Boccamazza-familien var en gammel romersk adelsfamilie med rødder tilbage til 1100-tallet, hvor forskellige familiemedlemmer havde høje hverv indenfor Byens administration, og fra 1200-tallet, hvor man første gang hører om en notar ved navn Romano Boccamazza og hvor i 1285 et familiemedlem ved navn Giovanni Boccamazza blev udnævnt til Kardinal af Pave Honorius IV. Denne Giovanni var en indflydelsesrig og meget velhavende person, der blandt andet var ejer af 7 borge, som udgjorde familiens len.

Denne tidlige del af Boccamazza-familien boede i kvarteret Rione Trevi, mens en senere sidegren bosatte sig i Rione Sant'Angelo, hvor de i 1400-tallet havde ejendom i det, der senere udbyggedes til Palazzo Boccamazza-Boccapaduli, efter at det i 1555 var overgået til Boccapaduli-familien.
Ifølge Amayden (se litt.note 1) kaldte de 2 grene af familien sig henholdsvis Boccamazza del Cardinale og Boccamazza di Sant'Angelo.

Derudover ejede Boccamazza-familien også en vingård ved Porta Capena, som de ligeledes i 1538 solgte til Boccapaduli-familien. I løbet af 1200-tallet overtog Nicola Boccamazzi også for en periode det såkaldte Torre del Papito, der efterhånden blev mere eller mindre indbygget i Boccamazza-familiens kompleks af huse, som senere overtoges af familierne Montanari, Cesarini og Leni.

Familien Boccamazza, der også benævnes Buccamazza, Buccamatijs, Buccimazza eller Boccamati og måske også Vocamazzi, indgik ægteskaber med mange af tidens kendte familier, Guidoni-familien i 1322, Luci-familien i Campo Marzio i 1485, med Mattuti-familien og Ciaglie-familien i 1490, med Azetta-familien i 1492, med Capicapi-familien i 1499, med Casali-familien i 1524, i 1533 med Sparticappa-familien og i 1582 med Cenci-familien. (1). Boccamazza-familien uddøde i 1600-tallet.

Familiens våben havde rød bund på hvilken ses en dansende grif i sølv med bryst, vinger og poter i guld (5). Den yngre faamiliegrens våben havde guldbund med et vandret bølget bånd på midten og en springende løve i både over- og underfelt. (1)

Af Boccamazza-familiens medlemmer kender vi blandt andre:

Bulgarello di Nicola Bucce Mazi, der var Senator i perioden 1184-1185. (2)

Niccolò Bucemazo, som fungerede som Senator i løbet af 1188. (2)

Rainone di Buccemaze / Buccemize, som i løbet af 1188 også udførte hvervet som Senatore. (2)

Giovanni de Bucemazi / Buccemizi, som også var Senator i 1188. (2)

Romano Boccamazza, der var notar i år 1200. (5). Et dokument udfærdiget af ham findes i arkivet i Kirken Santa Maria in Via Lata. (1)

Pietro Boccamazza, Petrus de Bucamatijs, som døde i år 1200 og nævnes på en gravsten i gulvet i Kirken Santa Maria sopra Minerva - ud for Cappella di Tutti i Santi degli Altieri - hvor der står: "... De Bucamatijs ... - animae requiescant in pace ... - qui Petrus obijt Anno Domini MCC - ... nonagesimo ..." (1).

Nicola Boccamazzi, der i løbet af 1200-tallet for en periode overtog det såkaldte Torre del Papito, som efterhånden blev mere eller mindre indbygget i Boccamazza-familiens kompleks af huse, der senere overtoges af familierne Montanari, Cesarini og Leni.

