|
|
|
Santa Bibiana - Kirke Mere om Kirken Santa Bibiana: |
|
Ifølge traditionen lå der i Antikken på det sted, hvor Kirken Santa Bibiana står idag, et hus, som tilhørte den hellige Bibiana, der skal have lidt martyrdøden på et tidspunkt i perioden 361 til 363 under Kejser Julian den Frafaldne, pisket ihjel ved den søjle, som står i hjørnet tilvenstre, indenfor Kirkens indgang. Efter ordre af Bypræfekten Apronianus, der ville tilegne sig den ejendom, som hun og hendes søster Demetria havde arvet efter deres forældre, Flavianus og Dafrosa, der tidligere var døde martyrdøden. Det fortælles, at en from kristen kvinde, den romerske matrone Olimpina (Flaviana), efter Julians død i 363 lod indrette et kapel i Bibianas hus. Men en egentlig kirke blev først bygget eller indrettet af Pave Simplicius i år 468, efter hvad Liber Pontificalis beretter: "hic dedicavit ... aliam basilicam intra urbe Roma, iuxta palatium Licinianum, beatae martyris Bibianae, ubi corpus eius requiescit". Santa Bibiana blev altså begravet på dette sted, hvor hendes relikvier - sammen med hendes mors og søsters - stadig befinder sig, i en alabasturne under højalteret. I 500-tallet tilknyttedes der en gravplads til Kirken, der på det tidspunkt havde tilnavnet "de ursum pileatum" : "ved bjørnen med huen/hjelmen". Navnet skulle ifølge arkæologen Orazio Marucchi muligvis henvise til et statue af en bjørn med en hjelm på hovedet, måske opstillet ved et marmorværksted. På kirkegården var adskillige martyrer begravet. I 682 lod Pave Leo II relikvierne af helgenerne Simplicius, Faustinus og Viatrice flytte hertil fra Generosa's kirkegård ved Via Portuense i Magliana. Relikvierne blev anbragt i et lille kapel, som Paven lod vie til San Paolo. Resterne af kapellet stod til langt op i tiden. I 700-tallet nævnes Santa Bibiana som en af de kirker, som besøges på turen rundt til "de 7 kirker", på strækningen mellem San Lorenzo og Santa Maria Maggiore. I 700-800-tallet byggedes et Kloster med tilknytning til Kirken. Det lå overfor Kirkens facade og blev ifølge Krautheimer (se litt.note forneden) meget velhavende, faktisk et af de rigeste klostere i 900-tallets Rom.. I 1224 måtte kirkebygningen restaureres og Pave Honorius III lod ved samme lejlighed ombygge det Kloster for nonner, som boede her indtil midten af 1400-tallet. Samtidig fik Kirken en kampanile, som stod til venstre for bygningen til engang efter midten af 1600-tallet. Til minde om Honorius' kirkebyggeri blev der opsat en indskrift på en sten over en af sideportalerne. Den findes ikke længere, men skal have lydt således: "Honorius II(I) Pont. Maximus templum hoc in honorem S. Bibianae virgs et martyris consecravit anno post Christum natum MCCXXIII Pont sui VIIo mense Martio feria ante Dominicam Passionis VIIa et huius consecrationis memoriam III ante eamdem Dominicam die in posterum celebrandam constituit". Honorius' kirkebygning var - som en nuværende - inddelt i 3 skibe, adskilte af de samme søjler, som står i Kirken idag; for enden af hovedskibet var der en halvcirkelformet apsis. På begge sider af Kirken og bagved denne lå flere bygninger, som måske tilhørte Klosteret. Kirken havde kun 2 altre: højalteret og et alter i højre side, som var indbygget i et kapel. I hovedskibets apsis var der en mosaik, der blandt andet forestillede Pave Simplicius. Den forsvandt under de senere restaureringer, men kendes fra en akvarel, som opbevares i Vatikanet. Kirkegulvet var belagt med marmorfliser, som sammen med fugtproblemer gjorde rummet koldt og klamt. Vinduerne i hovedskibet var ganske små, nærmest skydeskår, så kirkerummet var dårligt oplyst. Langs Kirkens venstre side løb der - i hvert fald i 1500-tallet - en buegang, hvorfra der var en sideindgang til Kirken. I 1341 blev Abbedissen Lucia begravet i Kirken, i begyndelsen af det venstre sideskib. Hendes gravsten kan idag ses på indgangsvæggen ved siden af den højre dør. Med tiden forfaldt Kirken fuldstændigt, jorden omkring den voksede i højde, så den i 1624 nærmest lå nedgravet og delvist skjult af Klosteret. Kirkebygningen var voldsomt plaget af fugt og taget ved at falde ned. I forbindelse med Jubelåret 