|
|
|
Lungotevere dei Sangallo Se mellem numrene 78 og 86 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Langs Tiberen løber gennem kvarteret Rione Ponte - fra broen Ponte Mazzini i syd til den nyere Ponte Principe Amedeo Savoia Aosta i nord - den brede flodboulevard Lungotevere dei Sangallo. Flodboulevarderne blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, efter at de høje digemure mod floden var rejst for at hindre fremtidige oversvømmelser af de lavereliggende områder bagved. Lungotevere dei Sangallo har navn efter Sangallo-familien, der i 1400-1500-tallet ejede flere huse i området mellem Via Giulia og floden. Sangallo'erne var en slægt af arkitekter, der oprindeligt kom fra Firenze, men levede og virkede i Rom igennem 100 år, fra midt i 1400-tallet til midt i 1500-tallet. Det drejede sig om følgende: EN TUR OP AD LUNGOTEVERE DEI SANGALLO: I syd starter Lungotevere dei Sangallo som nævnt ved broen Ponte Mazzini, som udgår vest for Via Giulia og pladsen Largo Lorenzo Perosi. Her fortsætter Lungotevere dei Sangallo den sydfrakommende flodboulevard Lungotevere dei Tebaldi. Largo Perosi er stadig en åben byggeplads, men der arbejdes på etablering af en park. Under Pladsen er der en underjordisk parkering og mod nord løber den lille sidegade Vicolo delle Prigioni. På grund af rydningen til Pladsen er det kun sidegadens sydside, der er bevaret. Husrækken er de såkaldte "Carceri Nuove" ("De Nye Fængsler"), opført under Pave Innocens X i 1652-1655 for at erstatte de tidligere fængsler, som lå i Via Tor di Nona, ved Corte Savella og i Borgo. Ud mod Lungotevere rejser sig bag en høj mur et højt 5 etagers hus med 3 fag mod floden. De midterste vinduer er her indsat i høje buer. Facaden er i pudsede teglsten og vinduerne har lyse, enkle, flade rammer, Tagudhænget er buet og meget fremspringende. Omkring muren og langs Lungotevere er der en del beplantning af buske og høje træer, der tager noget af larmen og osen fra de hurtigt forbisusende biler. I et underliggende niveau løber parallelt med Lungotevere stykker af gaden Via Bravaria, der efter Fængslets smalle husgavl går mod højre som sidegaden Vicolo della Scimia, og efter den næste husrække med en sti forbinder sig til Via del Gonfalone. Begge disse gader løber mod nordøst til Via Giulia. På sydsiden af Via del Gonfalone står - tæt på Lungotevere og den brede kørerampe ned til gadeniveau - Kirken Oratorio del Gonfalone. Herefter hører rækken af platantræer på Lungoteveres højre side op og husene ligger tættere på gaden. På nordsiden findes til gengæld de såkaldte Case dei Bresciani, som stammer fra 1600-tallet. Mod Lungotevere ses en lang og høj husbagside med først 3 fag i 3 etager og derpå 5 fag i 6 etager. Med gulpudset mur mellem gråmalede hjørne"stolper" og 2 vandrette friser. Længere fremme ved sidegaden Via dei Bresciani nedrevedes i 1888, da man anlagde flodboulevarderne, den gamle Kirke Sant'Anna dei Bresciani, som havde ligget her fra 1578. På gadens nordside står ungdomsfængslet Tribunali per i Minorenni di Roma, opført i 1800-tallet. Den 4 etager høje bygning har en 7 fag lang facade mod Lungotevere, hvor den er bygget næsten helt ud til fortovskanten og derfor i stueetagen forsynet med en buegang. Den majestætiske bygning har høje, hvide, flade murstenssøjler i hver side og profilerede buer forneden, mens de høje vinduer på etagerne er indsat i profilerede, hvide rammer under vandrette overliggere. Indgangen er fra Via dei Bresciani. Snart efter følger Vicolo del Cefalo, der på sin venstre side