Denne lille gade eksisterer ikke længere. Den forsvandt i slutningen af 1800-tallet, da Kirken Sant'Orsola, efter hvem den var opkaldt, blev revet ned. Det var ved denne tid, at Pladsen Largo Ottavio Tassoni og den brede Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt og gennemskar den tidligere bebyggelse i området.

Vicolo di Sant'Orsola udgik fra en lille plads foran Kirken, som stod omtrent der, hvor der nu i krydset Via Paola og Via Acciaioli er en stor busholdeplads. Den fortsatte mod nord, forbi sidegaden Arco delle Fontanelle, som stødte til fra højre, østlig side, og det store Palazzo Niccolini, samt sidegaden Via dell'Arco dei Banchi, der også kom fra højre. Vicolo di Sant'Orsola mundede her ud i den gade, der dengang hed Strada di San Giovanni dei Fiorentini, men idag hedder Via Paola.

Palazzo Niccolini står stadig på samme sted med indgang fra Via del Banco di Santo Spirito nr. 42.

I den sydlige den af Vicolo di Sant'Orsola, ud for Kirkens forgård, skal Antikkens Secretarium Neronis have befundet sig. Denne bygning kendes fra den Middelalderlige "turguide" Mirabilia. I udgaven fra 1140, skrevet af Benedictus Canonicus, findes denne bygning eller funktion nævnt i det 22. kapitel som punkt 6: "S. Ursus kirke var Neros privatkontor". Oversættelse af Erik Worm (s. 72), som i sin note på side 121 skriver: "Det er svært at forstå "Nero's sekretariat" ved kirken S. Orso. Der er muligvis tale om Benedikts identificering af de antikke bygningsrester, der kom for dagens lys, da Corso Vittorio Emanuele II blev forlænget i 1886, og kirken S. Orso de ponte blev nedlagt. (Huelsen Chiese nr.12 p 501 ff). De antikke bygningsrester er blevet identificeret som "schola quindecimvirum sacris faciundis" = det præsteskab, der bl.a. forestod Ludi Saeculares... Neros navn i denne sammenhæng er sikkert hentet fra Pons Neronianus".

Den antikke bro Pons Neronianus stod lidt syd for nutidens Ponte Vittorio Emanuele II. Den udgik fra næsten samme sted, ud for Lungotevere dei Fiorentini, lidt syd for Piazza Pasquale Paoli, men løb i mere direkte linie over til den gamle bugt, Portus Maior, nedenfor Schola Saxonum og Borgo Santo Spirito. Den var allerede ødelagt i 300-tallet, men dens rester kan stadig ses ved lavvande.

Litteratur om Vicolo di Sant'Orsola:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 8.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 11, 12.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Volume Secondo : E-O. ---- side 928.
Worm, Erik (udgiver): Benedictus Canonicus: En fuldstændig beskrivelse af Rom : den ældste romerske mirabilieredaktion fra 1140 : indledning, oversættelse og kommentar ved Erik Worm. - Københavns Universitet : Museum Tusculanums Forlag, 1994.
- side 72, 121.