ANNAS ROM GUIDE
Case e orti degli Arcioni
Den i Middelalderen meget kendte Arcioni-familie, som levede i Rom fra 1200-tallet til 1500-tallet, havde nogle ejendomme i det område, som dengang kaldtes Contrada degli Arcioni og dækkede Quirinalhøjens nordvestskråning, der gik ned mod den nordlige dalsænkning hvor Via in Arcione og Via del Lavatore løber idag, og mod det vestlige flade område hvor Via di San Vincenzo, Via dei Lucchesi og Via della Pilotta (Middelalderens Via Biberatica) nu løber.

Det var især på hele højens vestskråning, fra dalen og op til ruinerne af Constantin's Termerhøjtoppen (langs nutidens Via XXIV Maggio), at familiens huse og marker (benævnt "case e orti degli Arcioni" eller "case e giardino Arcioni") spredte sig.

I et testamente fra 1516 for Athie de Arcionibus nævnes det, at ejendommen på Quirinalhøjen var delt op i flere stykker, et mindre ved ruinerne af Constantin's Termer og et større tilhørende Athie. Man mener, at det største stykke lå den anden side af den gamle vej, der dengang kaldtes Vicus Corneliorum (nutidens Via XXIV Maggio), omkring det sted, hvor Kirken San Silvestro ligger. Denne Kirke, som sikkert har ligget her lige fra 900-tallet, men blev fuldstændigt ombygget i 1524, fik forøvrigt dengang tilnavnet "de Archionibus".

Arcioni-familiens ejendom fandtes mange rester fra Antikken og familiens huse har muligvis været opført på de gamle fundamenter, ligesom gamle mure og tårne kan havde udgjort grundstammen i den befæstning, som ejendommen dannede. Ruinerne har stammet fra det gamle Tempel for Semo Sancus og fra Serapis-Templet, som lå lidt længere mod nord og dækkede det område af højens vestskråning, som idag rummer Villa Colonna.

Det var netop på Arcioni-familiens ejendom, "nedenfor San Silvestro's urtehave", at den i tiden kendte "arkæolog" og antikvitetshandler Antonietto Antiquario i begyndelsen af det 16.århundrede udgravede nogle søjler i rødt og hvidt marmor, som man mente stammede enten fra den gamle helligdom for Semo Sancus eller fra Serapis-Templet.

Ifølge et retsdokument fra 1538 var det på dette tidspunkt ikke længere Arcioni-familien, der ejede jorden på Quirinalskråningen - og familien uddøde også i løbet af 1500-tallet - men derimod Petrus de Stia fra Vallombrosanerordenen, Abbed ved Kirken Santa Prassede. For at frigøre penge til krigen mod tyrkerne solgte Abbeden dette år ejendommen, omtalt som "unam domum cum .... orto prope sanctum Silvestrum de monte caballo" ("et hus med ... en urtehave i nærheden af Kirken San Silvestro ved Monte Cavallo, nutidens Piazza del Quirinale") til Orazio Farnese, der i disse år boede til leje i den nærliggende Villa Carafa.


Litteratur om Case e orti degli Arcioni:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 115-116.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione II, Trevi. del 1: side 72.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.16+22.
Lanciani, Rodolfo: Storia degli scavi di Roma.. Edizione Quasar, 1990.
-Volume Terzo: side 213-214.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side128.

Fotos fra området
Kort over området
Tilbage til Quirinalturen
Tilbage til Viminalturen
Bo og spise i området
Bøger og links om området
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 27.10.2009 og sidst opdateret d. 8.11.2009