har der store Palazzo Ricci-Sacchetti, som støder op til en anden af Sacchetti-familiens ejendomme: Palazzo Orbitelli Sacchetti. På hjørnet af Vicolo del Cefalo står først en lav havemur, hvorefter et langt smedejernsgitter beskytter den bagvedstående ejendom, som ligger i et noget lavere niveau. I nr. 3 kan man se resterne af det der engang var et stort haveanlæg mod floden. Her står det såkaldte "Ninfeo di Palazzo Sacchetti", en fontæne bygget af Carlo Rainaldi i 1660. Efter et lille haveanlæg kommer den næste bygning, Palazzo Orbitelli Sacchetti, og derpå er man så fremme ved Largo dei Fiorentini på hvis nordside den store kirke San Giovanni dei Fiorentini står og med sin apsis og sidebygning fylder hele det næste stykke af Lungotevere dei Sangallo frem til sidegaden Via Acciaioli, der fører frem til broen Ponte Principe Amedeo Savoia Aosta. Mod nord fortsætter Lungotevere dei Fiorentini flodboulevardernes forløb, hvor floden svinger mod øst. DEN ÆLDRE HISTORIE: I Antikken var Tiberens løb på dette sted noget anderledes end det er idag. Floden løb på det første stykke efter nutidens Ponte Mazzini lidt længere mod øst, således at den sandede flodbred her lå fremme ved nutidens Via Bravaria, mens den efter Vicolo delle Prigioni efterhånden trak længere mod vest og nutidens forløb. Langs med flodbredden løb desuden en gammel vej. Lige øst for Broen og den tidligere gade Via di San Filippo Neri, hvor nu Largo Perosi ligger, er der fundet rester af et gammelt badehus og lidt østligere af et staldanlæg, som man udgravede i 2009. Det drejer sig om en bebyggelse fra Kejsertiden, store mure af noget, som man tidligere kun kendte fra kilderne, men ikke havde kunnet stedfæste. Som udgravningerne skred frem, kunne man dog fastslå, at bygningsresterne stammer fra et af de store staldanlæg ("stabula", i ental: "stabulum"), som var anlagt i dette område til opstalding af heste og vogne, der brugtes ved væddeløbene i Circus. Staldanlægget kaldes nu: "Stabula del Circo Flaminio" eller "Scuderie di Augusto". Lige nord for dette lå en lager- eller magasinbygning, en såkaldt Horreum. Man mener, at der fra flodbredden har været en vej mod øst og derpå mod nord, hvor den forbandt sig til en anden gammel vej, hvoraf der er fundet rester og som fulgte forløbet af nutidens Vicolo delle Prigioni. Nord for denne vej lå det store område Trigarium, som menes at have været et stort væddeløbsanlæg med træningsbaner til løb med den gamle vogntype "triga", som havde forspand med 3 heste. Trigarium-området strakte sig fra den langs floden løbende parallelgade og mod øst til midt mellem Via Giulia og Via dei Banchi Vecchi. Mod nordøst nåede området op til midt på det sted, hvor nu Kirken San Giovanni dei Fiorentini står. Her lå det til dels på et andet stort område, det hellige Tarentum. Og man mener, at dyrkningen af nogle meget gamle guder, Dis Pater og Proserpina, er foregået her, hvor man skal have fundet rester af et alter, Ara Ditis et Proserpinae. Heroppe løb floden nærmest som den gør idag, når man ser den nedenfor kajkanten. På stykket ud for nutidens Via dei Bresciani stod en såkaldt "Posterula", en mindre port i den gamle bymur, der også her løb langs floden. Den lille port kaldtes Posterula della Gatta secuta eller Capta Secuta. I området er der fundet fragmenter af antikke indskrifter, samt en grænsesten. Senere bebyggedes området langsomt. Især kirker og klostre opstod der her, ligesom der langs flodbredden var små ophalingspladser for både, småhavne, og færgesteder. Der var trængsel