|
|
|
Via del Pavone Se til venstre for nr. 77 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Via del Pavone - Påfuglens gade - er en ganske kort gyde, som løber i kvarteret Rione Ponte mellem Via dei Banchi Vecchi (mod syd) og Corso Vittorio Emanuele II i nord. Før denne sidste gade gennembrød et tætbebygget område, løb Via del Pavone imidlertid videre nordpå til den - efter en lille bue mod nordvest, omtrent som det sidste stykke af nutidens Via Giovanni Giraud - mødte Via dei Banchi Nuovi. Via del Pavone er den nordøstlige del af et langt, samlet vejforløb, der går helt ned til floden og Lungotevere dei Sangallo. Overfor Via del Pavone udgår i Via dei Banchi Vecchi den lille gyde Vicolo Sugarelli, som løber mod vest til Via Giulia, hvorfra resten af forløbet i let sydvestlig retning udgøres af Vicolo del Cefalo. Gadens navn menes at stamme fra et kendt værtshus og herberg, "Locanda del Pavone", som sikkert har haft en påfugl ("pavone") malet på skiltet, der angav, hvor indgangen var. Denne Locanda omtales af satirikeren Pietro Aretino i 1517, hvor han skriver: "... in regione Pontis in contrata vulgariter nuncupata la Pergola juxta hospicium Pavonis ..." ("I kvarteret Rione Ponte, i området som i folkemunde kaldes La Pergola, tæt ved Påfugle-Locanda'en"). I 1519 boede der her en kendt skikkelse i byen, nemlig Domenico de Taxis, som kom til at organisere posttransporten og fra hvis navn vort ord for hyrevogne, "taxi", stammer. I 1800-tallet var gaden hjemsted for det lille Teatro del Pavone, som oprindeligt var et privat teater i Palazzo Sforza-Cesarini, men i 1826 udlejedes til marionetteaterforestillinger og senere til teatergruppen "Accademia Filodrammatica Romana", der holdt til her indtil 1861. Bygningen blev revet ned i 1885, da Corso Vittorio Emanuele skulle anlægges. Der er i Via del Pavone ikke gjort særlige antikke fund, bortset fra et stykke vandrør med en indgravering tydet som "Fistula (fa)ctionis Prasinae". Røret har altså været brugt i bygningerne, hvor det Det Grønne Væddeløbshold havde deres stalde ("Stabula Factionis Prasinae"), som lå lidt længere mod øst, under Palazzo della Cancelleria og Kirken San Lorenzo in Damaso. EN TUR GENNEM GADEN: Ved starten af Via del Pavone står der på det højre hjørne en gammel bygning med kun ét fag i nr. 114 mod Via dei Banchi Vecchi. Ejendommen har en støttehjørnebjælke i stueetagen. Facaden er i mørkt okkerfarvet puds og der er 4 etager med taghave foroven. Lyse skillebånd løber under etagernes vinduer. Mod Via del Pavone er der 5 fag på etagerne og lidt færre indgange i stueetagen, som har husnumrene 34-36. På hushjørnet umiddelbart efter nr. 34 har bygningen en meget kraftig, gråpudset stenforstærkning, der når op til andensals højde. (se foto fra borgato.be). En meget smal stikvej fører her mod højre og syd ind til nogle grå baghuse med husnumrene 29-33. (se foto fra borgato.be) Huset til venstre er et smukt renoveret, smalt hus i 4 etager med overbygget 5. etage og tagterrasse, samt 3 fag med en dørbue i midten med nr. 28. (se foto fra borgato.be). Facaden er i lyst cremefarvet puds og alle vinduer har profilerede rammer med vandrette overliggere på første- og andensalen. Dog har midtervinduet på førstesalen et trekantet gavlfelt. Gaden buer let her og fortsætter med et 6-etagers hus med kun 2 fag. Facaden er i lysebrunt puds og under anden- og fjerdesalens vinduer løber nogle smalle, profilerede grå friser. Alle vinduer er indsat i