|
|
|
Via di Sant'Eligio |
|
Den lille gade Via di Sant'Eligio løber i kvarteret Rione Regola mellem Via Giulia og Lungotevere dei Tebaldi. Der er tale om et gammelt gadeforløb, som i 1500-tallet omtaltes som "vicolo che si dice strada nuova che conduce a Piazza Padella": "en gyde, som kaldes den nye gade, der fører til Piazza Padella". Den omtalte plads forsvandt med anlægget af Tibermurene og flodboulvarden. Den lå omtrent der, hvor Largo Perosi ligger idag. Hernede ved den sandede flodbred lå også et lille færgested, hvor passagerer med en trækfærge kunne blive fragtet over floden til Trastevere ved Via della Lungara. Via di Sant'Eligio har navn efter guldsmedenes Kirke, Sant'Eligio degli Orefici, der fra 1500-tallet står på gadens sydøstside. Efter at denne Kirke stod færdig sidst i 1500-tallets midte, fik gaden sit nuværende navn. I nærheden af Via di Sant'Eligio boede i 1527 en guldsmed ved navn Bernardino Passeri, som under de lutherske landsknægtes erobring og hærgen af Rom i 1527 (den såkaldte "Sacco di Roma") ikke gav op, men frarev fjenden deres banner. Det nyttede dog lidet og Passeri faldt for overmagten. Han blev efter sigende begravet i Kirken og her sidder på søjlen mellem venstre kapel og indgangsrummet en mindesten fra 1730 for hans tapperhed.. Gaden har egentlig 2 forløb. Det ene løber parallelt med floden og Lungotevere dei Tebaldi, men i et lavere niveau. Her har gaden kun huse på østsiden, fra nr. 13 til nr. 14 i den sydlige del og fra nr. 123 og mod nordvest til nr. 9, der er nabohus til Kirkens sydmur. Det andet forløb begynder, hvor gaden her knækker mod øst og med huse på begge sider forbinder flodområdet med Via Giulia. EN TUR GENNEM GADEN: Fra Via Giulia løber Via di Sant'Eligio i svag sydvestlig retning. Hele gadens nordside er her optaget af den store skole Scuola Media Statale Virgilio, hvis mure rejser sig et stykke inde bag en smal indkørsel med lidt træer og en lang mur langs gaden. På sydsiden af Via di Sant'Eligio ligger en række ældre huse. Hjørnehuset med 3 fag mod Via Giulia, hvor også hovedindgangen findes, er en ejendom fra 1600-tallet, måske engang ejet af en A. Di Jorio, som nogle udleder af tekstfrisen over hoveddøren: "A. Diorio". Mod Via di Sant'Eligio har den 5-etager høje bygning 3 fag. Facaden er i okkerfavet puds med grå etageadskillelsesbånd under vinduerne, der er i profilerede travertinrammer. På hushjørnet er indtil andensalen en række kraftige kvadersten. En lav dør i husets højre side har gadenummer 1. Ved siden af står en ejendom fra 1400-tallet i 4 etager og 2 fag. Vinduerne er opsat helt ude ved husets kanter og det gælder også de 2 indgangsdøre i profilerede karme, som i stueetagen flankerer et stort tilgitret vindue. Det lyse facadepuds på den meget høje stueetage har indridset stenmønster; højrere oppe er muren pudset op i en mørkere farve. Vinduer og døre (gadenumrene 2 og 3) er høje buer indsat i rektangulære rammer med vandrette overfriser indholdende slidte og ulæselige indskrifter, under vandrette overliggere. Nabohuset har ligeledes 4 etager, men er 4 fag bredt. Facaden er pudset op i en rødokkerfarve med grå etageadskillelsesbånd under de høje vinduer. En smuk høj portal har gadenummer 4. En smal sidedør til højre nr. 5. Herefter følger det højre sidehus til Kirken Sant'Eligio degli Orefici. Det tilhører guldsmedelauget, Università degli Orefici, er i 2 etager og 4 fag. I stueetagen er der i hver side en smal travertinbue med indgangen (nr.6), mens 2 bredere buer fylder i midten. Den til venstre (nr.6-7 ) er delvist tilmuret, så der kun er givet plads til en lille indgangsdør. På den nye mur til venstre for denne sidder en marmorplade med ejernavnet: "Università e Nobil Collegio - degli Orafi, Gioiellieri, Argentieri - dell' alma città di Roma - Archivio Storico - restauravit A.D. MCMXCIII" : "Lauget og sammenslutningen af guldsmede, smykkesmede og sølvsmede i den ærværdige by Rom restaurerede i år 1993 (dette hus, Laugets) historiske arkiv" . Huset (se foto af Alvaro de Alvariis) blev som angivet restaureret i 1993 og er i dag sæde for guldsmedelauget og her opbevares dets arkiv. På marmortavler på muren over gadenumrene 7 og 8 står: "Domus - Universitatis - Nobilis Artis - Aurificum et - Argentariorum - Urbis - Numeeo III" : "(Dette) hus (tilhørende) Lauget af de ædle kunster gulsmedenne og sølvsmedene i Rom (har) nummer 3". Ved siden af står så Kirken Sant'Eligio degli Orefici, som har ligget her siden 1500-tallet. Facaden (se foto af Alvaro de Alvariis) er dog først opført af Flaminio Ponzio i 1602-1604. Den er opdelt i 2 etager under et bredt, trekantet gavlfelt. Under gavlfeltet er der en frise med teksten: "Sancto Eligio Templum - picturis signis valvis marmore - atque omni ornamento - corpus aureficum fecit et exornavit" : "Guldsmedelauget lod opføre dette tempel (viet) til Sant'Eligio og lod det udsmykke med malerier, symboler og marmorbeklædning, samt alle andre dekoratiomer" . Til højre for Kirken ligger en lille hjørnebygning, som tilhørte guldsmedenes lægbroderskab Confraternita degli Orafi e degli Argentieri. På muren (se foto af Alvaro de Alvariis) ses en fresko med et billede af Sant'Eligio. Desuden er der i 2 rammer eller tilmurede vinduesnicher rester af noget, der måske tidligere var en bemaling. (se foto af Alvaro de Alvariis) For enden af denne del af gaden fører en lille trappe op til den ovenforliggende Lungotevere dei Tebaldi, men selve Via di Sant'Eligio drejer mod syd og løber nedenfor skråningen op mod Tiberboulevarden, men parallelt med denne. Det første hus på denne strækning er muren ind til ovennævnte hjørnehus. En groft pudset mur med kun enkelte vinduer og ingen dekorationer udover en smal stenrække på hushjørnet mod nord. Bygningen til højre er også en del af Guldsmedelaugets ejendom, som det kan ses af en indskrift på muren til højre. I den høje stueetage er der en dør i hver side af huset, der ellers har 4 fag på etagerne. Ovenover dørene samt imellem disse sider ellipseformede vinduer i brede travertinrammer. De 2 øverste etager har høje, rektangulære vinduer i brede, profilerede travertinrammer. Døren til venstre har gadenummer 9. Nabohuset er et lille hus i 3 lave etager og med 2 fag, hvor dog stueetagen har et ekstra indsat vindue mellem 2 uens høje døre, der har numrene 11 og 12. Over den sidste dør sidder også en ejertavle for Guldsmedelauget: "Domus - Universitatis - Nobilis Artis - Aurificum et - Argentariorum - Urbis Numero VI". Herefter skifter gadenumrene, som på denne del af gaden starter fra syd og går mod nord til det sted, hvor vi nu står. Nr. 120 er et højt hus i 4 høje etager og 3 fag. Facaden er enkel, pudset i en lys farve med vinduer og døre i let profilerede karme og smalle etageadskillelsesbånd under vinduerne. Nabohuset har 3 etager og en lignende facadeudsmykning. Bygningen har 8 fag i 3 etager med døre, butiksvinduer og portåbninger i stueetagen. Gadenumrene er 121-123, samt herefter numrene 13 og 14! Over den høje dør i nr. 122 sidder det øverste af en marmorbue, mens der i muren nedenunder ses rester af en teglstensbue. Gaden slutter her i en lille gårdhave ud for en trappe, der går op til Lungotevere dei Tebaldi. Gårdhaven tilhører Ristorante Assunta Madre, der har indgang fra Via Giulia. Oprindeligt hed denne sidste del af gaden Strada dell'Armata, et navn som idag er overgået til en lille - lidt længere mod syd beliggende - tværvej mellem Lungotevere og Via Giulia. (nutidens Via dell'Armata hed til gengæld tidligere Via di Santa Caterina della Rota!).
Litteratur om Via di Sant'Eligio: |