|
Santissimo Nome di Gesù (Il Gesù) -- Piazza del Gesù -- Se nr. 10 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen SE Alvaro de Alvariis' FOTOS på Flickr
|
Denne Kirke, der er viet til Jesu Navn, har det officielle navn Chiesa del Santissimo Nome di Gesù, men kaldes normalt blot for "Il Gesù". Kirkerummet: Cop. Bo Lundin Kirken ligger i kvarteret Rione Pigna, syd for den brede og trafikerede Corso Vittorio Emanuele II, med facaden ud mod den Plads, der har navn efter Kirken og kaldes Piazza del Gesù. Her påbegyndtes i slutningen af 1550 eller begyndelsen af 1551 byggeriet af den store Kirke, som var et stort ønske for Jesuiter-Ordenens grundlægger, Sant'Ignazio di Loyola, der i 1537 havde slået sig ned i Rom med nogle følgere og de første år flyttede rundt mellem forskellige adresser og kirkebygninger, der efterhånden alle blev for små til den voksende skare. Jesuiterne fik arkitekten Nanni di Baccio Bigio til at udfærdige en tegning for deres nye kirke, men trods nedlæggelsen af grundstenen tog det mange år, før byggeriet stod færdigt. Først skulle nabogrundene erhverves af områdets bestemmende familier, der havde deres familieboliger og ejendomme netop her: Astalli-familien, Altieri-familien og Muti-familien. Den oprindelige plan måtte derfor ændres, så Kirken kom til at stå lidt mere mod syd og Michelangelo blev i 1554 tilkaldt som ny arkitekt, så en ny grundsten kunne nedlægges. I 1556 døde Ignazio di Loyola uden at se sit ønske fuldført, men hans efterfølger som General for Jesuiter-Ordenen, Fader Lainez, havde held til at få Kardinal Alessandro Farnese som sponsor på byggeriet, til hvilket denne lod udbetale 40.000 scudi over de næste 4 år. Trængslerne var dog ikke forbi, da Fader Lainez døde og blev efterfulgt af San Francesco Borgia, som omsider i 1568 fik gang i byggeriet efter en ny grundstensnedlæggelse og med et projekt tegnet af arkitekten Vignola, som var Kardinalens foretrukne arkitekt. Dog fandt dennes tegning til facaden ikke nåde for Kardinalens øjne, der i stedet foretrak et projekt af Giacomo Della Porta. Byggeriet skred langsomt fremad ledet af Vignola, som trak sig tilbage i 1571 og efterfulgtes af Jesuiter-arkitekten Giovanni Tristano, der imidlertid døde i 1575, hvorefter en ny Jesuiter-arkitekt tog over: Giovanni De Rosis, som her arbejdede sammen med Giacomo Della Porta, der menes at have stået for opførelsen af kuplen. Først efter at den basale indvendige udsmykning var udført, kunne Kirken indvies den 25. November 1584. Men udgifterne fortsatte med at stige, selvom Kardinal Farnese, der døde i 1589, havde ydet endnu 70.000 scudi til kirkebyggeriet. Alligevel gik udsmykningen for en del i stå, så det først blev i midten af 1800-tallet, at donationer fra Grev Alessandro Torlonia kunne få de sidste dekorationer på plads. Il Gesù er fuld af smukke kunstværker, hvoraf kan nævnes det store loftsmaleri af Giovanni Battista Gaulli, kaldet Il Baciccia, der viser "Jesus-navnets apoteose" (Navnets Forherligelse) og blev malet ved en nyudsmykning af Kirken i 1600-tallet. Samme kunstner udsmykkede også kuppel og apsis. Også Andrea Pozzo's udførelse af Den Hellige Ignatius' Alter i venstre tværskib fortjener at blive besøgt. Det blev opført i 1696-1700 og på alteret troner en stor sølvstatue af helgenen, udført af Pierre Legros. Den er nu kun en kopi, da den oprindelige blev omsmeltet i forbindelse med Tolentino-traktaten. I Jesuiternes Ordenshus, Casa Professa dei Gesuiti, som står til højre for Kirken, er der adgang til at besøge Sant'Ignazio's værelser ("Camere di Sanr'Ignazio"). LIDT FORHISTORIE: Området, hvorpå Kirken er rejst, var i Antikken en del af det store, grønne indhegnede anlæg kaldet Divorum, der på dette sted strakte sig fra Via degli Astalli i øst, hvor den østlige dobbeltmur stod, til lige vest for Kirkens tværskib, hvor den vestlige dobbeltmur stod, mens der vest for denne, under Kirkens første del og kirketrappen, samt frem til Piazza del Gesù engang lå et meget stor lagerbygning, en såkaldt Horreum. Senere bebyggedes området med småhuse og værksteder, samt klostre og kirker, heriblandt den lille kirke Santa Maria della Strada, der også kaldtes Santa Maria de Astariis, fordi den var opført i 1100-tallet af Astalli-familien, der havde deres ejendomme vest for nutidens Piazza del Gesù. Denne Kirke overgav Pave Paul III i 1541 til Jesuiter-Ordenen og her opbevaredes det meget tilbedte Madonna-billede kaldet Madonna della Strada, som stadig kan ses inde i Kirken Il Gesù. I 1550 var den lille Kirke imidlertid ikke længere stor nok til at rumme Jesuiternes voksende skare og Sant'Ignazio fik derfor tilladelse til at lade den rive ned for på stedet at opføre en ny og større kirke. Santa Maria della Strada stod syd for - og til højre for - Il Gesù's højre sidedør med en indgang fra nord og med apsis mod syd, således at bygningen lå langs med den første del af nutidens Casa Professa dei Gesuiti (Piazza del Gesù nr. 45).
Litteratur om Santissimo Nome di Gesù (Il Gesù): |