Vicolo delle Palle, som i kvarteret Rione Ponte' s sydvestligste del løber fra Via Giulia i vest til Corso Vittorio Emanuele II i øst (udfor Largo Ottavio Tassoni til venstre og Via dei Banchi Vecchi, som støder til fra sydøst) og undervejs danner en nordvestgående stikvej op til parallelgaden Via dei Cimatori, har også tidligere - i 1500- og 1600-tallet - haft et andet navn og blev omtalt som Vicolo della Palla. Tidligere var der forøvrigt også en anden Vicolo delle Palle i kvarteret Rione Borgo, mellem Borgo Pio og Borgo Sant'Angelo, men den kaldes idag Vicolo delle Palline (de små kugler eller bolde).

Det italienske ord "palla" (i flertal: "palle") betyder en kugle eller en bold, det kan også være en fodbold. I tilfældet Vicolo delle Palle er der muligvis tale om "kugler", da navnet kan referere til at Medici-familien her havde nogle huse, hvorpå de havde opsat familiens våbenskjold, der netop består af 6 kugler på blå baggrund. Det er muligt, at Kardinal Giuliano de' Medici, som senere blev Pave Clemens VII (1523-1534), har boet her inden pavevalget.

På den anden side kan en forbindelse til netop bolde ikke udelukkes. I gyden fandtes nemlig en boldplads, hvor de florentinske tilflyttere kunne spille deres specielle boldspil. Her skete på et tidspunkt en voldsom hændelse, som bragte sindene i oprør. En dag blev en af boldspillerne nemlig så ærgerlig over at tabe, at han i sit raseri kastede en bold fra pladsen og hen til nærmeste mur, hvor den ramte et af de små gadealtre, som hænger overalt. Her var det et Maria-billede, der af bolden fik et grimt mærke. Den almindelige mening var, at der helt oplagt var tale om en blasfemisk handling. Men en sådan bærer straffen i sig selv og den hidsige unge mand blev da også lam i den arm, der havde kastet bolden. Efter 40 dages gråd og jammer - og bøn til Madonna om tilgivelse - genvandt han dog førligheden, hvilket gav næring til den opfattelse, at der var tale om et undergørende Maria-billede. Billedet blev derfor taget ned af muren og flyttet i sikkerhed i Kirken San Giovanni dei Fiorentini, hvor det idag hænger i kapellet til højre for alternichen.

EN TUR GENNEM VICOLO DELLE PALLE:

Vicolo delle Palle starter i vest ved Via Giulia, overfor en anden lille sidegade Vicolo Orbitelli.

Hjørnehuset til højre stammer fra 1800-tallet og har 5 etager, hvoraf den øverste er tilbygget og lidt tilbagetrukket bag en række altaner. Derudover er der også en tagterrasse. Det har hovedfacade ud mod Via Giulia med husnumrene 88-90 fordelt på 5 fag, der i stueetagen udgøres af 3 store portbuer og 2 vinduer. Facaden er her i lyst puds med indridset stenmønster, der er høje vinduer indsat i buer med profilerede rammer under vandrette overliggere på førstesalen og rektangulære vinduer under vandrette overliggere på andensalen. Trediesalens vinduer er også indsat i smalle buer, men her er der ingen overliggere. Foran det midterste vindue på førstesalen er der en lille fransk altan og døren er her indrammet af flade søjler og ud for siderne af buen er der relieffer af våbenskjolde. Ovenover ses et indskriftsfelt med teksten "Restauravit Anno Domini MDCCCLX" : "(Dette hus) blev restaureret i Det Herrens År 1860".
Ud mod Vicolo delle Palle har huset en sidemur i gult puds uden særlig udsmykning. Her er 4 fag med spredte vinduer i smalle profilerede rammer. I stueetagen er der 2 vinduer, hvoraf det første er tilmuret, samt 4 døre. Den første har nr. 33 og er høj og sammen med et firkantet vindue ovenover indsat i en bred travertinkarm uden udsmykning. Over førstesalsvinduet sidder et lille antikt fragment af et løvehovede. (se foto fra borgato.be). Den næste dør med nr. 32 er en smal, lav dør uden karm, mens nr. 31 er en firkantet portåbning.

Hjørnehuset til venstre er en nydelig 5-etagers ejendom med 3 fag og gadenummer Via Giulia 87. Indgangsdøren sidder i midten, flankeret af 2 rammeløse vinduer i den lystpudsede facade, der i stueetagen har indridset stenmønster. En enkel, klassisk portal har flade søjler, der indrammer mindre søjler, som bærer en bue over selve døren. De yderste søjler bærer nogle mindre, udskårne friser og et fremspringende vandret felt, som er smallere under vinduerne på førstesalen og her fungerer som etageadskillelse i samme stil som den under de andre etagers vinduer. Huset blev i midten af 1800-tallet genopbygget på resterne af forfaldne ældre huse på et område, der indtil midten af 1400-tallet tilhørte først Abbazia di San Biagio og derpå Capitolo di San Pietro (Peterskirken).
Sidefacaden mod Vicolo delle Palle har 3 fag og samme opbygning og udsmykning som hovedfacaden. De 3 vinduer, hvoraf det første er tilmuret, er ikke forsynet med husnumre, så nummerrækken starter ved den følgende ejendom.

