|
Piazza del Gesù Se mellem nr. 10 og nr. 11 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Piazza del Gesù, som har navn efter den store Il Gesù-Kirke, hvis facade står på Pladsens østside, ligger i kvarteret Rione Pigna, syd for det sted, hvor gaderne Via del Plebiscito (fra øst) møder Corso Vittorio Emanuele II (mod vest). Piazza del Gesù: Cop. Leif Larsson Set fra Via d'Aracoeli med Kirkefacaden til højre, Palazzo Altieri i midten og Palazzo Berardi efter Via del Gesù.Til venstre hjørnehuset Palazzo Petroni Borgnana. Selvom Pladsen blev meget ændret, da de 2 store gader blev omlagt og udvidet, er selve placeringen af en større plads eller torv af gammel oprindelse og stedet kaldtes før Kirkens opførelse i slutningen af 1500-tallet for Forum Alteriorum eller Platea de Alteriis, da Altieri-familiens ejendomme lå nord og vest for det åbne område, mens Astalli-familien siden 1100-tallet havde haft deres besiddelser på arealerne syd og øst for Pladsen. I 1668 lod Jesuiter-Ordenen, som ejede Il Gesù, den gamle Plads, også omtalt som Piazza degli Altieri, udvide ved at lade nedrive nogle gamle huse på stedet. Herefter fik Pladsen sit nye navn: Piazza del Gesù. Nord for Pladsen står idag (se foto øverst på siden) mod øst (til højre) det store Palazzo Altieri, bygget for Lorenzo Altieri i første halvdel af 1600-tallet af arkitekterne Giovanni Antonio og Mattia De Rossi, og efter sidegaden Via del Gesù hjørnehuset Palazzo Berardi, opført i 1888 af arkitekten Pio Piacentini for Grev Filippo Berardi.Tidligere stod her Palazzo Rosolini-Colonna, som blev revet ned, da den nye gade skulle føres igennem. Portalen fra det gamle Palæ er genbrugt i Palazzo Berardi i Via del Gesù nr. 55. Til højre - og øst - for Pladsen står Kirken Il Gesù, bygget fra 1550 til 1584 for Jesuiter-ordenen. Mens hjørnehuset på Pladsens modsatte og vestlige side er Palazzo Petroni Borgnana, opført i 1500-tallet af en vis Alessandro Petroni, som var Pavelig Livlæge og ejede indtil flere huse på Pladsen. Piazza del Gesù: Cop. Leif Larsson Set fra Via del Gesù med Palazzo Cenci Bolognetti i midten og Palazzo Petroni Borgnana til højre For enden af Piazza del Gesù står mod syd, mellem sidegaderne Via d'Aracoeli (til venstre, mod øst) og Via Celsa (til højre, mod vest) det store Palazzo Cenci Bolognetti Petroni, atter en bygning opført for ovennævnte livlæge Alessandro Petroni og dennes familie i 1500-tallet, men senere ændret og med ny facade fra 1737. Piazza del Gesù: Cop. Leif Larsson Fra Piazza del Gesù ses mod vest Corso Vittorio Emanuele II frem mod Largo Argentina og Kirken Sant'Andrea della Valle. På Pladsens sydvestlige hjørne står Palazzo Petroni Borgnana, mens Palazzo Berardi ses på Corso'ens modsatte side. Før Il Gesù-Kirken blev bygget og dengang Pladsen stadig kaldtes Forum Alteriorum, var der stadig tale om et stort, åbent område foran en kirke, nemlig den lille Kirke Santa Maria de Strada, som også kaldtes Santa Maria de Astallis, efter Astalli-familien, eller Santa Maria Alteriorum efter Altieri-familien. Denne senere nedrevne Kirke lå på Pladsens østside, lige til højre for den højre sidedør i den nuværende Il Gesù. Indgangen til den lille Kirke var fra nord og derfor omtrent indenfor i den nuværende Kirkes indgangsrum, mens Santa Maria's halvcirkelformede apsis vendte mod syd, omtrent der