Piazza dell'Oro - der har navn efter den gamle familie Dell'Oro, som op til slutningen af 1600-tallet havde ejendomme i området - ligger i kvarteret Rione Ponte øst for Kirken San Giovanni dei Fiorentini, mellem Via Acciaioli i nord og udmundingen af Via Giulia i syd, i et kryds, der skæres af sidegaden Via dei Cimatori fra øst og pladsen Largo dei Fiorentini i vest.

I tidligere tid kaldtes Pladsen for Piazza di Monte dell'Oro, hvilket må hentyde til, at Dell'Oro-familien her havde mere end blot et par mindre huse, men snarere en fæstningsagtig bebyggelse, måske opført på antikke ruiner og måske forsynet med et tårn. Denne type befæstede familieresidenser, stammende tilbage til Middelalderen, kendes mange andre steder i Rom, f.eks. Monte dei Cenci (se nr.120 på Romkortet) og Monte Giordano (se nr.81 på dette kort).

EN TUR RUNDT PÅ PLADSEN, fra Via Giulia:

Via Giulia, som løber næsten parallelt med floden nede fra Ponte Sisto i sydøst, munder her mod nord ud i Piazza dell'Oro og tværstrøgene, Via dei Cimatori fra højre side og Largo dei Fiorentini fra venstre. Lige før denne plads er det sidste hus på Via Giulia's venstre side det såkaldte Palazzetto di Antonio da Sangallo il Giovane, mens der overfor, på gadens højre side, med indgang i nr. 82, står et af de gamle 1400/1500-tals-huse, der også fortsætter ud mod Piazza dell'Oro og sidegaden Via del Consolato.

Det er en stor, firkantet, nærmest lidt fæstningsagtig bygning i 4 høje etager fra slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet, som af Pave Julius II i perioden 1503-1513 blev overladt til broderskabet Arciconfraternita dei Fiorentini. Bygningen har en trapezformet grundplan med 4 fag mod Via dei Cimatori og 4 fag mod Via Giulia, hvorudtil antallet af vinduer er forskelligt på de forskellige etager. Oprindeligt var facaden bemalet med motiver i clair-obscur-teknik, men disse er desværre senere forsvundet. De fleste af vinduerne er indsat i store travertinbuer, men nogle er i rektangulære rammer. En lodret række af kraftige, grofttilhugne stenkvadre beskytter hushjørnets nederste del, mens smalle gesimser fungerer som etageadskillere. I stueetagens højre side sidder indgangsdøren i en bue, indrammet af kraftige sten, og ovenover denne ses en smuk travertinbalkon med balustrade, båret af kraftige konsoller. Den nordlige sidefacade med 2-3 fag vender ud mod Piazza dell'Oro, hvor et mindre og tilbagetrukket hus er bygget ud for et gammelt hus i Via del Consolato og opmod nordsiden af Via Giulia nr. 82.

Den lille ejendom tilhørte i 1500-tallet familien Sangaletti. Indgangen er i nr. 3 på Piazza dell´Oro.

Herefter følger Via del Consolato med et hjørnehus, som er et af de såkaldte "Case dei Fiorentini" fra 1400-tallet. Der er tale om nogle sammenbyggede gamle huse. Her først et 2-fags hus i 3 etager og dernæst hjørnehuset i 4 etager og 4 fag ud mod Via del Consolato, hvor der i stueetagen er nogle firkantede vinduer og en indgang i en stenbue. Alle vinduerne på etagerne er indsat i lyse stukbuer. Smalle, fremspringende, vandrette lister løber under vinduerne som etageadskillere. På muren over andensalen er der flere steder opsat små relieffer af Firenze's mærke: liljen.
Mod Piazza dell'Oro har ejendommen 2 brede fag, som er anbragt mod den venstre del af facaden med et lille vindue til venstre og en høj, smal dør i travertinramme til højre. Et skråt stykke mur med kun ét fag vender ud mod Via Acciaioli, hvorfra der er indkig til bygningens bagmure, som er kommet til syne, da nabohusene blev revet ned ved den anlæggelsen af den nye brede gade.

Via Acciaioli skærer her igennem Piazza dell'Oro, men Pladsen beholder sit navn også på den modsatte og nordlige side af gaden, mellem Via Paola i øst og Via della Mola dei Fiorentini i vest.. Herovre kan der også ses mærker efter de nedrevne bygninger. Her står nærmest nøgne mure med enkelte vinduer og støttemure, samt et sted en lille basarbygning og i nr. 5 en garage.

Vestsiden af Piazza dell'Oro domineres aldeles af facaden på Kirken San Giovanni dei Fiorentini, som blev påbegyndt bygget her i begyndelsen af 1500-tallet. Facaden er tegnet af Alessandro Galilei og opsat i 1733-1734. Kirken er rejst af menigheden af tilflyttere fra Firenze og viet til deres skytshelgen San Giovanni Battista.

