|
|
|
Vicus Tuscus - idag: Via di San Teodoro - Se mellem nr. 19 og nr 20 på Kort over Velabro-Turen
|
|
I kvartererne Rione Campitelli og Rione Ripa løber idag gaden Via di San Teodoro - omtrent i samme forløb som den antikke gade Vicus Tuscus, der forbandt Forum Romanum i nordøst med det mod sydvest liggende Velabrum-område, hvor gaden drejede mod vest gennem kvægtorvet Forum Boarium og muligvis løb helt frem til flodbredden og byporten Porta Flumentana samt den bro, der idag kaldes Ponte Rotto. Gadens vestlige forløb var antagelig som det nutidens Via del Velabro gennemløber. Gadens navn stammer antagelig fra den etruskiske tid og Vicus Tuscus betyder netop Etrusker-gaden eller Etrusker-kvarteret. Gaden løb i den sydøstlige del af lavningen mellem Palatinhøjen mod øst og - længere mod nord samt afgrænset af en tilsvarende gade kaldet Vicus Iugarius - Capitolhøjens sydskråning. Mange antikke forfattere antog, at området fra det 6.århundrede før Kristus var beboet af etruskiske tilflyttere, som måske var kommet til Rom som militærhjælp til Romulus mod Titus Tatius, eller var rester af Porsenna's hær efter slaget ved Aricia, eller måske tilhængere af Tarquinius Priscus. Det er dog også muligt, at forklaringen er enklere og at navnet skyldes Gadens forløb mod flodbredden, hvor etruskiske skibe anløb (Richardson - se litt.note nedenfor). Ovennævnte historiker nævner også, at der ved Gadens nordligste del, på Forum Romanum bag Castor-Templet, stod en gammel helligdom for den etruskiske gud Vortumnus (Signum Vortumni). Måske Gudens oprindelse var skyld i gadenavnet? I Antikken var Vicus Tuscus en meget bebygget og travl gade med mange butikker, der især forhandlede stoffer og beklædningsgenstande. Der var dog også en mørk side, da gaden allerede tidligt fik dårligt ry, både på grund af de høje priser på varerne, men også på grund af de mange - især mandlige - prostituerede. Nogle af de gamle forfattere omtalte den da også som "Tusci turba impia", hvor der var "trængsel og skarer af ugudelige, fordærvede etruskere". Ja den gamle latinordbog beskriver ligefrem Vicus Tuscus således: "En gade i Rom, hvor der var bordeller". De mange butikker med fine og kostbare tekstilvarer og importerede parfumer satte dog også deres præg på gadenavnet, som på et tidspunkt kaldtes "Vicus Turarius" (eller Vicus Thurarius af ordet "tus/turis: "røgelse", en turarius skulle så være en røgelse- (eller duft-) -handler). Der skulle altså her være tale om parfumehandlernes gade. I denne kontekst må man vist se på de nylige udgravninger af et meget rigt beboelseshus på gadens østside, det såkaldte Domus Vicus Tuscus, der forsøgsvis er foreslået som beboet af Germanicus i Kejser Augustus' tid. (Digital Augustan Rome nr. 215) En anden benyttelse af Gaden, som var mere glorværdig, var at man gennem denne under religiøse processioner i forbindelse med "legene" i Circus ("ludi circenses" ) transporterede gudebillederne fra Capitol til Circus Maximus. EN TUR GENNEM DEN ANTIKKE VICUS TUSCUS: Gaden startede i nord, hvor der i Forum-dalen stod den store Basilica Iulia (bygget omkring år 54 før Kristus) på Gadens vestside og Castor-Templet (indviet i år 484 før Kristus og også kaldet Tempio dei Dioscuri) på østsiden. Denne del af Gaden er idag indhegnet og udgør en del af Foro Romano-området, så nutidens gade, Via di San Teodoro, må i stedet slå et sving syd for Basilica Iulia og løbe langs denne mod vest frem til parallelgaden Vicus Iugarius ved Capitolhøjens fod. Langs dette nordlige stykke af den gamle Gade løb også den store dræningskanal Cloaca Maxima, som kom nordfra området med højene Quirinal og Esquilin. Kanalen løb her på østsiden af Vicus Tuscus, men straks efter at have passeret Basilica Iulia slog den et bue mod vest, inden den igen slog en østlig bue og ramte Gaden, for derpå atter at dreje svagt mod vest og fortsætte ned gennem Velabrum til kvægtorvet Forum Boarium, hvor den så igen drejede skarpt mod øs og fortsatte forbi Buen Ianus Quadrifrons. Men lad os blive i den nordlige del af Vicus Tuscus, hvor der straks efter Castor-Templet fra omkring starten af Kejser Augustus' tid (år 31 før Kristus- år 14 efter Kristus) stod en stor og kostbart bygget samt rigt udsmykket ejendom, der menes at have været en luksuriøs bolig for en rigmand eller meget vigtig person, som udgraveren H.Hurst foreslår kan have været Germanicus, barnebarn af Kejserinde Livia og dermed stedbarnebarn af Kejser Augustus. Germanicus var født i år 15 før Kristus og i år 4 efter Kristus blev han adoptivsøn af den senere Kejser Tiberius, Livia's søn. Germanicus var således udset til at indtage en fremtrædende rolle og blive Tiberius' kronprins. Desværre døde han allerede i år 19 efter Kristus, kun 5 år efter sin stedbedstefader og mens adoptivfaderen