Denne ejendom, hvis første dør i stueetagen under et kvadratisk tilgitret vindue bærer husnummer 2, har ialt 3 fag og 4 etager, med 1-2 overbyggede etager. Facaden er enkel, uden udsmykning i den gule puds. I midten har den lave, brede indgangsdør - med husnummer 3 - et halvcirkelformet vindue ovenover. Til højre er der et enkelt, rektangulært vindue.
Denne bygning er samtidig hjørnehus til den lille stikvej, som fører mod nord frem til parallelgaden Via dei Cimatori. Mod stikvejen - der også kaldes Vicolo delle Palle - har huset 3 fag, hvoraf det første er tilmuret. I stueetagen er der i nr. 4 en lav dør under et højt vindue, mens der i nr. 5 er en bred portbue.

Nabohuset på denne vestside af stikvejen er i 4 etager og 3 fag. Det har lys cremefarvet pudset facade og vinduerne er indsat i brede travertinrammer. I stueetagen har en vinduesbue fået nr. 6 og et almindeligt firkantet vindue ved siden af nr. 7. Et lignende vindue helt ude i højre side har intet nummer. Ejendommens hovedfacade ligger ud til Via dei Cimatori, hvor hovedindgangen findes i denne gades nr.12. Bygningen er af ældre dato, antagelig 1500-tallet, hvilket kan ses flere steder, trods den kraftige restaurering i tidens løb og senest i 2014-2015 (se foto fra borgato.be).

På den anden side af stikvejen (altså dennes østside) står et langt stykke havemur, der omkranser et stort parkagtigt område mellem Vicolo delle Palle og Via dei Cimatori. Muren er forsynet med en række små vinduer og herimellem, samt foroven, en dekoration i form af metalplader i geometriske former, malet i lysegrønne og lyseblå nuancer. (For enden af muren i Via dei Cimatori er der til venstre en gitterlåge med adgang til området og nummeret 9).

Tilbage til selve Vicolo delle Palle fortsætter havemuren på denne gades nordside med samme højde og dekoration, samt en gitterport, helt ud til den sidste ejendom i gaden, som består af et delvist nedrevet hus, samt hjørnehuset ud mod Via dei Banchi Vecchi, Largo Tassoni og Corso Vittorio Emanuele II.
Dette hus, som ligger mellem Vicolo delle Palle og Via dei Cimatori, er en nyere bygning med husnummer 304. Huset har 5 brede fag i 3 høje etager med 4 firkantede forretningsvinduer i stueetagen og i midten af disse en buet hovedportal. Facaden er her i stenkvadre under en bred, vandret bort med à-la-grecque mønster. Ovenover er muren pudset op i en lys rødlig/okker farve og opdelt i 5 felter af lodrette, flade, hvide gipssøjler med en slags korinthiske kapitæler. Vinduesrammerne er smalle og profilerede og på førstesalen afsluttes de med elegante konsoller, der bærer flade, vandrette overliggere.
Mod Vicolo delle Palle er der blot en mur uden døre i stueetagens facade af kraftige stenkvadre og kun ét fag tilmurede vinduer på etagerne. Facaden her er overalt i okkerfarvet puds, der også dækker à-la-greque-borten og de flade søjler med kapitæler i stil med hovedfacadens.

På den modsatte side af Vicolo delle Palle er hushjørnet skråt afskåret på den 4-etagers ejendom, der har 5 brede fag ned mod sidegaden og 6 fag mod Via dei Banchi Vecchi. Muren er i de nederste etager dækket af noprede stenkvadre og lodrette rækker af disse fremhæver også hushjørnerne og de 2 yderste fag i vinduesrækkerne. Disse fag er på andensalen forsynet med brede stenbalkoner båret af udskårne konsoller og smukke balusterrækværker. Til højre løber balkonen rundt om det afskårne hjørne, som blot rummer ét bredt fag. Vinduerne på førstesalen er blot firkanter i kvaderstensbelægningen, mens de på andensalen er forsynede med profilerede rammer, toppet af trekantede gavlfelter båret af små konsoller. Tagudhænget er bredt og udskåret med fine rosetter og ovenover er der tilbygget en ekstra etage med altaner og tagterrasse. Ejendommen har her husnumrene 57-62 med indgange i nr. 58 og 61. Over den sidste dør står angivet byggeåret: "A MDCCCLXXXXII" : "År 1892", mens der over den første dør ses teksten "A Clementibus extructa".
De 5 fag mod Vicolo delle Palle har husnumrene 21, 21A, 21B, 22 og 23.

