Marcus Vipsanius Agrippa var barndomsven med Octavian, der senere blev Kejser Augustus. Venskabet varede ved og den meget velhavende Agrippa støttede igennem sit liv Augustus' projekter om at udbygge og forskønne Rom, ligesom han var hans håndgangne mand i krig.

Man mener, at Agrippa var af borgerlig herkomst, født et ukendt sted i Italien som søn af en vis Lucius Vipsanius, mens moderens navn er ukendt. Om hans tidligste år vides der intet, men som ung mødte han på øen Apollonia Octavian og de knyttede det venskab, der skulle vare Agrippa's liv ud. Agrippa skal have haft en ældre broder ved navn Lucius Vipsanius, samt en søster Vipsania Polla.

Agrippa var Augustus' næstkommanderende i krigen ved Perugia, han bekæmpede Aquitanerne og Ubierne og var primus motor i søkrigen mod Sextus Pompejus. Ligesom han kæmpede i den dalmatiske krig, besejrede Sextus Pompejus' flåde ved Mylae i år 36 før Kristus, og i år 31 før Kristus ledede søslaget ved Actium, hvor Marcus Antonius led nederlag og måtte flygte.

Da Augustus havde fået et fast greb om magten i Rom, var det Agrippa, som gik i krig mod de galliske oprørere og i 10 år opholdt han sig østpå, hvor der var problemer ved Sortehavet. Sine indtægter fra krigsbyttet brugte han til at udsmykke og forbedre Rom efter Augustus' forbillede og ønske.

Udover sine militære opgaver udførte Agrippa også i Rom hvervene som Censor, Tribun og Konsul. Dette hverv dækkede han 2 gange sammen med Augustus. Andre hverv var: Aedil i år 35 før Kristus og Curator Aquarum, leder af vandforsyningen i Rom.

I år 27-25 før Kristus lod Agrippa opføre det runde Pantheon-Tempel (som senere blev skadet under den store brand i 110 efter Kristus og genopbygget af Kejser Hadrian i år 125).

Marcus Vipsanius Agrippa var gift flere gange. Første gang med en datter af Pomponius Atticus. Senere med Augustus' niece Marcella, og i år 21 før Kristus med Augustus' datter Julia, hvilket knyttede de 2 gamle venner endnu tættere sammen.

Inden dette sidste ægteskab havde Agrippa på et tidspunkt ikke følt sig helt sikker på sin stilling og havde derfor i periode fjernet sig fra hovedstaden og opholdt sig på sin ejendom på øen Lesbos. Men efter at være blevet gift med den 18 år gamle Julia var Agrippa's position uangribelig.

Marcus Vipasanius Agrippa skal have været en mand af den gamle skole, med enkel smag og beskedne vaner. Han ønskede for eksempel ikke at gennemføre alle sine militære triumftog og lod altid Augustus bestemme og fulgte dennes anvisninger. På denne måde opnåede han til gengæld stor indflydelse og magt, samt enorm rigdom.

I år 19 før Kristus kunne Agrippa markere fuldførelsen af sin nye akvædukt Aqua Virgo, der bragte vand frem til hans store badeanlæg Thermae Agrippae. Agrippa ejede blandt andet et meget stort jordstykke i kvarteret Marsmarken ("Campus Martius") kaldet Horti Agrippae - Agrippa's haver eller Agrippa's landsted - der strakte sig oppe fra området omkring Pantheon i nord og ned til Tiberen i syd, samt fra omkring nutidens Via dei Cestari i øst til vest for Piazza della Cancelleria. Østgrænsen i syd kan have haft forbindelse med vejen til nutidens Ponte Sisto, Antikkens Pons Agrippae, over hvilken en ledning med vand fra Aqua Virgo førtes til Trastevere.

Med hustruen Julia blev Agrippa fader til flere børn, blandt andre Gajus og Lucius Caesar, der begge blev adopteret af deres morfader Augustus og udset til at blive hans arvtagere i Kejserembedet. De unge mennesker, der var født henholdsvis år 20 og år 17 før Kristus, døde dog tidligt (i år 4 og år 2 efter Kristus) og arvefølgen endte med at gå til Augustus' anden hustru Livia's efterkommere.

I år 17 før Kristus, da Kejser Augustus ønskede at genoplive den store fest kaldet Ludi Saeculares, var det også med opbakning og økonomisk støtte fra Agrippa, at den 3 dage og 3 nætter lange fest blev stablet på benene - med stor succes.