Tiberius stadig regerede. Huset, der omtales som Domus Vicus Tuscus, bredte sig i flere etager over skråningen på Palatinhøjen, som nabo til det store lagerhalsanlæg Horrea Agrippiana. Dette var opført af Marcus Agrippa under Kejser Augustus og bagved det rejste der sig opad højsiden også her ikke mindre end 2 beboelseskomplekser omtalt som Domus Palatium 4 og 5. Lige syd for Horrea Agrippiana kom senere til at stå Kirken San Teodoro, der har givet navn til nutidens gadeforløb. Allerede i begyndelsen af 300-tallet opstod der her i nogle bygninger på stedet et kristens diakoni, hvorfra der uddeltes fødevarer til områdets beboere. Senere i 300-tallet byggedes der i en af Lagerkompleksets indre gårdspladser den første kirke på stedet. Den blev viet til San Teodoro, en meget tilbedt helgen fra Østriget, som havde lidt martyrdøden i perioden 306-307. Gadens vestside på dette stykke løb næsten parallelt med Cloaca Maxima, mens der længere mod vest i det flade område blev rejst nogle forskellige altre og helligdomme, blandt andet muligvis det Carandini i sit Atlas betegner som "Templum novum divi Augusti ?". Ved sydøsthjørnet af Basilica Iulia stod muligvis det ovenfornævnte oldgamle Vortumnus Tempel, Signum Vertumni, som etruskerne skulle have ladet opføre. Mens der længere mod syd måske blev rejst en helligdom for Gudinden Minerva. Men ellers er der tilsyneladende ikke gjort vigtige fund på dette område, som i senere tider blev opfyldt af kirker, klostre og hospitaler, herberger og fattighuse. Men oprindeligt må der efter de gamle kilders oplysninger jo have stået masser af mindre butikslokaler, varelagre, og bebeoelseshuse langs Vicus Tuscus - og blandt disse åbenbart også nogle bordeller og tilholdssteder for de prostituerede, som Gaden blev berygtet for. - Mon ikke det mest var i aften- og nattetimerne, for der fortælles jo også om et voldsomt leben med kunder i butikkerne med tekstiler og parfumer så kostbare, at Gaden også blev berygtet af denne grund. Længere mod syd, hvor sidegaden Via del Velabro idag drejer mod vest og passererer først Arcus Argentariorum-Buen (fra år 204 efter Kristus) og dernæst Ianus Quadrifons-Buen (stammer måske fra perioden 306-337 efter Kristus), stødte der på østsiden en smal bjergsti til fra nord og Palatinhøjens skråning. Det var den såkaldte Clivus Victoriae, der løb opad højsiden og derpå mod nord omtrent parallelt med Vicus Tuscus, men altså i meget højere niveau, bagom Horrea Agrippiana og de forskellige Domus. Måske løb Vicus Tuscus ned over kvægtorvet Forum Boarium og frem mod Circus Maximus ved at følge nutidens Via del Velabro og passere de ovenfornævnte Buer. Eller måske stoppede Vicus Tuscus her - i mødet med Clivus Victoriae, der kom hertil fra vest og området ved nutidens Piazza della Bocca della Verità. Det vides ikke med sikkerhed. Montalbano (se litt.note nedenfor) har valgt denne sidste løsning og mener, at Via del Velabro i stedet løber som Antikkens Vicus Luccei citerior, der med et videre vestligt forløb i Vicus Luccei ulterior løb ned til flodbredden og Tiberbroen Pons Aemilius. LIDT MERE HISTORIE: Man har funder flere indskriftsfragmenter, hvori Vicus Tuscus er omtalt. Heriblandt kan nævnes disse: "T. Calidius T.T. - I. Primus vestiarius - tenuiarius de vico - Tusco, Calidia T.T. l. - Hilaria Prisco liberto - et sibi et suis (ILS 7575)". Denne sten blev fundet udenfor Porta Salaria i 1894 og omtaler altså en T(itus ?) Calidius Primus, som var "vestiarius tenuiarius" og vel handlede med meget tynde, fine klædesstoffer i Vicus Tuscus. Der er tilsyneladende tale om en gravskrift, for Calidius har nok købt en gravplads "et sibi et suis" for sig og sine. og: "L Plutio L.l. Eroti - purpurario de vico Tusco - Plutia L.l. Auge - fecit sibi et - Veturiae C.C. l. Atticae" (ILS 7597). Denne Plutius var altså "purpurarius" i Vicus Tuscus og handlede således med purpurfarve og/eller purpurfarvet stof, purpurklæde. "Purpurissum" var iøvrigt en mørk purpurfarvet rød sminke. Vicus Tuscus kom desuden til at udgøre en del af Antikkens "processionsveje". Ved de sejrende generalers Triumtog gik vejen først til Forum Romanum ad parallelgaden Vicus Iugarius, hvorefter der drejedes mod øst langs Basilica Iulia frem til Vicus Tuscus, som startede her ved det gamle Tempel for Vortumnus. Dernæst gik vejen mod syd gennem Vicus Tuscus frem til Forum Boarium. Dette var for eksempel tilfældet ved et triumftog, "pompa triumphalis", i år 207, som findes beskrevet hos Livius (XXVII 37, 11). Her nævner forfatteren flere steder på ruten frem mod Juno Regina's Tempel på Aventin: "ab aede Apollinis ... a porta Carmentali .... a porta Iugario vico in forum venere ... inde vico Tusco Velabroque per Bovarium forum in clivum Publicium ...". (Coarelli s. 365).
Litteratur om Vicus Tuscus:. |