Til højre står her et 5-fags hus i 4 etager med okkerfarvet, pudset facade og husnumrene 24 og 25 fordelt på 5 åbninger i stueetagen. Facaden er i lysebrunt puds og alle vinduer er i smalle, høje, profilerede rammer, der på førstesalen er forsynet med vandrette overliggere.

Naboejendommen med numrene 26 og 27 er noget smallere, idet her kun er 4 fag vinduer, som er fordelt således, at de 2 yderste fag sidder helt tæt ved hushjørnerne, mens de 2 midterste sidder tæt sammen midt på den sandslebne, lysebrune facade. De er alle i smalle, profilerede stukrammer uden særlig dekoration. I stueetagen er der i nr. 26 en meget smal indgangsdør under en profileret sandstensoverligger. Til højre herfor sidder et smalt vindue i en bred, lys stukramme uden dekoration, ligesom rammerne omkring de andre åbninger hernede. Herefter følger en lidt bredere indgangsdør under et tilgitret vindue i nr. 27 og så en ultrasmal indgangsdør uden ramme under et lille tilgitret og rammeløst vindue. Denne dør har husnummer 28, selvom dette er anbragt på muren til nabohuset til højre.

Huset til højre har derfor numrene 29-30. Det er en enkel 1400-/1500-tals ejendom med døre- og vinduesrammer i peperino-marmor. Ejendommen, som har 3 fag og 4 etager med okkerfarvet pudset facade, har engang tilhørt "Capitolo Vaticano", som på muren til venstre har ladet opsætte sit ejermærke i form af et lille relief med den pavelige tiara og Sankt Peters nøgler, samt tallet "XLVIIII" = 49, som er Vatikanets registreringsnummer. (se foto fra info.roma.it). Indgangsdøren i nr.29 har en bred ramme i peperino, der ender i en bue. Ved siden af er der et vindue og til højre en rektangulær dør i nr. 30.

Det sidste hus i gaden med numrene 31-33 er hjørnehuset mod Via Giulia og det er beskrevet i starten af denne tur. Over førstesalsvinduet i nr. 33 sidder forøvrigt et lille antikt fragment af et løvehovede. (se foto fra borgato.be).

GADENS HISTORIE:

I Antikken var der i den vestlige del af Vicolo delle Palle og ned mod floden et stort område, der brugtes til væddeløbsbane, kaldet Trigarium. Her afholdtes festerne Equirria, October Equus og Ludi Saeculares. Området strakte sig fra omkring midten af nutidens Piazza dell'Oro og Kirken San Giovanni dei Fiorentini og mod sydøst ned til Vicolo delle Prigioni og Vicolo del Malpasso.

Midt ned gennem Vicolo delle Palle løb den gamle Via Triumphalis, som forbandt den antikke Pons Neronianus med vejen ind til centrum i et forløb heroppe omtrent som nutidens Via dei Banchi Vecchi.

Det lader dog ikke til, at der er gjort særlige arkæologiske fund i det område, der dækkes af Vicolo delle Palle.

I kvarteret her bosatte sig fra 1400-tallet og måske tidligere talrige tilflyttere fra Firenze og egnen deromkring. De byggede deres huse og indrettede deres forskellige værksteder og erhverv, og flere af de huse, man idag stadig kan se i nabogaden Via dei Cimatori, er bygget netop af og til de florentinske tilflyttere.

Florentinerne slog sig ned som bankierer eller levede af de håndværk, som de bragte med sig fra Firenze, hvor man forarbejdede uld og vævede stoffer. Heriblandt var håndværket som "cimatore", den der tilskar de vævede stofstykker og skar de overskydende tråde væk. Navnet lever videre i Via dei Cimatori, hvor der antagelig har været flere klædeshandlende.

Naturligvis bragte de også deres egne skikke med sig, blandt andet et særligt boldspil, som netop har givet navn til Vicolo della Palla. Og Firenze's skytshelgen San Giovanni Battista fik tilegnet den kirke, som florentinerne senere fik bygget. Helgenfesten, Festa di San Giovanni, som fejredes i Firenze den 24. Juni, fik også stor tilslutning her og fyldte naturligvis kvarteret med processioner, udsmykning af husenes facader, væddeløb og fyrværkeri.

Ved det nordvestlige hjørne af Vicolo delle Palle lå omkring år 1500 ud til den senere Via Giulia - og måske også længere mod vest - en stor urtegård tilhørende Kirken San Biagio. Disse jorder, Gli Orti di San Biagio, må være forsvundet i begyndelsen af 1500-tallet.

I 1508 lod Pave Julius II anlægge en ny lang gade gennem bydelen. Den kaldtes efter hans italienske navn (Giulio) Via Giulia og ved anlægget måtte nogle ejendomme rives ned, mens andre opførtes i stedet enten hurtigt efter eller over en lidt længere periode.

Litteratur om Vicolo delle Palle:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 665.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 36, 38.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Terzo : P-Z. ----- side 949.
borgato.be: Vicolo delle Palle.
Info.roma.it: Vicolo delle Palle.