|
|
|
Via Celsa Se til højre for nr. 12 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Via Celsa, som har navn efter Celsi-familien, der havde deres familieresidens her i kvarteret Rione Pigna, er et kort gadestykke som løber mod syd fra den store Piazza del Gesù og ned til Via delle Botteghe Oscure. Celsi-familiens ejendom, Palazzo Celsi, ligger imidlertid med hovedfacaden ud mod Corso Vittorio Emanuele II, men det lader til, at familien også har haft et hus mod Via Celsa, for en nu forsvundet indskriftssten lod os vide, at den før så smalle gade, som nu hedder Via Celsa, blev forbedret af Giovanni Celsi, hvorfra den fik sit navn. ("Arcta fuit quondam - Celso renovata Ioane - a Celso Celsa nunc via - nomen habet - Via - Celsa"). Giovanni Celsi levede i 1500-tallet og boede i Rom fra 1534. EN TUR GENNEM GADEN, med start fra Piazza del Gesù: På venstre hånd står mod Piazza del Gesù den store facade til Kirken Il Gesù og dennes sidemur fortsætter ned af Via dell'Aracoeli, som er en parallelgade til Via Celsa, dog med et noget anderledes sydøstgående forløb. Karréen mellem Via dell'Aracoeli og Via Celsa udgøres af Palazzo Petroni Boglonetti Cenci også omtalt som Palazzo Cenci Bolognetti (se foto fra info.roma.it). Bygningen stammer fra 1500-tallet, men er ombygget med ny facade i 1737. Sidemuren mod Via Celsa har først et stykke med 2-3 fag vinduer på etagerne og knækker derpå let, hvorefter den fortsætter med endnu 2 fag, af hvilke det højre udgøres af en høj portbue i kvadersten med indgangsnummer 12 (se foto fra borgato.be). Disse fag har 4 etager, mens nabohuset til højre kun har 3, men er sammenbygget med Palæet og ensrettet ved hjælp af samme vindueshøjder og -rammer, samt etageadskillelsesbånd i lyst stuk. Her er - vist med flere sammenbyggede huse - 7 fag vinduer på etagerne, mens stueetagen har flere åbninger. Først 2 firkantede portåbninger i brede travertinkarme med nr. 14, derpå en lavere rammeløs dør i nr. 15 og et vindue inden en rammeløs, firkantet portåbning i nr.16. Til højre for denne har huset engang sluttet, som det kan ses af den række af hjørnebeskyttende sten, nederst grove kvadersten og øverst tilhugne sten, som løber hele vejen op af facaden inden tilføjelsen af endnu et fag med kun vinduer. Husrækken slutter her på gadens østside med en helt nybygget ejendom i 6 etager med facaden på de 2 nederste dækket af travertinfliser, mens resten er i teglsten. Her er 4 fag og de høje butiksåbninger i stueetagen bærer numrene 17, 18, 19 og 20. (Se foto fra borgato.be). Den store bygning med 7 fag mod Via delle Botteghe Oscure kaldtes tidligere Palazzo Lares Permarini, men huser idag det nyindrettede Radisson Collection Hotel, Roma Antica, i hvis kældre man kan se de i 2020 foretagne udgravninger af den antikke Porticus Minucia. TILBAGE GENNEM GADEN, fra Via delle Botteghe Oscure: har vi til venstre, på vesthjørnet af Via Celsa de udgravede rester af Aedes Nympharum, Nymfernes Tempel, som stod midt i Porticus Minucia Frumentaria. Efter den store støttemur, som er opført efter at hjørnehuset var blevet revet ned i forbindelse med udvidelsen af Via delle Botteghe Oscure, er den første bygning i Via Celsa et 5-fags hus i 6 etager med lysebrunt pudset facade og hvide stuk vinduesrammer. I stueetagen er der først en fin lille indgangsportal med profileret karm under en vandret overligger i nr. 3 (se foto fra borgato.be). Under overliggeren ses årstallet for husets opførelse eller ombygning: "A. D. MDCCCLXXV" ("Anno Domini (Det Herrens År) 1875"). Herefter følger en bred portbue med stukkarm i nr. 4 og en magen til i nr.5. Huset til højre herfor har ingen