hvor Via d'Aracoeli begynder idag. Kirken blev revet ned, da Jesuiterne ønskede at opføre en ny og større kirkebygning, den nuværemde Il Gesù. Mens den gamle Kirke stadig stod, kaldtes Pladsen også Platea Sancte Marie. I 1570, mens kirkebyggeriet stod på og i perioder helt gik i stå, var Pladsen nærmest reduceret til en sump, som Vejmestrene ("I Maestri di Strada") nu lod dræne ved hjælp af en afløbskanal, omtalt som "Minerbae et Camiliani", hvilket vil sige, at den gik til "La Minerva", Kirken Santa Maria sopra Minerva, og til Piazza del Collegio Romano, som fra gammel tid kaldtes Piazza di Camigliani. Begge steder ligger nord for Piazza del Gesu. I 1589 bestemte Vejmestrene, at den florentinske billedhugger Mastro Pietro Guccio på Piazza del Gesù skulle bygge en fontæne efter en tegning af Giacomo Della Porta, men dette projekt blev aldrig gennemført. Da Piazza del Gesù gennemskæres af en mængde veje, er der ofte ret blæsende og dette har ifølge Delli (se litt.note nedenfor) forårsaget denne legende: "Engang spadserede Djævelen sammen med Vinden gennem Rom. Da de nåede til Piazza del Gesù, bad Djævelen Vinden om at vente, mens han havde et ærinde i Kirken. Idag farer Vinden stadig frem og tilbage på Pladsen, for Djævelen kom aldrig ud af Kirken." Den I. Januar 1854 tændtes gasbelysningen for første gang på Piazza del Gesù. LIDT MERE HISTORIE: I Antikken stod der på nutidens Piazza del Gesù flere store anlæg, hvis hjørner nærmest stødte sammen her. Mod øst stod - der hvor kirketrappen og den føste del af Kirken står idag - en meget stor lagerbygning, en såkaldt Horreum, der strakte sig fra et stykke syd for nutidens Piazza del Collegio Romano og ned til lige før det sted, hvor Via d'Aracoeli begynder. Bag denne bygning stod - under resten af Kirken, det store søjle- og muromkransede anlæg kaldet Divorum, eller Porticus Divorum. Mod vest stod - på selve Pladsens vestlige del, fra lige syd for fortovet på Corso Vittorio Emanuele og helt ned til Via delle Botteghe Oscure, det store søjlegangs-omkransede anlæg Porticus Minucia Frumentaria, hvorfra kornuddelingen fandt sted. Den østlige søjlegang stod lige øst for Via Celsa, mens den nordlige hjørne befandt sig mellem kirketrappen og det afskårne hjørne på Palazzo Petroni Borgnona. Lige nord herfor, omtrent parallelt med sydfortovet på Corso Vittorio, stod vist nok det såkaldte Domus Palis, som muligvis var omgivet af en mur, der strakte sig fra et stykke ind på Palazzo Altieri's grund og frem til Largo Argentina i vest. En ellers ukendt kvinde ved navn Palis skal ifølge en indskrift på et vandrør af bly sammen med 2 andre betydningsfulde personer, Theodorus og Theodosius, have ejet dette "domus" indeholdende sale med flersidige apsis, som på et tidspunkt i 300-500-tallet var indrettet i det område, der tidligere havde været brugt til det såkaldte Diribitorium, der fra omkring år 80 efter Kristus havde mistet sit tag. Det var i Diribitorium, at stemmerne afgivet ved valgene i Saepta Iulia, der lå lige nord for området, blev optalt. Mure fra denne overdækkede bygning menes i 1884 at være blevet udgravet under Corso Vittorio Emanuele II, mens den nordlige mur er fundet under Kirken San Francesco delle Stimmate. Bygningen blev taget i brug i år 7 før Kristus og brændte i år 80 under den store brand.
Litteratur om Piazza del Gesù: |