Antikkens Largo Magnanapoli

Den del af Quirinalhøjen, der idag kaldes Largo Magnanapoli, var oprindeligt et lavere område, som adskilte to af Quirinalhøjens toppe: Collis Sanqualis (opad den nuværende Via XXIV Maggio) og Collis Latiaris (ved nutidens Kirke Santi Domenico e Sisto).

Når vi skal forestille os dette sted i Antikken, må vi må huske på, at niveauet i hele området dengang var væsentligt højere end i dag. Man kan få et ganske godt indtryk heraf ved at se på den store fundamentmur i Via Panisperna op til Kirken Santi Domenico e Sisto eller ved at betragte den højre hjørnepavillon til Villa Aldobrandini, hvor det, der nu ligner et vindue, oprindeligt var en dør, der førte ud i haven foran.

De første beboere på Quirinalhøjen, hvoraf denne lavning udgør det sydøstligste punkt med en stejl skråning ned til Forum-Dalen nedenfor, var sabinerne, der har levet her siden Jernalderen. Under bedet på nutidens Largo Magnanapoli har man fundet nogle grave fra denne periode.

Sabinerne kaldtes også "cures" efter deres gamle hovedstad med det stamme navn eller efter de lanser de bar (en lanse hed på latin "curis) og det fortælles, at deres leder på et tidspunkt var den navnkundige Kong Titus Tatius.

Da Romulus havde grundlagt sin nye by Roma på Capitolhøjen på den anden side af Forum-Dalen, kom det ifølge legenderne til sammenstød mellem de to folkeslag og sabinerne belejrede Capitol, hvor det fortælles, at kommandantens datter Tarpea forrådte sin by til fjenden, der efter at være kommet indenfor byens mure lod forræderen kase ud fra klippen, der siden kaldes Monte Tarpeo. De to hære kom dog til en fredsaftale, hvorefter romerne og sabinerne sammen opbyggede Rom under Titus Tatius' styre.

Oppe på "Largo Magnanapoli" stod også byporten Porta Sanqualis i den gamle Servius-Bymur. Resterne af murværket kan stadig ses i det lille bed midt på pladsen, hvor de 5 rækker tufblokke (i stenarten "tufo di Grotta Oscura") kan dateres til tiden efter gallernes besættelse (år 380 før Kristus). Bagved Trajan's Marked kan man i Salita del Grillo se en lille rest af selve muren og i Palazzo Antonelli på Largo Magnanapoli nr.158 kan man se rester af en murbue, som man mener har været et katapultrum. Det dateres af nogle til år 87 før Kristus, af andre til det 3.århundrede før Kristus.

Fra senere tider har man på højdedraget fundet flere rester af huse, blandt andet en 3-etages-ejendom med lejligheder, ligesom dem vi kender fra Ostia. Disse samt andre fund af forretninger og magasiner viser, at området var intensivt bebygget i Antikken og forklarer de store offentlige anlæg, som lå her omkring: Constantin's Termer og Trajan's kæmpestore marked.

Inden Kejser Constantin kunne bygge sit store Termeanlæg på højen og på en kunstig anlagt terrasse på det, der nu er det sidste stykke af Via Nazionale, blev området ryddet og planeret for mange af kvarterets privathuse, blandt andre Domus Postumiorum, Domus Avidiorum, Domus Claudiorum, Balneum Claudianum, Domus C. Hilari Romani samt Via Nazionale's antikke forløber Vicus Longus havde en lidt anden retning end den moderne gade og krydsede Via Mazzarino lidt længere mod syd omtrent midtvejs mellem nutidens Via Nazionale og
en ejendom tilhørende L. Naevius Clemens under det, der idag er Villa Aldobrandini.

I Middelalderen kaldtes området "Monte Magnanapoli".