Francesco Boccamazza, som var fader til nonnen Suor Margherita, der i 1357 (1365?) lod en søjle i San Giovanni al Laterano reparere for at opnå aflad for hans sjæl. (1) (6)

Giovanni Boccamazza, der i 1285 af Pave Honorius IV udnævntes til Kardinal. Han var tidligere Biskop i Frascati, Ærkebiskop i Monreale og Dekan ved Kardinalkollegiet. Samt ejer af 7 borge, der udgjorde familiens len. (5). Giovanni Boccamazza var den eneste kardinal, som Honorius IV udnævnte i sit kun 2 år lange pontifikat. Man mener derfor, at Boccamazza-familien var i slægt med Savelli-familien, hvortil denne Pave hørte. Giovanni Boccamazza døde i 1309 i Avignon, hvor han ligger begravet. (1). Kardinal Giovanni efterlod en stor arv til Klosteret ved Kirken San Sisto Vecchio, samt nogle beløb til sine søskendes børn, hvoraf mange unge kvinder valgte at blive nonner i netop dette Kloster. Faktisk blev i løbet af de næste 100 år ikke mindre end 19 eller 20 unge døtre af Boccamazza-familien nonner i Monastero di San Sisto. (6)

Giordana Boccamazza, søster til Angela (Angelica) Boccamazza, var blandt de første unge kvinder til at indtræde som nonner i Monastero di San Sisto. (6)

Angela (Angelica) Boccamazza, som sammen med sin søster Giordana var blandt de første unge kvinder til indtræde som nonner i Monastero di San Sisto. Angela døde dog efter kort tid. (6)

Pietro Simeone de Buccamatijs, hvis hustru Hieronyma den 22. Juni 1321 døde på Lateran-hospitalet. (1)

??? Boccamazza, som i 1322 ægtede et medlem af Guidoni-familien. (1)

Nicolaj de Buccamatijs (Nicola Boccamazza), som den 10. April 1322 gjorde testamente ved notaren Joannes Pauli Sutoris. (1)

Cecco Boccamazza, søn af Giovanni Nicola Boccamazza, som nævnes i optegnelserne den 13. Juli 1349.

Lello Buccamazza Novelli, som døde i 1358 og hvis marmorgravsten findes i Klosteret ved Kirken Santa Maria sopra Minerva, hvor man kan læse følgende: "Hic requiescit corpus, quod requiescit - Lelli Buccamazza Novelli. In hoc sepulcro - heredes sui condantur cum mundo altero - presenti vita pellantur Anno Domini MCCCLVIII - cujus anima requiescat in pace. Amen". Lello skal have været fader til sønnen Cola di Lello Boccamazzi (1).

--- Cola di Lello Boccamazza, der var søn af Lello Boccamazza og tilsyneladende gjorde testamente den 23. Juni 1383.

Paolo Bucamazza, der udførte hvervet som Senatore i 1361. (2)

Andreozzo Boccamazza ses benævnt Andreotius Bucchamatii notarius de regione Sancti Angeli på en liste over de 17 romerske borgere, som i 1363 optegnede Kommunens regler: I Statuti della Città di Roma. (4)

Mabilia (1) Boccamazza, der indtrådte som nonne i Monastero di San Sisto, hvor hun udmærkede sig sådan med sin fromhed, intelligens og opførsel, at hun i 1373 valgtes til Priorinde. (6)

Margherita dei Boccamazzi, som fra 1357 var blevet nonne i Klosteret ved Kirken San Sisto Vecchio, hvor flere af Boccamazza-familiens kvinder var nonner. I 1357-1358 lod hun betale for en reparation af en af søjlerne i Kirken San Giovanni in Laterano, der i begyndelsen af århundredet var blevet voldsomt ødelagt af både jordskælv og ildebrand. Især en brand, der opstod under reparationsarbejde i tagkonstruktionen, bredte sig til hele skibet og marmorsøjlerne fra Kejser Constantin's tid blev voldsomt skadede og truede med at styrte sammen. Pave Urban V sendte et stort pengebeløb fra Avignon, hvor han residerede, samt tilladelsen til at give fuldt aflad til alle, der bidrog til genopbygningen, et aflad der også ville dække ens kære afdøde. Suor Margherita lod en søjle bedække med nyt marmor for at få aflad for sin fader Francesco Boccamazzi. Hun brugte til det 500 floriner, som hendes onkel Kardinal Giovanni Boccamazzi havde efterladt hende i sit testamente. På den reparerede søjles fodstykke lod hun sætte en indskriftssten med Boccamazza-familiens våben sammen med Savelli-familiens og en indskrift: "In nomine Domini, Amen. - Anno D.ni MCCCLXV dello mese de Otrovo - Madonna Margherita delli Vocamazzi - monaca de S.to Sisto fece fare questa colonna - per l'anima de Cecco Boccamazza" : "I Herrens Navn, Amen. I Det Herrens År 1357, i Oktober måned, lod Donna Margerita delli Boccamazzi, nonne i Klosteret ved San Sisto Vecchio, gøre (=reparere) denne søjle for Francesco Boccamazzi's sjæl". (NB: hos Amayden (1) er årstallet 1365, men i Cronache e fioretti (6) er det oversat til 1357!). Under Pave Innocens X blev søjlen revet ned og indskriften købt af Signor Passeri, som donerede den til Klosteret, hvor den kan ses muret op i klostervæggen overfor døren ind til selve den aflukkede del af klosterbygningen. (6)

