|
|
|
Procession ved Festa dell'Assunzione / Festa di Maria Assunta |
|
Pave Sergius I foreskrev som den første i perioden 681-701 fire årlige fester for Jomfru Maria: Maria's fødsel (8.September), Bebudelsen (25.Marts), Mariae Renselsesdag (2.Februar) og Maria's Himmelfart (15.August). På disse dage foranstaltede man processioner, der endte med en messe i Kirken Santa Maria Maggiore. I mange hundrede år blev Festen for Maria's Himmelfart (Festa di Maria Assunta), hvert år den 15.August fejret med en procession, hvor det hellige Maria-billede, Salus Populi Romani, som man sagde var malet af Evangelisten Lukas (San Luca som selv havde kendt Maria og derfor kunne gengive hendes træk) og som blev opbevaret i Kirken Santa Maria Maggiore under beskyttelse af Broderskabet I Raccomandati della Vergine (det senere Confraternita del Gonfalone), blev båret udenfor Kirken for at møde Sønnen, det vil sige det ligeså tilbedte billede af Kristus, som opbevares i Pavernes private kapel, Sancta Sanctorum, ved Kirken San Giovanni in Laterano under beskyttelse af Broderskabet Confraternita ad Sancta Sanctorum (også kaldet I Raccomandati del Salvatore ad Sancta Sanctorum eller blot Confraternita del Salvatore) og som samtidig blev båret i procession til Santa Maria Maggiore fra Lateranet. Det første tilløb til denne skik skete i 752, da Pave Stefan II beordrede afholdt en procession med Salus Populi Romani for at afværge Longobardernes belejring af Rom. Denne procession havde tilsyneladende ingen speciel tilknytning til Festa dell'Assunzione, selvom processionen og liturgien var den samme, som senere benyttedes ved den store Assunta-procession. Og det var vist heller ikke Stefan II's mening, at processionen skulle gentages. Men det blev den alligevel - omend der måske kom til at gå nogle år. Hvor mange vides ikke, men da vi hører om processionen næste gang, under Pave Leo IV i perioden 847-855, betegnes den som "skik og brug". Og der er nu tale om en processionen ved netop Festa dell'Assunzione, hvor Paven om aftenen eller natten den 14. August, dagen før Mariae Himmelfart ("Vigilia dell'Assunzione") gik gennem byen sammen med det Hellige Kristus-Billede ad en rute, der gik fra Lateranet, over Forum ad Via Sacra, forbi Sant'Adriano, den gamle Curia Iulia der omkring 630 var blevet omdannet til kirke, og Kirken Santa Lucia in Selci til Santa Maria Maggiore. Nogle gange gik processionen kun fra Lateranet til Santa Maria Maggiore. Men der var vist nok ofte indlagt en lille omvej ned omkring Kirken Santa Maria Nova (idag: Santa Francesca Romana), hvor Kristus-billedet "hilste på" denne Kirkes Maria-billede, der også er af meget gammel dato og også blev anset for malet af San Luca. Processionen fulgte iflg. Paravicini Bagliani (se litt.note nedenfor) en rute, som var meget lig den, som man brugte ved den hedenske fest kaldet "Amburbalia", "Amburbium" eller "Ambarvalia", der var en rundgang i byen med renselse som formål. Selv i 1200-tallet havde processionen den 15. August samme udgangspunkt som den antikke rundgang, nemlig fra Forum Romanum ved Kirken Sant'Adriano i den gamle Curia-bygning. Herfra bevægede den sig forbi Janus-Buen og op til Santa Maria Maggiore og gennem Subura-kvarteret. Med i processionen blev der også båret tændte vokslys, en skik som Paravicini Bagliani også henfører til Antikkens "Amburbalia". I begyndelsen foregik processionen om dagen, men senere kom den til at foregå om natten, således at den sluttede ved daggry, hvor den opstående sol symboliserede Maria's opstigning til Himmelen. Dette udtrykte senere Pave Innocens III med ordene "Maria er morgengryet, der adskiller natten fra dagen, synden fra dyden på jorden". I 999 var Kejser Otto III i Rom i August måned og kunne derfor deltage i processionen. En særlig hymne kaldet "Sancta Maria quid est?" blev fremstillet til lejligheden af Biskop Leo af Vercelli. De første vers, som blev sunget efter afgangen fra Lateranet, er en bøn til Jomfru Maria og til Rom, og en fortælling om den sorg, som deltagerne i processionen bærer, mens den næste del er Roms svar herpå. Ved Kirken Santa Maria Nuova (Santa Francesca Romana) blev denne Kirkes eget hellige Maria-Billede opstillet på trappen sammen med Kristus-ikonet. Så knælede alle, mens de slog sig på brystet i sorg og hundrede gange gentog "Kyrie eleison" ("Herre, forbarm dig"), "Christie eleison" ("Kristus, forbarm dig") og igen "Kyrie eleison". Imens sang Laterankirkens kor, og vekselsangene gav indtryk af en samtale mellem Maria og Kristus, som berørte de troende dybt. Processionen fortsatte derpå