|
|
|
Largo Ottavio Tassoni Se til venstre for nr. 9 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen Se til venstre for nr. 183 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Denne plads, der er opkaldt efter bankieren Ottavio Tassoni, ligger i den nordvestlige del af kvarteret Rione Ponte, mellem Corso Vittorio Emanuele II og Via del Banco di Santo Spirito. Ottavio Tassoni var i den sidste halvdel af 1500-tallet administrator af Istituto di Santo Spirito og fik af Pave Paul V tilladelse til at oprette en bank med samme navn. Pladsen opstod, da der i slutningen af 1800-tallet blev foretaget omfattende nedrivninger og rydning i hele området for at skabe de nye, store trafikårer, Corso Vittorio Emnuele II, Via Paola og Via Acciaioli, der alle mødes heromkring. Før Corso'en gennembrød området, havde Via dei Banchi Vecchi - som idag stadig løber fra Vicolo del Malpasso i sydøst og op til Corso Vittorio Emanuele II ud for Via dei Cimatori - et meget længere forløb mod nord, hvor den gik op til krydset med Via dei Banchi Nuovi. Dens østside svarede her - fra Via dei Cimatori - til østsiden af Largo Tassoni. Også Via dei Cimatori havde et længere forløb, ind over nutidens Corso, hvor den på dennes nordside nåede Via dei Banchi Vecchi. Endelig var der sidegaden Vicolo dell'Oro, der ikke svarer til nutidens gade med dette navn, som løb fra nutidens Via del Consolato og mod øst til den krydsede Via dei Banchi Vecchi og Via dei Banchi Nuovi. Denne gamle Vicolo dell'Oro svarede altså til det, der idag er Largo Tassoni's nordside, mens den trekantede Plads' østside i sin tid var en del af bygningerne vest for Via dei Banchi Vecchi. Her stod for eksempel - på hjørnet af Vicolo dell'Oro og Via dei Banchi Vecchi en lille kirke Santa Maria della Purificazione in Banchi, som blev revet ned i 1880'erne. EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN: Pladsens sydøstlige hjørne mod Corso Vittorio Emanuele II er afrundet, da den nydelige moderne ejendom på stedet har afrundet facade, som blødgør overgangen mellem gade og plads. Der er tale om en 6-etagers bygning med ialt 7 fag. Facaden på de 4 øverste etager er pudset op i en lys rosa farve, mens de 2 nederste har en belægning af tilhugne stenkvadre. I stueetagen er der hovedindgang i nr. 315 i en høj portal med profileret karm under en let pagodetagsagtig overligger, båret af 2 kannellerede konsoller. På hver side er der 3 høje, rektangulære butiksindgange. Hele huset dækker over gadenumrene 309-321. Selve Pladsen er opdelt i to, mod øst i en vejbane, der dog ender blindt i en række piller mod Corso'en, og mod nordvest i en trekantet helle med busstoppested, trafiklys til fodgængerovergange og telefonbokse ved siden af en række parkeringbåse. Den lavere, 4-etagers bygning ved siden af hjørnehusets bue er det såkaldte Palazzo della Zecca eller Palazzo del Banco di Santo Spirito. I den gamle 1400-tals bygning blev der i 1500-tallet indrettet et møntprægningsværksted ("zecca") og i 1600-tallet en bank. Bygningen har 8 fag mod Largo Tassoni. Heraf er der i stueetagen 6 store tilgitrede vinduer, samt et murstykke med en stor ornamenteret indskriftstavle for Benvenuto Cellini, mens det yderste fag til venstre er let fremtrukket med en stor port indrammet af en mur af stenkvadre, toppet af en udskåret bort. Højere oppe flankeres 2 etager af vandrette søjler med korinthiske kapitæler. Dette arrangement peger frem mod hushjørnet mod Via del Banco di Santo Spirito, som er særlig monumentalt og udsmykket. Men her, ud mod Largo Tassoni, syner især den lystpudsede facade med de høje vinduer i profilerede karme, som på førstesalen har vandrette overliggere. De øverste etager er lettere tilbagetrukket. Lige frem - og mod nord - fortsætter Pladsen i gaden Via del Banco di Santo Spirito, på hvis venstre hjørne der står en anden monumental bygning. En stor kolos, mestendels i hvide marmorsten, dog med en smule lystpudset murværk ind imellem. Ejendommen udgør en karré i sig selv, med 7 fag mod Via del Banco di Santo Spirito og 5 brede fag mod Largo Tassoni, hvor den fylder hele nordsiden og har hovedindgang i en stor bue i nr. 323. Den 5-etagers ejendom har 8 fag mod Corso Vittorio Emanuele II. DEN ÆLDRE HISTORIE: Langs den gamle Via dei Banchi Vecchi - og altså i østsiden af Largo Tassoni - løb i Antikken en lang gade, omtalt som Porticus Maximae. Man har fundet rester af gadebelægning, især i den nordlige del af Pladsen, men ellers er der tilsyneladende ikke gjort særlige fund på stedet. I Middelalderen blev her altså bygget en lille kirke, som man første gang hører om i 1186, men da havde den tilsyneladende allerede eksisteret et stykke tid. Den kaldtes da Santo Stefano de Ponte, mens den i 1200-1400 kaldes Santo Stefano de Pila. Først i 1500-tallet blev den viet til Santa Maria og fik forskellige andre tilnavne. Til sidst endte det med Santa Maria della Purificazione, men i midten af 1800-tallet var bygningen en del i forfald og endelig blev den i 1888 revet ned i forbindelse med realiseringen af Corso Vittorio Emanuele II, hvorved også Largo Tassoni opstod. (se billeder af Kirken og pladsen foran på info.roma.it) Litteratur om Largo Ottavio Tassoni: |