Lorenzo di Oddone de Buccamatijs, der nævnes i optegnelser den 20. Januar 1372. (1)

Filippa Boccamazza, der var nonne i Klosteret ved Kirken San Sisto Vecchio og døde den 17. maj 1380. Om hende blev der i Klosterets annaler skrevet: "I disse år viste hun sig at være en perfekt nonne. Hun undlod aldrig at følge Ordenens regler, selv ikke ved de mindste lejligheder. Hun udtrykte glæde ved at være iklædt nonnedragten og således repræsentere Klosteret. Hun havde stor iver og var altid den første til at melde sig til trættende og ydmygt arbejde og gjorde det med munterhed og glæde. Når arbejdet var færdigt, brugte hun resten af sin tid i bøn foran Det Allerhelligste Sakramente eller ved et billede af Jomfru Maria. I hele sit liv var hun en rollemodel, indtil tidspunktet for hendes med længsel ventede afgang fra jordelivet indtraf". (6)

Maria Boccamazzi, som fulgte sin slægtning Suor Filippa's eksempel og indtrådte som nonne i Monastero di San Sisto, hvor hun tog navnet Maria (hvad hendes dåbsnavn var, vides ikke). Også hun var en sand rollemodel for de andre nonner og hun havde særlig interesse for de fattige. Hendes forældre gav hende ofte nogle pengesummer og gaver, da de var meget rige. Disse brugte hun på Klosterets fornødenheder og til at hjælpe de fattige nonner." (6)

Caterina (1) Boccamazzi, søster til Filippa og Rita Boccamazzi, indtrådte i Monastero di San Sisto i 1370, hvor hun døde samme år. (6)

Rita Boccamazza, der i 1370 sammen med sin søster Caterina Boccamazza indtrådte som nonne i Monastero di San Sisto. (6)

Caterina (2) Boccamazza, der var yngre søster til Filippa, Rita og Caterina og i 1370 ved storesøsterens død ønskede at indtræde i Klosteret i hendes sted og tage hendes religiøse navn Caterina. "Hun medbragte 60 scudi til Klosteret i "medgift", men levede ikke meget mere end et år og døde af malaria den 1. eller 2. Januar 1372". (6)

Mabilia (2) Boccamazza indtrådte i Monastero di San Sisto og blev nonne den 1. Januar 1374 eller 1375, hvor hun valgte at tage samme navn som den nyligt afdøde søster eller slægtning, Priorinden Mabilia. (6)

Mattea Boccamazza, der var datter af Capoccio og Maria Boccamazza, som overlod deres barn og en medgift på 53 floriner til Monastero di San Sisto, hvor hun tog navnet Suor Mattea og levede eksemplarisk i nogle år, inden hun døde. (6)

Mario Boccamazza, som - antagelig i 1370'erne - overlod 2 døtre til San Sisto Klosteret med en medgift på 50 scudi. De 2 piger blev nonner med navnene Suor Ritola og Suor Caterina (3) Boccamazza. (6)

--- Ritola Boccamazza, datter af Mario Boccamazza og søster til Caterina (3) Boccamazza, som indtrådte i Monastero di San Sisto - antagelig i 1370'erne - hvor hun tog det religiøse navn Suor Ritola. (6)

---- Caterina (3) Boccamazza, datter af Mario Boccamazza og søster til Ritola Boccamazza, som indtrådte i Monastero di San Sisto - antagelig i 1370'erne - hvor hun tog det religiøse navn Suor Caterina (3). Hun døde dog samme år som indtrædelsen "af den sædvanlige sygdom" - som her må have været malaria. (6)

Lella Boccamazza, som blev nonne i Monastero di San Sisto i 1370 og her udførte mange fromme gerninger i mange år. (6)

Filippa (2) Boccamazza, der kort efter sin afdøde slægtning Suor Filippa (1)'s død i 1380 indtrådte i Monastero di San Sisto med en medgift på 60 scudi. Efter indtrædelsen den 23. Januar levede hun dog kun knap 3 måneder og døde den 17. Maj 1380 (6).