Kirkens sydmur vender ud mod den åbne plads Largo dei Fiorentini, på hvis modsatte hjørne det såkaldte Collegio Bandinelli står med gadenumrene Via Giulia 80, 81 og 81a. Bygningen er opført i 1665 efter at et tidligere hus var revet ned. Navnet stammer fra den florentinske bager Bartolomeo Bandinelli, som havde testamenteret sin formue til broderskabet Arciconfraternita della Misericordia til brug for oprettelsen af en skole for sønner af hans landsmænd fra Firenze. Bygningen har 4 etager med 7 fag vinduer, hvoraf flere er tilmuret, men forsynet med malerier af åbne og lukkede vinduer. I stueetagen er åbningerne reduceret til 3: i hver side en buet portåbning i bred travertinramme, derpå en høj indgangsportal i profileret travertinkarm under kraftige kannellerede konsoller med vandret overligger, og i midten et lille vindue i glat travertinramme. Facaden er pudset op i en lysrosa farve og brede etageadskillelsesbånd løber under rækkerne af høje vinduer i svagt profilerede, brede rammer. Huset toppes af et fremspringende tagudhæng og har som eneste særlige pynt på facaden en oval medaljon over førstesalens midterste vindue. En oval krans indrammer et relief af Johannes Døberens hovede på et fad, samt teksten "Misericordiae - Archiconfrater" : "(Dette hus tilhører) Arciconfraternita della Misericordia". Nedenunder sidder en lille tavle med nummeret XXI = 21.

HISTORIEN:

Syd for Via Acciaioli lå i Antikken langs med floden et stort område kaldet Trigarium, som man mener strakte sig nede fra Via delle Prigioni og Vicolo del Malpasso og mod nord til omkring midt på Piazza dell'Oro og midt i kirkebygningen. Trigarium lå med den nordlige del lige i udkanten af et endnu større område kaldet Tarentum.

Og her i Tarentum stod så, lige nordøst for Trigarium, et større tempelkompleks, som bestod af 2 templer forbundet med en bue. Man mener, at der længst mod syd var tale om Aedes Ditis, hvor en lukket tempelbygning stod indenfor et stort søjleomkranset område i retning syd-nordøst og beliggende på Piazza dell'Oro, der hvor Via Acciaioli gennemskærer Pladsen og busterminalen begynder.

Den nordlige tempelbygning menes at have været Aedes Proserpinae, der havde omtrent samme størrelse og orientering som tvillingetemplet, men var 2-delt - med en lukket bygning mod nordøst og en søjleomkranset forplads mod sydvest. Dette tempel hat stået der, hvor nu de ramponerede bygninger på nordsiden af Via Acciaioli står.

På et endnu tidligere tidspunkt - før templerne blev opført - skal kulten for guderne Dis Pater og Proserpina have foregået under åben himmel ved et alter omtalt som Ara Ditis et Proserpinae.

Flere gamle gudealtre menes også at være lokaliseret i området omkring Via Acciaioli. I indhakket, hvor facaden på San Giovanni dei Fiorentini møder den moderne bygning til højre, kan det være at Ara delle Eileithyiai har stået, mens Ara delle Moirai har stået i starten af Via Acciaioli's nordside, i den sydlige udkant af den højre busterminal.

Rester af en kirkemur er desuden udgravet under Corso Vittorio Emanuele II på det sted, hvor den løber sammen med Via Acciaioli og lige øst for det lille grønne anlæg med statuen.

På dette sted skal der i Antikken have stået det såkaldte Secretarium Neronis og senere byggedes her - engang før slutningen af 1100-tallet - en lille kirke, der viedes til Sant'Orsola og oprindelig kaldtes S. Ursi de Ponte, fordi den lå tæt ved Ponte Sant'Angelo. Kirken lå for enden af den fra nordøst kommende lille gyde Vicolo di Sant'Orsola, i området lige syd for Corso Vittorio Emanuele og frem til Vicolo dell'Oro. Med en firkantet apsis ind over det sted, hvor Antikkens Via Triumphalis løb i nordvestlig retning mod Pons Neronianus, i et forløb helt nede fra bymidten og Marcellus-Teatret. Sant'Orsola blev revet ned i 1888, da Corso Vittorio Emanuele II og Largo Tassoni skulle anlægges.

Området bag San Giovanni dei Fiorentini var tidligere sandstrand og lidt nord for Kirken - som var under opførelse fra begyndelsen af 1500-tallet og en del år frem - lå her fra gammel tid et færgested og en lille havneplads, der kaldtes Porto di San Giovanni de' Fiorentini alla Scala. Herfra kunne man blive sejlet over floden til Porto della Barchetta lidt syd for Porta di Santo Spirito. Det er på dette sted, hvor senere Ponte Amedeo d'Aosta blev opført, og Porto di San Giovanni har ligget omtrent der, hvor Via Acciaioli idag møder flodboulevarderne, som sammen med de høje digemure blev bygget i et meget højere niveau for at forhindre nye oversvømmelser af det lavtliggende område.

Ved siden af Kirken lå, før Via Acciaioli's åbning omkring 1940, det såkaldte Ospedale dei Fiorentini - herberg og sygehjem for tilrejsende og tilflyttere fra Firenze - med facaden ud mod Via della Mola dei Fiorentini. Det blev ved denne lejlighed revet ned sammen med Consolato dei Fiorentini og det gamle sæde for Museo Barracco, der flyttedes til Corso Vittorio Emanuele II nr. 266.

Litteratur om Piazza dell'Oro:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 8 og 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 646.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 24, 25, 28.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Info.roma.it: Piazza dell'Oro.
Roma Segreta: Piazza dell'Oro.