Agrippa og Julia fik også 2 døtre, Julia og Agrippina (Maggiore), samt en posthumt født søn Agrippa Postumus. Deres moder Julia havde forøvrigt været gift før ægteskabet med Agrippa, nemlig med sin fætter Marcellus, der var søn af Augustus' søster Octavia og født i år 42 før Kristus. Han døde dog allerede i år 23 før Kristus til Augustus' store sorg. Efter Agrippa's død i år 12 før Kristus blev Julia i år 11 gift med Livia's søn Tiberius og levede med ham i et meget ulykkeligt ægteskab, der endte med at hendes fader sendte hende i eksil på øen Pandataria.

Datteren Julia, som var født i år 19 før Kristus, blev senere gift med Lucius Aemilius Paulus, men hun blev i år 8 efter Kristus dømt til evigt eksil på grund af ægteskabsbrud. Hendes søster Agrippina (senere kaldet Agrippina Maiore eller Den Ældre), hvis fødselsår ikke kendes, blev gift med Germanicus med hvem hun fik 9 børn indtil hans død i Østen i år 19 efter Kristus. Hun døde i eksil på øen Pandataria i år 29 efter Kristus. Agrippa Postumus, som blev født i år 12 før Kristus, blev i år 4 efter Kristus adopteret af Augustus, men endte med at blive sendt i eksil i Sorrento og derpå Planasia, hvor han blev dræbt i år 14 efter Kristus.

Af de mange bygninger, installationer og monumenter, som Agrippa stod for at få opført, grundlagt eller fuldført i Rom, er der stadig nogle stykker, vi kan se idag.

Det drejer sig naturligvis først og fremmest om det store rundtempel Pantheon fra år 27-25 før Kristus, selvom det blev voldsomt skadet i den store brand i år 110 efter Kristus og senere i år 125 genopført af Kejser Hadrian.

Også dele af akvædukten Aqua Virgo (nutidens Acqua Vergine), som Agrippa fik fuldført i år 19 før Kristus, kan stadig ses og rørene bringer endnu vand ind til Fontana di Trevi og andre fontæner i byen.

Endelig kan man stadig se udmundingen af Cloaca Maxima, som Agrippa fik restaureret.

En stor søjle med en del af en bue, som står i nutidens Via dell'Arco della Ciambella, er rester af Agrippa's store badeanlæg Thermae Agrippae, som også blev fuldført i år 19 før Kristus.

Men for andre af Agrippa's værker må vi nøjes med, hvad der er omtalt i de skriftlige kilder:

Bygningen af Poseidonion, også omtalt som Porticus Agrippae - og idag identificeret som Basilica Neptuni, opført i år 25 før Kristus -, der stod ved siden af området Saepta Iulia. I Poseidonion hyldedes Agrippa's militære sejre og her var opsat et stort maleri af Argonauterne.Bygningen omtales defor også som Portico degli Argonauti.

Saepta Iulia blev fuldført og indviet af Agrippa i år 26 før Kristus, efter at Julius Cæsar allerede i år 54 før Kristus havde fremlagt planer for en fornyelse af området. Det mod syd liggende såkaldte Diribitorium blev påbegyndt af Agrippa i forbindelse med arbejdet på Saepta Iulia, men først fuldført efter hans død af Kejser Augustus, der kunne åbne området i år 7 før Kristus.

Ved siden af Thermae Agrippae lå også søen Stagnum Agrippae og vest herfor et skov- eller parkområde kaldet Nemus Agrippae, som var en del af - eller udgjorde - Agrippa's store landsted i området: Horti Agrippae. Et stort område nord herfor og mod øst frem til Quirinalhøjen, kaldet Campus Agrippae, startede Agrippa med at anlægge som folkepark, hvorigennem løb søjlegangen Porticus Vipsania, som blev opført af hans søster Vipsania Polla. Parkanlægget fuldførtes efter Agrippa's død af Augustus.

Dræningskanalen Euripus, der førte overskudsvand væk fra Therme-anlægget og ud mod Tiberen på en strækning, der idag blandt andet løber under Palazzo della Cancelleria, blev ligeledes bygget af Agrippa.

Og syd herfor var det muligvis også Agrippa, der stod for byggeriet af de første af de 4 store væddeløbsstalde, som husede Roms 4 konkurrerende hold i Senrepublikken og den første Kejsertid. Idag har man under Palazzo della Cancelleria udgravet en del af en af staldene tilhørende Det Grønne Hold: Stabulum Factionis Prasinae.

Broen Pons Agrippae, som stod lidt nord for nutidens Ponte Sisto og antagelig førte et rør med vand fra Aqua Virgo over til Trastevere, hvor Agrippa muligvis også ejede et landsted.

Også udenfor Rom - i Romerrigets andre hjørner - efterlod Agrippa sig flere bygningsværker. For eksempel den berømte akvædukt i provinsen Gallia, kaldet "Pont du Gard"; templer i Nimes; et teater i Emerita Augusta, nutidens Mérida, i Spanien; et "Odeon" i Athen.