numre angivet, men her er 2 brede, firkantede åbninger til en tidligere biograf, Cinema Centrale, (se foto fra borgato.be). På de 5 etager ovenover er der først 4 fag vinduer og dernæst efter et knæk på den lyst creme-farvede pudsede facade 6 fag. Herunder er der i stueetagen 5 meget høje og smalle døre i profilerede travertinkarme under pagodeagtige overliggere. Den midterste har husnummer 7B. Helt til højre er der i nr. 47 en høj portbue indrammet af grove kvadersten (se foto fra info.roma.it). Naboejendommen til højre er Palazzo Petroni Borgnana, som regnes hørende til Piazza del Gesù (se foto fra info.roma.it). LIDT HISTORIE: Det område, som Via Celsa gennemløber idag, lå i Antikken lige vest for den østlige søjlerække omkring det store anlæg kaldet Porticus Minucia Frumentaria, er strakte sig herfra mod vest til Via di San Nicola dei Cesarini overfor Largo Argentina. Samt strakte sig fra lige syd for nutidens Corso Vittorio Emanuele II i nord til lige syd for Via delle Botteghe Oscure i syd. Dele af anlægget kan idag ses udgravet i kældrene til det nyombyggede Radisson Collection Hotel, Roma Antica, som står på østhjørnet af Via Celsa og Via delle Botteghe Oscure. På stedet, der tidligere havde rummet den såkaldte Villa Publica, rejstes - måske af Kejser Domitian - et stort anlæg til administration og udlevering af kornrationer til romerne. Midt i anlægget stod et Tempel fra Republikkens tid, hvis rester blev blotlagt i 1938 (se nedenfor). Dette store Tempel, der kaldes Aedes Nympharum - Nymfernes Helligdom - eller Tempio delle Ninfe - stod omtrent midt på Via Celsa's vestside og på hjørnet af Via Celsa og Via delle Botteghe Oscure kan man idag se nogle udgravede rester heraf. Det drejer sig om bygningens højre side bestående af et podium bekædt med travertinfliser og et par søjler i peperinomarmor og stuk med korinthiske kapitæler af travertin. Samt blandt andet også en del af den indre mur i teglsten, der stammer fra en restaurering under Domitian, efter den store brand i år 80 efter Kristus. De store anlæg, som langsomt gik i forfald igennem Middelalderen, fik en "hjælpende hånd" af arbejderne ved de mange kalkbrænderier i området, der også havde tilnavnet "de' Calcarari", mens de "bedre stykker" af udsmykningen fjernedes og solgtes eller gaves til pynt i de velstilledes huse. I 1500-tallet begyndte de store ombygninger eller nybygninger af flere af de huse, vi møder i Gaden idag: det gjaldt: Palazzo Cenci Bolognetti, Palazzo Montemarte og Palazzo Petroni Borgognona. Og det var i disse år, at Giovanni Celsi forbedrede den smalle og ufremkommelige gyde, så den efter ham fik navnet Via Celsa. På et tidspunkt - i 1700-1800-tallet - lå der i gadens nr. 8-9 et kendt værtshus kaldet Osteria del Presidente. Beretningen herom gengives her i Carl Ankerfeldts udgave: "Gaden langs paladset (i.e. Palazzo Celsi) var i 1800-tallet kendt af alle i Rom, fordi der i dens nr. 8-9 fandtes et meget søgt værtshus med navnet "Osteria del Presidente". Cavaliere Alessandro Rufino forklarer i sine "Historiske Noter om Oprindelsen til Navne på visse Osterier m.v." fra 1855, at ejeren af dette osteri var rådgiver for sine romerske erhvervsfæller, ofte søgt af dem for et godt råd og derfor kaldt deres "præsident". (2) I 1938 skulle Via delle Botteghe Oscure udvides og ved denne lejlighed blev bygningerne på hjørnet af Via Celsa revet ned og senere genopbygget i "afkortet udgave". Eller slet ikke - som det blev tilfældet med vesthjørnet, der fik lov til at stå som udgravet område med ruinerne af Aedes Nympharum, idag også kaldet "Tempio di Via delle Botteghe Oscure".
Litteratur om Via Celsa: |