profilerede lyse stukrammer. Ude i venstre side sidder en række ganske smalle, tilgitrede vinduer. I stueetagen er der 2 åbninger, som har husnumrene 26-27, en dør til venstre og en portbue til højre. Gadens sidste hus på denne side er en relativ smal ét-fags sidemur til huset, der vender ud mod Corso Vittorio Emanuele II, hvorudtil det har en imponerende lang hovedfacade i 11 fag med 2 indgange i denne gades nr. 282 og 284. Det er det store Palazzo Sforza-Cesarini, som fylder det meste af karréen mellem Via del Pavone, Corso Vittorio Emanuele II, Via Sforza Cesarini og Via dei Banchi Vecchi. Corso Vittorio Emnuele II lukker her for det gamle gadeforløb, der forbandt Tiberbredden med Via dei Banchi Nuovi og Via di Panico. Den store imposante bygning, der breder sig overfor Via del Pavone's udmunding, blev bygget i 1888 over det sted, hvor ellers Via del Pavone slog et sving mod venstre og nord for at nå op til Via dei Banchi Vecchi overfor Vicolo della Campanella. På det andet hjørne af Corso Vittorio Emanuele II står endnu et af de nyere huse, som byggedes efter anlægget af denne nye trafikåre. Det er en meget stor ejendom i 6 etager, med indgang i nr. 294 og ialt 11 fag mod Corso'en. Bygningen fylder karréen ud til den lille trekantede plads overfor Largo Tassoni. Til denne plads er der kun ét fag, mens bagfacaden vender ud mod Via dei Banchi Vecchi med 9 fag. Sidefacaden mod Vicolo del Pavone er i 3 fag med en høj uindrammet indgangsdør i nr. 42, et uindrammet vindue uden nummer til højre, og en portåbning med nr. 41 til venstre. Facaden er i kraftige, tilhugne stenkvadre forneden, mens der på de øvre etager er indridset stenmønster i den lyse puds. Førstesalens vinduer er rammeløse under en profileret gesims. Andensalens er i profilerede rammer og flankeret af smalle søjler, der ender i profilerede konsoller, som bærer et trekantet gavlfelt. Trediesalens vinduer er blot i profilerede rammer under endnu en kratig profileret gesims. Vinduerne på de 2 øverste etager er mindre og i profilerede rammer. Tagudhænget er kraftigt udskåret og udhængende. I hver side af facaden på de øvre etager sidder dobbelte, flade søjler med joniske kapitæler. Det mest spektakulære er den flotte hjørnebalkon på andensalen. Marmorbalkonen bæres af både lodrette og vandrette, udskårne og profilerede konsoller, som hviler på vingede og snerrende løvehoveder. Efter denne facade knækker gaden lidt og den næste ejendom udgør det sydvestlige hjørne af den ovenfor omtale karré. Det er en lyst pudset bygning i 4 etager og 6 fag mod Vicolo del Pavone. Efter de første 4 fag er der til venstre en lodret række tilhugne stenkvadre, som antyder, at huset måske oprindeligt har været smallere og dette kunne være rester af en hjørneforstærkning. Tagudhænget foroven er imidlertid helt ensartet, ligesom husets øvrige facade. Vinduerne er på første- og andensalen i profilerede rammer med vandrette overliggere. I stueetagen er der til højre først 4 høje vinduer, uden rammer og uden husnumre. Efter "stensøjlen" følger så til venstre 2 portbuer med numrene 37 og 38, som idag er indrettet til forretninger. Over disse er der endnu et lille tegn på, at der oprindeligt kan have været tale om 2 bygninger, idet her løber en smal udskåret frise (med motivet "løbende hund"), som ikke findes over vinduerne til højre. Ejendommens hovedfacade i 4 fag vender ud mod Via dei Banchi Vecchi, hvor også hovedindgangen findes i nr. 112.
Litteratur om Via del Pavone: |