|
2 århundrede før Kristus |
Hermodorus var en græsk arkitekt fra øen Salamis, som virkede i Rom i det 2.århundrede før Kristus. Han kaldes også Hermodoros eller på italiensk Ermodoro di Salamina. Hermodorus kan måske forveksles med en anden græsk arkitekt, der også kom fra Salamis og bar samme navn, men som tilsyneladende virkede i Rom på et noget senere tidspunkt. Hermodorus var ifølge den senere romerske arkitekt Marcus Vitruvius Pollio (ca. 75 f.Kr.-25 f.Kr.) arkitekt på 2 store byggerier i Rom: Aedes Iuppitor Stator ad Circum (Aedes Iovis Statoris) = det Tempel for Jupiter Stator, som konsulen Quintus Caecilius Metellus Macedonius lod bygge efter sin triumf i år 146 før Kristus i nærheden af Porticus Metelli (senere kaldet Porticus Octaviae) øst for Circus Flaminius. og: Aedes Martis in Circo = det Mars-Tempel, som den romerske konsul og hærfører Decimus Junius Brutus Callaicus, der efter sine sejre i Galicien i år 137 vendte hjem til Rom, lod opføre i år 133, bygget i græsk stil med søjler hele vejen rundt og forsynet med store statuer af Mars og Venus, udført at den berømte billedhugger Skopas. Over indgangen opsattes en mindeindskrift, som digteren Lucius Accius var blevet anmodet om at forfatte. Templet stod i området vest for Circus Flaminius, hvor nu Kirken San Salvatore in Campo ligger. Det er muligt, at det også var ham, der stod for det byggeri, som Marcus Antonius bestilte i perioden 100-99 før Kristus. Der var måske tale om et Neptun-Tempel. Det er dog også muligt, at det her drejer sig om en anden Hermodorus af Salamis, - i betragtning af den store tidsafstand mellem Tempelbyggerierne. På det tidligste tidspunkt var romerne kun akkurat begyndt at importere græsk byggeskik og byggeri i marmor til Rom. Det skyldtes deres erobringer i det østlige Middelhavsområde, hvorefter romerne havde bedre adgang til de eftertragtede marmorsorter. Og de 2 førnævnte Templer udmærkede sig netop ved at være de første i Rom, som var bygget i marmor. Dette nye materiale krævede selvfølgelig arkitekter og håndværkere, som forstod sig på at bearbejde og udnytte det optimalt, og Ulrich (se litt.note forneden) anfører, at det netop var Hermodorus' erfaring og evner heri, der førte ham til Rom. Og at han antagelig medbragte sine egne, dygtige håndværkere og stenhuggere og således kunne etablere et eget værksted på romersk grund, hvor man således kunne yde de romerske rigmænd denne nye service samt efterhånden også oplære talentfulde italienske håndværkere i faget.
Litteratur og links om Hermodorus fra Salamis: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|