Kort om Strada Lunga:

Middelalderens "Strada Lunga" eller "Vico Longo" svarede til Antikkens "Vicus Longus", som løb næsten lige som nutidens Via Nazionale nede fra Magnanapoli og op igennem den gamle dalsænkning, som senere kaldtes Vallata di San Vitale, og op til det plateau på Esquilin, hvor Diocletian's Termer kom til at ligge. Man har flere steder fundet rester af den gamle vejbelægning.

Den gamle vejs forløb kan man forestille sig ved at forlænge den nuværende Via di San Vitale's linie: mod sydvest langs facaden af Kirken San Vitale, diagonalt over Via Nazionale og langs nutidens Vicolo dei Serpenti ned til Augustus' Forum. Og mod nordøst op til Piazza di San Bernardo.

Det var ikke som idag en lige og jævnt opadstigende gade, men en vej, der bugtede sig lidt ud og ind og især gik "op ad bakke og ned ad bakke", lidt lige som Via Panisperna gør det idag. Det tidligere gadeniveau var mange steder meget lavere end idag , som det kan ses ved Kirken San Vitale, der ligger i det gamle niveau. Ved anlægningen af Via Nazionale hævedes dette niveau, hvor det var nødvendigt for at få en jævn stigning og en moderne bred og bekvem boulevard.

Efter Barbarinvasionerne og ødelæggelsen af vandtilførslen til højene i det 5.århundrede forfaldt området efterhånden og blev mere og mere forladt og øde. Vicus Longus fortsatte som en landevej mellem marker og græssende kvæg, mellem enkelte kirker og små klosterbygninger, som lå i skyggen af de mange gamle og store ruiner, som stod til langt op i tiden. Middelalderens "Vico Longo" eller "Strada Lunga" ville hverken en gammel romer eller en nutidig beboer kunne nikke genkendende til.

Mere om Strada Lunga