Gennem indgangsportalen (1) i facaden ud til Via Urbana nr.1 kommer man ind i Kirkens vestibule (2), hvorfra der til venstre er adgang til Klosteret og til højre til det lille kapel:

"Cappella della Passione" (3)

Dette har ligesom selve kirkerummet form af et græsk kors, men det stammer fra 1856 og er bygget af Virginio Vespignani i nyrenæssancestil og udsmykket med marmor i mange farver, forgyldt stuk og malerier af Francesco Grandi (1831-1891/94). Maleriet til højre forestiller "Cattura di Cristo" ("Tilfangetagelsen af Kristus", dateret 1855) og det til venstre "Flagellazione" ("Piskningen", dateret 1856). Loftsmaleriet er i kuplen "Angeli con Simboli della Passione" ("Engle med symboler på Kristi Lidelse"), mens de runde medaljoner indeholder profeterne Esajas ("Isaia"), Jeremias ("Geremia"), Daniel ("Daniele") og Ezekiel ("Ezechiele"). I rummets nicher står der hvide marmorstatuer af Evangelisterne udført af Stefano Galletti (1833-1905).

På kapellets alter (4) er der en træstatue af "Gesù Nazareno" fra det 17.-18.århundrede. Statuen, der viser Kristus siddende, iført en lang dragt og med tornekronen på sit hovede, var oprindelig del af en serie på 6 fremstillende den Lidende Kristus. De var anbragt i en tidligere "Stanza della Passione" og kun en anden af disse eksisterer stadigvæk: "Cristo nella Sepoltura" ("Kristus i Graven"), som idag findes i et rum på førstesalen over kapellet. Denne Kristus med Tornekronen dyrkes særligt af nonnerne, da legenden fortæller, at der under mirakuløse omstændigheder skete det, at et Klosteret kom i besiddelse af et Kristus-hovede med en tornekrone. Nonnerne lod derpå tilvirke en statuekrop, hvorpå hovedet blev anbragt og siden har denne Kristus statue været dyrket her.

En blå frise bærer i guldbogstaver inskriptionen "Ita exaltari oportet filium hominis ut omis qui credit in eum non pereat, sed habeat vitam aeternam". Over indgangen sidder Kardinal Mattei's våbenskjold. Og oppe i kuplen er der en glasafskærmet balustrade, hvorfra nonnerne kunne deltage i messerne herinde. Nonnernes kor ligger på etagen over Kirkens indgang.

Lige frem for indgangsdøren er der fra vestibulen adgang til:

selve kirkerummet (5).

Dette har form af et græsk kors, men rummet mellem korsarmene er dekoreret med en cirkel i marmor og denne cirkelform går igen i kuplen foroven. Denne er opdelt i 8 felter med et rundt vindue i hver. Mellem hver korsarm er der et vægstykke med brede, flade søjler på hver side af foroven et lille kor og forneden en dør ind til de tilstødende rum. Dørkarmene krones af et buet gavlfelt med et englehoved (6).

Et bredt mangefarvet bånd løber over koråbningerne og søjlernes korinthiske kapitæler hele kirken rundt. Over dette er hjørnefelterne udfyldt med malerier af engle, som ved renoveringen i 1883 erstattede den oprindelige udsmykning, der var malet som mangefarvet marmor.

Sidealtrene er udført af Emanuel Rodriguez de Santis og på det højre (7) er der et maleri af "Sant'Agostino Trionfante sull'Eresia" ("Sankt Augustin triumferer over Kætteriet"). Det er malet af Domenico Maria Muratori og i nederste venstre hjørne dateret 1736. På altergavlen ses Sant'Agostino's symboler, bogen og det brændende hjerte. At dette alter er viet til denne helgen skyldes, at nonnerne følger hans klosterregel.

Højalteret (9) er anbragt bag en lille balustrade (8) og hævet nogle få trin. Over alteret hænger et maleri, der forestiller Jesu Fødsel. Det er imidlertid ikke den oprindelige udsmykning, vi ser her. Dette maleri stammer fra renoveringen i 1883 og man ved ikke, hvem der har malet det. Liliana Barroero mener, at det muligvis kan tilskrives den romerske maler Cesare Mariani.

Det oprindelige maleri findes dog stadig væk i et af de lokaler, som nonnerne benytter som børnehave. Det var også en fremstilling af Jesu Fødsel ("Adorazione dei Pastori"="Hyrdernes Tilbedelse") og blev udgivet for at være malet af Filippo Evangelisti, som var ansat som maler af Kardinal Corradini, der var beskytter af Klosteret. Evangelisti var imidlertid ikke nogen særlig god maler og han ansatte for en tid maleren Marco Benefial til at udføre en række malerier i hans navn. Man mener derfor, at den rette ophavsmand til maleriet er Benefial.

Over det venstre sidealter (10), der ligesom det højre er udført af Emanuel Rodriguez de Santis, hænger maleriet "Apparizione della Vergine a Sant'Andrea Corsini" ("Madonna viser sig for karmelitermunken Sant'Andrea Corsini"). Det er udført af Giacomo Zoboli i 1736. Alteret blev betalt af Monsignor de Almeyda og indviet af denne i 1736.

Hvis der er mulighed for det, kan man gå til venstre og op på etagen over Kirken. Her over vestibulen ligger nonnernes kor, opdelt i det ydre "coro esterno" og det indre kor ("coro interno"). På alteret i det indre kor sidder den lille dukke, som forstiller Jesus-Barnet, "Bambin Gesù", og som dyrkes i Kirken. Dukken tilhørte i sin tid stifteren af lægsøsterordenen "Congregazione delle Oblate Convittrici del Santissimo Bambin Gesù", Anna Moroni, der antagelig har haft den fra omkring 1671. Ansigtet og hænderne er dog måske blevet udskiftet i det 18.århundrede. Bambin Gesù er iført en fin klædning og sidder på en lille stol.

I et andet rum heroppe på førstesalen over Cappella della Passione findes den anden træstatue af serien på 6 fremstillende den Lidende Kristus: "Cristo nella Sepoltura" ("Kristus i Graven"), svarende til den "Gesù Nazareno" som er anbragt på alteret i kapellet nedenunder.

Fra Kirken kan man gennem en port mellem søjlerne i den højre side komme ned i den store krypt i kælderetagen. Krypten brugtes som gravplads for nonnerne, den har form af et dobbelt kors og strækker sig under det meste af Kirken. De store og lave hvælvinger skyldes arkitekten Carlo Buratti, der her menes at have været inspireret af Kirken Santi Luca e Martina, som han havde restaureret i 1718.