|
|
|
Via del Plebiscito Se til under nr. 164 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen OG: mellem nr. 106 og 110 på Bykort til Piazza Navona "ØST"-turen -- Se Fotos af Alvaro de Alvariis på dennes Photostream på Flickr -- |
|
Via del Plebiscito - Folkeafstemningens Gade - løber gennem kvarteret Rione Pigna i let sydvestlig retning fra Piazza Venezia i nordøst til Piazza del Gesù i sydvest. Den folkeafstemning, som gaden har navn efter, afholdtes i Rom den 2. Oktober 1870 for at afgøre, om byen Rom med opland skulle tilknyttes det nye Kongerige Italien. Tilslutningen til dette var positiv, hvorfor resultatet den 9. Oktober blev forelagt Kong Vittorio Emanuele II i Firenze, som derpå udsendte et dekret om Roms og Region Lazios indlemmelse i Kongeriget. Dekretet blev efterfølgende omsat til en lov i Parlamentet. På sin vej mod sydvest gennemskæres Via del Plebiscito af den tværgående Via degli Astallli og fra nord munder de mindre gader Vicolo Doria og Via della Gatta ud i den trafikerede hovedgade, som efter Piazza del Gesù fortsætter sit løb med navnet Corso Vittorio Emanuele II. Via del Plebiscito hed tidligere Via Papalis, fordi gaden udgjorde en del af den lange strækning, hvorigennem de pavelige processioner snoede sig, når en nyvalgt Pave skulle fra Peterskirken og til Lateranet for der i San Giovanni at tage sit bispedømme i besiddelse. Senere fik den østlige del af gaden navnet Piazza di Venezia, som det fremgår af Lanciani's kort over Rom (se litteraturnote nederst på siden). Via del Plebiscito har imidlertid en endnu ældre historie, der allerede i Antikken lige syd for nutidens sydlige fortov løb en gammel gade fra den tværgående Via Lata (som løb ligesom nutidens Via del Corso) og frem til området syd for Via della Gatta, hvor gaden drejede mod syd og i ganske let vestlig retning løb ned forbi Vicus Pallacinae, der modvarer nutidens Via di San Marco men løb en del nordligere, og syd for Via di San Marco drejede stik vest, hvor den løb lidt syd for muren, der omkransede Templet, kaldet Divorum. Ud for nutidens Via della Gatta - hvor den antikke gade drejede mod syd - fortsætter imidlertid den nuværende Via del Plebiscito gennem et i Antikken ret tæt bebygget område. En Gennemgang af den antikke bebyggelse på den strækning, hvor Via del Plebiscito løber idag: På det første stykke, omkring nutidens Vicolo Doria stod på nordsiden en antik beboelsesejendom, hvoraf man har fundet rester af murværk og fresker, Midtvejs mellem Vicolo Doria og Via della Gatta stod over hele den nuværende gades bredde, på nordsiden af den antikke gade, en helligdom for Guden Mars: Ara Martis, Og herefter, lige omkring - men i mere direkte nord-sydlig retning - nutidens Via degli Astalli, rejste der sig et meget stort, langt og rektangulært anlæg kaldet Templum Divorum eller blot Divorum, bestående af en krans af mure rundt om en plads med 2 rækker dobbelte søjlegange, helt oppe fra området nordvest for Piazza Grazioli og ned til den tidligere omtalte vestgående antikke gade, som løb midt i komplekset af nutidens Kirke Il Gesù og det tilknyttede Casa Professa dei Gesuiti. Langs vestsiden af Divorum og derfor under den vestlige del af Kirkerummet og Via del Plebiscito lige før denne munder ud til Piazza del Gesù, samt derpå fortsættende helt op og over Via di Santo Sefano del Cacco, stod et stort kompleks af lagerbygninger, de såkaldte horrea. Senere byggeri langs gaden: I perioden 326-336 lod Pave Marcus mod øst på gadens sydside indrette eller opføre en kirkebygning (nutidens San Marco). I perioden 827-844 blev den gamle San Marco-kirke ombygget af Pave Gregor IV. Apsismosaikken stammer fra denne tid, men resten af Kirken blev fuldstændigt ombygget senere. I 1400-tallet skete der flere ændringer: I første halvdel af 1500-tallet skete der også flere ting, da tværgaden Via degli Astalli blev anlagt eller forbedret: I anden halvdel af 1500-tallet tilføjedes flere bygninger langs Via del Plebiscito: I 1600-tallet fulgte så rejsningen af Palazzo Altieri, som før 1650 blev opført på gadens nordside vest for Via degli Astalli (Se kort over Palæet fra 1699 på Info.roma.it). I 1743 lod familien Doria-Pamphili opføre et nyt Palæ (Palazzo Doria Pamphilj su Via del Plebiscito) ovenpå og omkring en række eksistrende huse. (Se stik