Marta Boccamazza, datter af Mario og Marta Boccamazza, som overlod denne datter til Monastero di San Sisto, hvor hun fik navnet Suor Marta og levede et eksemplarisk religiøst liv. (6)

Paola Boccamazza, der nåede at leve mange år som nonne i Monastero di San Sisto. Trods megen sygdom, fasten, bønner og hårdt arbejde nåede hun frem til at opleve Jubelåret 1400. (6)

Constantina Boccamazza, som (i 1401 ?) blev begravet i Kirken Sant' Angelo in Pescheria. Der er usikkerhed om det var Constantina eller hendes datter Angela, der blev begravet her (1)

--- Angela di Nicola Boccamazza, som måske i 1401 blev begravet i Kirken Sant'Angelo in Pescheria - eller måske i Kirken Santa Maria sopra Minerva, hvor mange andre slægtsmedlemmer blev begravet. I så fald var det muligvis hendes moder, Constantina Boccamazza, der blev begravet i Sant'Angelo (1).

Renzo Boccamazza, omtalt som Rentius de Buccamatiis fra Rione Sant'Eustachio, der i 1419 blev begravet i Kirken Santa Maria sopra Minerva. (1)

Cecco di Buccamatijs som i Januar kvartal 1434 var udnævnt til Conservatore ved Campidoglio. (2)

Nardinus de Buccamatijs (Nardo Boccamazza) fra kvarteret Rione Sant'Angelo, som i 1448 var "Guardiano" for lægbroderskabet Compagnia del Salvatore. (1) Måske var det hans hustru Rita, som døde i 1455 og blev begravet i Kirken San Leonardo in Albis, hvor også hans 2 sønner Pietro og Giovanni blev begravet i 1462 og 1469. (1) I året 1443 gav Pave Eugen IV til 80 romerske adelsmænd en dragt af særlig værdi. Blandt modtagerne var Nardo Buccamazza di S. Angelo. (1)
Måske det var denne Nardo de Bucchamatijs, der i Januar kvartal 1439 var Conservatore ved Campidoglio. (2)

--- Pietro Boccamazza, søn af Nardo Boccamazza og broder til Giovanni Boccamazza, døde i 1462 og blev begravet i Kirken San Leonardo in Albis. (1)

---- Giovanni Boccamazza, søn af Nardo Boccamazza og broder til Pietro Boccamazza, døde i 1469 og blev begravet i Kirken San Leonardo in Albis. (1)

Luca Boccamazza, der i 1459 var "maestro di strada", ansvarlig for Roms gader og veje. (5). Han benævnes også Giovanni Luca Buccamazzi og Buccamazza di Scandriglia, fordi familien på dette tidspunkt ejede denne by i Rieti-provinsen.

Lello di Buccamazza, som døde i 1452 og blev begravet i Kirken Santa Dodici Apostoli. (1)

Leonardo Boccamazza, der var notar og hørte til grenen, som boede i Rione Sant'Angelo. Han døde i 1453. (5) (1). I 1428 attesterede han som notar delingen af Romanello Boccapaduli (den Yngre)s bo mellem dennes sønner. Han benævnes her Leonardo Buccamatiis.

Andreotij de Bucamatijs (Andreotto Boccamazza) fra Rione Sant'Angelo, som i 1483 skrev testamente i December måned.

