østlige del af paladset, som blev anvendt som fundament og kældre til Trajan's Termer. Endelig lod Kejser Hadrian Templet for Venus og Rom opføre over Domus Aurea's forhal på Palatin.