af Palæet i 1745 på Info.roma.it). I 1870, efter at den folkeafstemning, som gaden har navn efter, var blevet afholdt i Rom den 2. Oktober for at afgøre, om byen Rom med opland skulle tilknyttes det nye Kongerige Italien, fik Via del Plebiscito sit navn. EN TUR IGENNEM NUTIDENS VIA DEL PLEBISCITO: Med start fra Piazza Venezia ses på gadens sydside - mod venstre - den lange mur tilhørende Palazzo Venezia, som har en lang og noget speciel historie, opstået som Kardinal-palæ, omdannet til Pavebolig, anvendt som hovedkvarter af den fascistiske leder Benito Mussolini, der fra balkonen holdt sine taler for den på Pladsen forsamlede menneskemængde, og nu indrettet som Museum. Indgangen til Museo Nazionale del Palazzo di Venezia findes i Via del Plebiscito nr. 118. Mod Via del Plebiscito har den 3 etager høje ejendom 17 fag med en stor indgangsportal flankeret af kannellerede søjler i midten. Vinduerne i stueetagen er indsat i profilerede marmorbuer, mens de på etagerne er i profilerede firkantede rammer. På toppen er der en stor "murkrone" båret af talrige smalle konsoller. Palazzo Venezia udfylder her hele karréen mellem Piazza Venezia og Via degli Astalli. På muren yderst til venstre, sidder et marmorrelief af Venzia's vingede Markus-løve. Husrækken på nordsiden af Via del Plebiscito er lidt mere varieret. Den første karré mellem Vicolo Doria og Via della Gatta udgøres af den del af det store Palazzo Doria-Pamphilj, som også betegnes som Palazzo Doria Pamphilj su Via del Plebiscito - i modsætning til den del af Palæet, som kaldes Palazzo Doria-Pamphilj in Via del Corso, og til den, der omtales som Palazzo Doria-Pamphilj al Collegio Romano. De sidstnævnte dele findes henholdsvis med facade mod Via del Corso og mod Piazza del Collegio Romano. Facaden mellem Vicolo Doria og Via della Gatta består af ikke mindre end 21 fag i hele 5 etager med kraftig udsmykning i lysebrune sten og stuk under et kraftigt fremspringende og udskåret tagudhæng båret af udskårne konsoller. To steder er der i stueetagen dobbelthøje og særligt udskårne indgangsportaler under smedejernsbalkoner. De har numrene 107 og 112. Mellem disse er der en række buer, som benyttes af butikker. Midt på facaden sidder mellem nr. 109 og 110 et meget stort relief med et Madonna-billede, et ovalt maleri indrammet af store skyer og strålekrans, båret af små englebørn. På hushjørnet mod Vicolo Doria sidder i førstesals højde et stort rundt ur. Herefter udmunder så Via della Gatta, som kommer helt oppe fra Piazza del Collegio Romano mod nord. Mellem denne sidegade og den næste, tværgaden Via degli Astalli, står det noget mindre Palazzo Gottifredi Grazioli, der kun har 9 fag mod Via del Plebiscito. Bygningen er i 3 meget høje etager, som gør den næsten lige så høj som nabohuset med sine 5 etager. En stor portal mellem kraftige marmorsøjler under en kraftig stenbalkon sidder midt mellem stueetagens høje vinduer og har nr. 102. Tværgaden Via degli Astalli kommer fra nord ved Piazza Grazioli og skærer Via del Plebiscito i sit løb mod syd i let østlige retning frem til Via di San Marco. Efter denne tværgade fylder endnu en meget stor bygning karréen, som når frem til sidegaden fra nord: Via del Gesù. Bygningen er det store Palazzo Altieri, der her er trukket et fag længere frem i gadebilledet, så Via del Plebiscito herefter og indtil Piazza del Gesù bliver meget smallere. Den 3-etagers høje ejendom har en meget kraftig hjørnemarkering med tilhugne stenkvadre under en bred og dyb hjørnebalkon båret af kraftige, udskårne konsoller. På hjørnet under balkonen sidder en stor musligeskal i relief over en dyb, oval niche med et statue af Madonna med Barnet. Der er ialt 25 fag mod gaden, hvoraf de første 16 er direkte mod Via del Plebiscito, mens facaden overfor Piazza del Gesù knækker lidt i 2 omgange med henholdsvis 2, 5, og 2 fag. Midt i det femte fag sidder i nr. 49 den store hovedportal mellem høje marmorsøjler, bærende en dyb marmorbalkon. Den sidste del af bygningen vender som nævnt ud mod Piazza del Gesù og sidefacaden her mod sidegaden Via del Gesù. Den modsatte - og sydlige - side af Via del Plebiscito udgøres af muren til Kirken Il Santissimo Nome del Gesù også blot kaldet Il Gesù, bygget i 1554-1584 som Jesuiternes hovedkirke i Rom.
Litteratur om Via del Plebiscito: |