|
|
|
|
|
Mere om Strada Lunga: En tur op ad Strada Lunga var helt anderledes end en tur op ad dens forgænger, Antikkens Vicus Longus, tidligere havde været. Mens den antikke vandrer havde bevæget sig opad mellem først et travlt og larmende, tætbebygget, folkeligt kvarter og derpå videre mellem smukke, velholdte rigmandshuse og villa'er, flotte templer, små hellige lunde, vandrede middelalder-romeren opad gennem et landligt og ret øde landskab. Her var marker og enge så langt øjet rakte, får og geder græssede rundt omkring, nogle hyrdedrenge sad i skyggen under de enkeltstående træer, her og der arbejdede nogle munke og eneboere i deres små urtehaver, eller de var på vej til messe i en af de små kirker, så lå spredt rundt omkring. Men det mest karakteristiske i landskabet var de mange, store ruiner, som stadig stod langt op i tiden. Ruinerne af den gamle Porta Sanqualis i Servius-Bymuren, som stadig kan ses på nutidens Largo Magnanapoli og i Palazzo Antonelli, der ligger i nr.158, må have været synlige i lang tid. Ruinerne af Kejser Constantin's Termer, som lå mellem nutidens Piazza del Quirinale og Largo Magnanapoli, stod også meget længe. Det var et meget stort og flot byggeri og ruinerne var meget synlige i landskabet. Ellers blev området ved Magnanapoli stærkt befæstet i Middelalderen, som det kan ses af flere af de gamle tårne, der har overlevet til idag: Torre delle Milizie ved selve pladsen og Torre dei Colonna på Via IV Novembre. Kirken San Vitale ligger her fra omkring 401, hvor den rige romerske matrone Vestina testamenterede sine ejendomme og ejendele til kirkebyggeriet. Den havde fra gammel tid navnet "Titulus Vestinae". Højest oppe og for enden af den lange anstrengende landevej lå så de kæmpemæssige og imponerende ruiner af Diocletian's Termer, som stadig står idag og, omend knap så synlige som dengang, danner bagtæppet for nutidens Via Nazionale. Men dengang var det ikke det samme "bagtæppe" som idag, hvor man har brudt hul i den lange ydermur til Termeanlægget og Via Nazionale er ført midt ind igennem denne åbning. I Middelalderen stod den hele, lange mur stadig intakt med sine to runde hjørnebygninger og den store buede exedra på midten, fra nutidens Kirke San Bernardo, som netop et indrettet i den nordvestlige runde hjørnebygning, med bygninger langs muren, der gik næsten som nutidens Via Torino, med exedra'en, som havde et buet forløb, der svarer nogenlunde til de to palæer, Palazzi dell'Esedra, som flankerer Via Nazionale på Piazza della Repubblica, hvorfra muren gik videre omtrent som Via Torino ned til nutidens Via del Viminale, hvor den sydøstlige runde hjørnebygning stod - og til dels stadig står idag. Da Rom atter begyndte at vokse og Paverne fra 1500-tallet begyndte at interessere sig for byudviklingen i højområderne, blev en tur ad Strada Lunga igen en helt anden oplevelse: det var stadig en ret landlig vej og den snoede sig stadig og gik "op ad bakke og ned ad bakke", men snart blev den kantet af mure ind til de landsteder og pragtvilla'er, som de rige familier og kardinaler lod opføre rundt omkring på højene, hvor luften var frisk og meget bedre end nede i den tætbebyggede by ved Tiberens bredder. Et af disse landsteder endte med at blive Pavernes foretrukne opholdssted og samtidig bragtes vandet tilbage til højene, da Pave Sixtus V i 1585 fik åbnet akvædukten Acqua Felice. Nye kirker og klostre opstod side om side i denne tid og de allerede eksisterende renoveredes og ombyggedes. Nede ved Largo Magnanapoli opstod landstedet Villa Aldobrandini, hvoraf meget er forsvundet, da Via Nazionale blev anlagt. Ved siden af lå ejendommen "Orto Mercurelli". Kirken San Vitale blev ombygget i 1475 og i 1595 overtog Jesuiter-Ordenen den sammen med Kirken Sant'Andrea al Quirinale og forfinede det store haveanlæg, som kom til at ligge mellem de 2 kirker op ad højskråningen. Ved siden af lå ejendomme, der tilhørte Trinitar-Ordnenen og på den anden side af Via delle Quattro Fontane, som blev anlagt af Pave Sixtus V i 1585 med navnet Strada Felice, lå Mattei-familiens store ejendom, den senere Villa Albani. Fra Via Modena ned mod Via del Viminale lå Villa Strozzi og overfor Kirken San Vitale lå Vigna Stati og længere mod syd Orto di Orazio Muti. Omkring Via Torino op mod Piazza della Repubblica lå den franske Kardinal Jean du Bellay's landsted, som senere blev købt af Caterina Nobili Sforza, som bekostede indretningen af Kirken San Bernardo i den nordvestlige runde hjørnebygning fra Diocletian's Termer, af et tilhørende kloster i en bygning i Termemuren til højre for kirken og af den lille Kirke Santa Caterina d'Alessandria midt i den buede exedra-mur, der hvor Via Nazionale munder ud i Piazza della Repubblica idag. Senere kom det øverste stykke jord til at hedde "Orto dei Monaci di San Bernardo" og "Orti del Calancà" og en del tilhørte "Orto delle Barberine". I slutningen af 1800-tallet begyndte spekulanter at opkøbe disse forskellige ejendomme, som udstykkedes til tæt beboelses-bebygning samtidig med at der anlagdes et helt nyt gadenet. Den gamle Strada Lunga blev afløst af den moderne Via Nazionale. Litteratur om Strada Lunga: |
|
|
|
|
|
|
|
|