Da Kejser Constantin omkring år 315 efter Kristus lod opføre det sidste af Roms store badeanlæg, kaldet Thermae Constantinianae, måtte der eksproprieres en lang række ejendomme på det udvalgte sted for at kunne få plads til det store anlæg, der i det sydøstlige hjørne ydermere kom til at hvile på en kunstig anlagt terrasse.

En række af de ejendomme, der herved forsvandt, var privathuse, f.eks. Domus Julius Pompeius Rusonianus, Domus Postumiorum og Domus Claudiorum. Men også en lang række magasinbygninger og pakhuse, der var bygget her i området, måtte "lade livet", f.eks. det såkaldte Cella Nigriniana, hvis eksistens vi kun kender fra en indskrift på et marmorfragment, som blev fundet i Palazzo Antonelli's have ved Via delle Tre Cannelle på Quirinalhøjens vestskråning.

Hvordan Cella Nigriniana, som i Antikken antagelig lå ved gaden Vicus Laci Fundani (nutidens Via XXIV Maggio), har set ud, kan man forestille sig ved at se på ruinerne af et tilsvarende pakhus, som blev begravet under den ovenfornævnte kunstige terrasse. Dette "horrea" tilhørende Lucius Naevius Clemens kan idag ses i Via Mazzarino på stykket syd for Via Nazionale.

Litteratur om Cella Nigriniana:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 168.
Platner, Samuel Ball: A topographical dictionary of ancient Rome. Completed and revised by Thomas Ashby. Oxford University Press,
- side 109.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 80.