Menico Boccamazza, som i 1484 deltog i en familiefejde og hævnede sin fader ved at såre Nardo Boccamazza og dennes broder Hieronimo Boccamazza alvorligt i ansigtet. Menico havde med sig i slagsmålet 4 mand, mens de andre var en gruppe på 8 mand. (5)

Nardo Boccamazza, som sammen med sin broder Hieronimo Boccamazza i 1484 blev alvorligt såret i ansigtet under en familiefejde med Menico Boccamazza, der med sig i slagsmålet havde 4 mand, mens de andre var en gruppe på 8 mand. (5)

Hieronimo Boccamazza, som sammen med sin broder Nardo Boccamazza i 1484 blev alvorligt såret i ansigtet under en familiefejde med Menico Boccamazza, der med sig i slagsmålet havde 4 mand, mens de andre var en gruppe på 8 mand. (5)

???? Boccamazza, som i 1485 ægtede et medlem af Luci-familien i Campo Marzio (1).

Paolo di Pietro Boccamazza, som omtales i opgørelsen for Compagnia del Salvatore i 1487 som værende fra Rione Sant'Angelo. (1)

Giovanni Luca Boccamazza, som den 18. Februar 1487 optrådte som trolovelsesvidne, da ægteskabsaftalen mellem Giulio di Francesco Porcari og Girolama di Battista Mattei fra Rione Trastevere blev indgået i Kirken Santa Maria Donne Rose i Rione Sant'Angelo og hjemme hos Battista Mattei i Trastevere. Medgiften blev fastsat til 1000 floriner samt et tillæg på andre 1000 floriner. For dette kautionerede Girolamo Castellani fra Trastevere og Ludoviico Mattei fra Rione Sant'Angelo, mens vidnerne var de hæderlige mænd advokaten Angelus de Iacobinis fra Rione Arenula (=Regola), Iohannes Lucas de Buccamatiis fra Rione Trevi, Gregorius Petri Mattei de Albertonibus fra Rione Campitelli, og Giovanni Framcesco Muti fra Rione Sant'Eustachio. Alt sammen nedskrevet af notaren Petrus de Meriliis. (4) Det må være denne Iohannes Luca Boccamatius, der i 1448 blev gift med Lelia Casali, som døde den 5. November 1448 og blev begravet i Casali-familiens kapel i Kirken Sant'Agostino, hvor hendes mand satte hende en smuk gravsten. Hun blev kun 26 år. I 1470 blev Giovan Luca Bucamazzi gift igen, denne gang med Caterina Matuzzi. (1, s.27-29).
Måske samme mand, der i 1493 med navnet Giovanni Buccamazzo bestred hvervet som Conservatore. (2)

???? Boccamazza, der i 1490 ægtede et medlem af Mattuti-familien (Mattuzzi-familien). (1).

???? Boccamazza, der i 1490 ægtede et medlem af Ciaglie-familien. (1)

???? Boccamazza, der i 1492 ægtede et medlem af Azetta-familien. (1)

Domenico Boccamazza, som benævnt Dominicus de Buccamaciis blev listet i en oversigt over Giulio del fu Francesco Porcari's arv, dateret 29. December 1496. Domenico ejede tilsyneladende en fjerdedel af en vingård udenfor Porta Appia, hvoraf resten måske indgik i Giulio Porcari's arv. (4)

???? Boccamazza, der i 1499 ægtede et medlem af Capicapi-familien. (1)

Paola Boccamazzi, som i begyndelsen af 1500-tallet blev nonne i Kirken Santi Domenico e Sisto og derpå indtrådte i Klosteret ved Kirken San Sisto Vecchio under navnet Suor Paola Boccamazzi. (6)

Paolo Boccamazza, der benævnt Pauli Buccamatij omtales som boende på det sted, der kaldtes Spoglia Christo (området omkring Trajansøjlen) og i sit hus at have en stor antik marmorblok stående. (7)

Alessio Boccamazza, som den 3. Oktober 1519 nævntes i en liste over områder, som Prospero Porcari's hustru Giulia havde indsat i sit testamente til sine mindreårige børn Girolamo, Domenico, Sabba, Giovanna, Francesco og Giovanni Battista Porcari. En del af en vingård, kaldet Sancta Nastasia og beliggende ved siden af Klosteret Sancti Pauli de Urbe, lader til enten at være gået i arv til, eller være ejet af, Alexii de Bucchamatiis. (4)

Faustina del Buccamazzi, der i 1524 ægtede Raffaele Casali. (1). Han døde i 1545.og blev begravet i Casali-familiens kapel i Kirken Sant'Agostino, hvor Faustina lod opsætte en smuk gravindskrift.