langs flodbredden, hvorudtil husene ofte byggedes, ovenfor små passager eller trapper ned til både og færger, samt de mange vandmøller, der ankredes op på strategiske steder langs bredderne. Hvor nu Lungotevere dei Sangallo begynder ved Largo Perosi, stod engang en gammel Kirke, kaldet San Niccolò degli Incoronati efter den familie, der havde ejendom i området, hvor der også lå en plads, kaldet Piazza della Padella, der ved en lille gade, Via della Padella, var forbundet med Via Giulia mod øst. Mod vest vendte Pladsen ud mod Via dell'Armata, der kom nede fra Kirken Sant'Eligio og løb på samme måde som flodboulevarderne idag op til Via dei Bresciani. Den første sidegade efter Piazza della Padella løb mod øst i let nordlig retning til Via Giulia, og videre i et forløb som den senere Vicolo del Malpasso. Dette forløb kalkerede en antik gade, som man har fundet rester af, især oppe i krydset ved Via dei Banchi Vecchi. Lidt syd for gaden og ud for Piazza Padella lå en gammel havn, kaldet Porto di Piazza Padella. Den næste sidegade, Via del Gonfalone, var faktisk en tværgade, der løb helt ned til floden og mod øst op til Via Giulia på nordsiden af fængselskomplekset Carceri Nuove. Via dei Bresciani var også en tværgade, der førte ned til flodbredden, der her var fuld af sten og grus og derfor kaldtes Ripa La Seccuta (eller Ripa La Secuta). Gaden førte op til Via Giula, men den sydfra kommende Via dell'Armata stoppede her, mens et nyt parallelløb med floden begyndte en smule længere mod øst og altså noget længere fra flodbredden. Vest for denne gade stod Kirken Sant'Anna dei Bresciani, der blev revet ned i 1888, da flodmurene skulle rejses. Mod nord lå det store kloster, Monasterium S. Blasii in Cantu Secuto, med en grund der omgav den lille Kirke San Biagio della Pagnotta, som havde indgang fra Via Giulia. I området er der fundet fragmenter af antikke indskrifter, samt en grænsesten. Næste sidegade med adgang til floden og forbindelse til Via Giulia var Vicolo del Cefalo (en forvanskning af Cevoli-slægtens navn). Ved flodbredden ud for denne gade lå endnu en lille havneplads, Porto della Barchetta ai Cevoli. Også her var flodbredden stenet og fuld af grus. Fra Vicolo del Cefalo løb en lille gade mod nord, den svarede til nutidens forlængelse af Largo Orbitelli, hvis man tænker sig denne ført helt ned til Vicolo del Cefalo, som stadig forbinder flodsiden med Via Giulia på sydsiden af det gamle Palazzo Ceuli (Cevoli), som senere overtoges af Sacchetti-familien. Det næste stykke af Lungotevere dei Sangallo op til Largo dei Fiorentini løber på det sted, hvor den gamle grusstrand lå med rester af den antikke mur og huse og palæers baghaver, der engang lå med både udsigt og adgang til floden. Ved Largo dei Fiorentini byggedes fra 1861/1863 en bro af stål, som førte over til det sted, hvor der ud for Via della Lungara tidligere var en lille havn, kaldet Porto Leonino. Broen kaldtes Ponte di Ferro eller Ponte dei Fiorentini og var i brug indtil 1941, da dens funktion blev overtaget af den nye Ponte Principe Amedeo, som var blevet bygget lidt længere nordpå, ud for den nyanlagte Via Acciaioli. Efter den store apsis tilhørende Kirken San Giovanni dei Fiorentini slutter Lungotevere dei Sangallo netop her ved Via Acciaioli og den nye bro, men engang var der på dette sted en lille færgehavn til en af de mange trækfærger, som sejlede gods og passagerer mellem Tiberens bredder. Havnepladsen kaldtes Porto di San Giovanni de' Fiorentini alla Scala.
Litteratur om Lungotevere dei Sangallo: |