til Santa Maria Maggiore og efter en messe her, påbegyndtes hjemturen til Lateranet, mens man sang de sidste vers i hymnen. (se litt.note nedenfor) I 1400-tallet fandt processionen sted om aftenen/natten op til den 15.August. Det var Broderskabet Società del Salvatore, der havde ansvaret for Kristus-billedet i Lateranet og som derfor også stod for denne del af processionen. De medlemmer, der kaldtes "guardiani", samledes i Kirken Santa Maria in Aracoeli og gik derfra i procession til Kirken San Giacomo al Colosseo. Her mødtes de af præsterne fra Kirken San Giovanni in Laterano og resten af Broderskabet og i samlet flok fortsatte de så til kapellet Sancta Sanctorum, hvor de hentede det hellige billede ("la sacra imagine acheropita"). Broderskabets medlemmer var opdelt i grupper efter deres bopæl i byens forskellige rioni (kvarterer) og disse grupper - eller hold - skiftedes nu til at være bærere af ikonet. Denne del af processionen havde således 3 etaper: den første gik fra Sancta Sanctorum til Santa Maria Nova, den anden gik fra Santa Maria Nova til det såkaldte "Torre della Suburra" ("Tårnet i Subura-området"). Og den tredje og sidste etape var fra dette tårn, forbi Santa Lucia in Selci og til Santa Maria Maggiore. Procession må have været en stor oplevelse for befolkningen, hele vejen oplyst af fakler og med kvarteret opfyldt af salmesang og bønner, med de hellige billeder båret på bærestole eller andre anordninger højt over tilskuernes hoveder. En senere - men ikke nærmere dateret - kilde fortæller, at processionen gik fra Sancta Sanctorum over Piazza del Laterano til Ospedale del Laterano, hvor den stoppede for at afholde fodvaskningsritualet og hvor repræsentanter for byens laug ydede deres bidrag i form af pengegaver. Herfra gik processionen videre til Kirken San Clemente, hvor man atter afholdt fodvaskningsritualet og mødtes med lederne af byens kvarterer (i caporioni) og deres embedsmænd, der under trompetfanfarer ledsagede optoget til Santa Maria Maggiore. Undervejs gik turen forbi Santa Maria Nova, hvor man standsede for endnu et fodvaskningsritual, og til Kirken Santi Cosma e Damiano, hvor der var et ritual med kvinder, der kunne "gå under" det hellige billede. (Faktisk på det sted, hvor kvinderne i Antikken gik under en vandret stillet bjælke kaldet Tigillum Sororium). Den videre tur gik til Kirken Sant'Adriano, hvor byens højeste embedsmænd, Senatoren, Conservatorerne og Prioren fra Santa Maria in Aracoeli der i et pragtfuldt og højtideligt optog var kommet ned fra Capitol, samledes til bøn ved billedet. Hvorefter man foretog det fjerde fodvaskningsritual. Turen gik nu op af Esquilinhøjen til Kirken Santa Prassede, hvor det femte fodvaskningsritual blev afholdt, og derefter til Santa Maria Maggiore, hvor Kristus-billedet så tilbragte natten. Næste morgen begyndte hjemturen, der gjorde ophold ved Kirken San Giuliano for et sjette fodvaskningsritual inden den sidste etape til Cappella del Salvatore, hvor det hellige billede atter blev anbragt på sin sædvanlige plads. (Fodvaskningsritualet bestod i vask i vand med basilikumsblade af Kristi fødder på det hellige billede med efterfølgende salving). Det var enormt prestigefyldt at deltage i disse processioner og de forskellige Broderskaber og laug benyttede lejligheden til at fremvise deres rigdom, magt og formåen. Og det i den grad, at der ligefrem kunne opstå skænderier eller slagsmål om pladserne og æren. Pave Pius V valgte derfor i 1566 at sætte en stopper for processionen, således at den sidste afholdelse fandt sted i 1565. En medvirkende årsag hertil kunne være, at processionerne efterhånden også var blevet politiske manifestationer, hvor Roms Kommune, i opposition til Pavevældet, markerede borgernes magt og muligheder ved at organisere en slags "parallel-procession" fra Kommunens højborg på Capitol og Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor de forskellige handelslaug samledes og gik i procession nedad højen for her - sammen med Kommunens højeste embedsholdere (Senatoren og Conservatorerne - som nævnt ovenfor, samt kvarterslederne, i caporioni) at møde den pavelige procession ved Kirken Sant'Adriano på Forum Romanum. På trappen op til Palazzo dei Conservatori sidder der en sten med en indskrift over hvilken plads, de forskellige laug havde at indtage i processionen.
---------- Oversigt over nogle kirkelige processioner i Rom ----------- Læs om billeder malet af San Luca ---------- Læs mere om kirkeåret ----------
Litteratur om Procession ved Festa dell'Assunzione: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|