1625 lod Pave Urban VIII så den unge arkitekt og billedhugger Gianlorenzo Bernini stå for en ny radikal restaurering og ombygning, hvorved Kirken fik sit nuværende udseende, og som ikke efterlod meget af den oprindelige Kirke til eftertiden. Arbejdet begyndte den 8. August 1624 og var afsluttet i November 1626. Kirken fik en komplet ny facade med en porticus med 3 buer og 3 indgangsdøre, som fuldstændigt dækkede den gamle facades freskobemaling. Bygningen var hævet over forpladsen på et 3-4 trins højts plateau, som senere frosvundet. Kirkerummet beholdt dog sine antikke søjler, som skiller skibene, men den unge Bernini, der her fik sin første arkitekturopgave, lod vinduerne i hovedskibets øverste etage tilmure, hvorefter murene blev udsmykket med fresker. Den gamle halvrunde apsis blev erstattet af et større, firkantet afslutningskapel og sideskibene tilføjedes hver især et kapel, samt afsluttedes med en firkantet apsis. Alle skibene fik nyt tag og gulvet fik ny teglstensbelægning, efter at jorden under var blevet drænet. I Slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet åbnedes de 2 kapeller i sideskibene. Under arbejdet fandt man i 1624 under Kirkens gamle højalter relikvierne af de 3 martyrer: Santa Bibiana's krop uden hovede (dette var nemlig blevet afhugget og anbragt i Santa Maria Maggiore, hvor det findes i Cappella del Crocifisso) blev nemt identificeret, fordi der var vedlagt en metalplade med hendes navn. Santa Bibiana var meget tilbedt og efter relikviefundet fik kulten nyt liv. I 1600-tallet fortalte man for eksempel, at selv græsset, som voksede ved kirken og kaldtes l'herba di Santa Bibiana, havde helbredende kraft, hvis man tørrede og pulveriserede det, opløste det i vand og drak det. Også vandet i brønden ved Kirken var helbredende. Det kom fra en antik akvædukt og på en af de forsvundne fresker kunne man se, hvorledes Klosterets nonner uddelte vand og græspulver. Også den søjle, hvorved helgeninden var bundet, da hun led martyrdøden ved piskning, havde ry for at være helbredende. De troende gik herud og kradsede med deres knive lidt stenstøv af søjlen, som de så kunne blande op i deres vand. Det ansås for særligt virksomt mod sygdommen "mal caduco": epilepsi. Søjlen led naturligvis skade ved denne behandling og måtte derfor lukkes inde i det bronzegitter, som omgiver den idag. Det er svært at forestille sig, hvorledes omgivelserne så ud omkring Santa Bibiana dengang. Anlægget af jernbanelinien har ændret området fuldstændigt og efterladt Kirken med en ganske lille grund. Før dette lå der store grønne arealer mod nord op til Den Aurelianske Bymur, som er bygget på de tidligere akvæduktbuer, som førte vandet fra Aqua Marcia, Tepula og Iulia ind i byen fra Porta Maggiore. Og det senere anlæg af det nye beboelseskvarter mod syd og vejen langs jernbanen, Via Giolitti, skar yderligere en bid af Kirkens "forhave" og den store plads, som lå foran. I 1863 påbegyndtes byggeriet af jernbanestationen, og den gamle Villa Montalto, som lå vest for Kirken, syd for Bymuren og ned til Santa Maria Maggiore, forsvandt. Den nye gade Viale Principessa di Piemonte, nutidens Via Giolitti, blev anlagt og underkørslen øst for Kirken, Via di Santa Bibiana, blev ført under jernbaneterrænet ved konstruktionen af nogle kraftige buer, som man kalder "Archi di Santa Bibiana". I 1903-1914 lod Pave Pius X Kirkens gulv og loft restaurere. I 1957 indrettedes et nyt kapel ved siden af sakristiet: Cappella della Sacra Famiglia. I 1961 fandt man ved en udgravning rester af den ældste Kirke fra det 4.århundrede. Kirken passes idag af Ordenen Figli della S. Famiglia. Til Santa Bibiana knytter sig en lille folkelig remse: "Si ppiove pe' Santa Bibbiana, piove quaranta ggiorni e 'na settimana" : Hvis det regner på (festdagen for) Santa Bibiana, vil det regne 40 dage og 1 uge (derefter)". Santa Bibiana's festdag er den 2. December. ---------- Kort om Kirken Santa Bibiana ----------- En Rundgang i Kirken Santa Bibiana ---------- ---------- Plan over Kirken Santa Bibiana ---------- Flere fotos fra Kirken Santa Bibiana ----------
Litteratur og links om Kirken Santa Bibiana: |