Girolamo Buccamazzi, der i Juli kvartal 1530 bestred hvervet som Conservatore og i Juli kvartal 1532 blev valgt som leder af kvarterslederne, Priore dei Caporioni. Han noteres her at være fra Rione Trevi. (2)

Domenico Buccamazzi, som i Januar kvartal 1527 bestred hvervet som Conservatore, samt i Januar kvartal 1533 blev valgt til kvartersleder (Caporione) for Rione Sant'Angelo, her benævnt Domenico Boccamazzi. Og i April kvartal 1535 havde samme hverv for Rione Trevi, samt i Januar kvartal 1539 fungerede på samme post for Rione Campo Marzio. Endelig havde samme Domenico Boccamazzi hvervet som Caporione for Rione Sant'Angelo i Oktober kvartal 1545. (2)
Måske det er denne Domenico, som Lanciani omtaler som forpagter af komsumptionsafgifter og indehaver af et hus med en samling af antikke fragmenter. (7)

???? Boccamazza, som i 1533 ægtede et medlem af Sparticappa-familien. (1)

Muzio Boccamazzi som i Juli kvartal 1534 var valgt til Caporione for Rione Trevi og igen i samme kvartal 1542 valgtes til samme post for samme kvarter. Det samme gjaldt for Januar kvartal 1554, mens han i Oktober kvartal 1562 var valgt til Priore dei Caporioni, stadig boende i Rione Trevi. (2)

Hieronymus de Buccamatiis, som nævnes iet notardokument den 20. September 1543. (1)

Tarquinio Boccamazzi, der i April kvartal 1547 valr valgt til Caporione for Rione Trevi. (2)

Fabio Boccamazza, som nævnes i et testamente den 20. November 1582 som værende medlem af Ordenen Equitem Ordinis Sancti Michaelis. (1) Samme Fabio Buccamazza fra Rione Parione bestred i Januar kvartal 1583 hvervet som Conservatore. (2)

???? Boccamazza, der i 1582 ægtede et medlem af Cenci-familien. (1)

Alessio Boccamazzi, som i Januar kvartal 1584 var valgt til Caporione for Rione Campo Marzio og i April kvartal 1588 valgtes til samme hverv for samme kvarter. Det samme gjaldt for Januar kvartal 1593 og for April kvartal 1597: samme hverv for samme kvarter. Måske var det også ham, der i Januar kvartal 1600 blev udnævnt til Conservatore, men i Juli kvartal 1608 var valgt til Caporione for Rione Campo Marzio. Samt igen i Januar kvartal 1613 fungerede som Conservatore, benævnt beboende i i Rione Campo Marzio.
Er der mon tale om den samme mand, som også kaldtes Alessandro Boccamazzi fra Campo Marzio, da han i Januar kvartal 1610 var valgt til Caporione og i Juli kvartal 1614 valgtes til samme hverv for samme kvarter, og udnævnt til samme hverv i Januar kvartal 1618, hvor han omtales som Alessandro Boccamagni / Alessio Boccamazzi di Campo Marzio. (2) Måske samme mand, som omtales nedenfor?
Alessio Boccamazza, som omkring 1610 var "maestro di strada" for Rione Campo Marzio. (5) (1)

Domenico Boccamazzi, der i Oktober kvartal 1603 valgtes til Caporione for Rione Campo Marzio og i Juli kvartal 1606 valgtes til samme hverv for samme kvarter. (2)

Boccamazza-familien uddøde i 1600-tallet.

Litteratur om Boccamazza-Familien:
(1) Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 142-146.
(6) Cronache e fioretti del monastero di San Sisto all'Appia. - Boglogna : Edizioni Studio Domenicano, 1993.
- side 150-151.
(2) De Dominicis, Claudio: Membri del Senato nella Roma Pontificia. Roma, 2009.
- side 287 m.fl.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4. edizione, 19814 ----- side 54.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
(7) Volume Primo: 1000-1530. 1989. ----- side 128, 265.
(4) Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 30, 126, 130, 166.
(3) Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 486.
(5) Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 110-111.