Antonius Antiquarius stod der på en indskrift på hans hus, men hvad han egentlig hed, er lidt usikkert.

Francesco Soderini købte omkring 1550 en karneol med et indgraveret hovede af en vis Antonietto Antiquario, som måske er vores Antonius Antiquarius, hvis fulde navn muligvis var Antonio Conteschi, som i Rom også kaldtes Antonietto delle Medaglie.

Denne Antonietto var en i tiden kendt antikvitetshandler, der også samlede på antikke marmorfragmenter og skulpturer og andre antikke kunstværker, som i disse år i så rigelige mængder gravedes op af den romerske muld.

Pirro Ligorio beretter ifølge Lanciani om den udgravning af "atrio augustale palatino" i Vigna Ronconi, som han overværede i 1552, at den blev foretaget af Monsignor Cipriano Pallavicino og Antonietto Antiquario. og at der blandt fundene var baser fra 2 hestestatuer, forskellige fragmenter i blandt andet cipollino-marmor, rester af hvælvet loft med kassette-dekoration i stuk fra portico'en, som var i 2 etager med marmorbeklædte søjler, et lararium med alter og nicher hvori der stod Mithras-statuer.

Antonietto må altså have haft gode forbindelser til de folk, der gravede rundt omkring. Det kunne være munke, som i deres urtehaver fandt mange antikke sager, som de måske solgte for at få penge til dagligdagens fornødenheder eller til nødvendige reparationer af kirker og klostre. (For eksempel fik munkene ved Kirken San Bernardo alle Terme af Caterina Nobili Sforza overladt et stykke jord at dyrke mod at hun fik overladt de antikke fund, som blev gjort på stedet. Eller man kan nævne det rige guldfund kaldet Proiectas udstyr, som Paolotte-nonnerne på et senere tidspunkt gjorde, men var nødt til at sælge for at skaffe penge til byggeriet af en klosterbygning).

Antonietto må ud over disse forbindelser også have haft næse for de gode fund og han havde altså også de rigtige forbindelser til at videresælge disse. For eksempel anfører Pirro Ligorio, ifølge Lanciani side 255, i sin beretning om udgravningerne af Curia Athletarum ved Trajan's Termer i Orto di San Pietro in Vincoli, at der blev fundet "et symbolsk marmorbillede, som Antonio antiquario derpå solgte til Giovan Antonio di Parione".

Beholdt han måske også noget til sin egen samling? Det ved vi ikke så meget om, men måske opbevarede han den i det hus, som han i midten af 1600-tallet ejede på Quirinalhøjens skråning omkring det sted, hvor Palazzo Pignatelli ligger idag ved hjørnet af Via delle Tre Cannelle og Via IV Novembre.

Huset var kendt i kvarteret for sin facadefresko, udført af maleren og humanisten Pirro Ligorio i 1546. Årstallet var - ligesom ejerens navn - angivet på en indskriftsfrise på facaden og af denne skal der ifølge Coffin findes en afskrift i Codex Barberini XXX,89.

Måske var Pirro Ligorio en personlig ven af Antonietto Antiquario, i hvert fald var de forende i deres interesse for Roms historie og arkæologi, og det var netop et motiv med tilknytning hertil, som Ligorio malede på antikvitetshandlerens hus, hvor dekorationen ifølge Baglione bestod af friser med figurer og andre motiver i gule og grå farver. Det har sikkert været inspireret af de i datiden meget omtalte "grottesche", det vil sige friser med ranker med fantasifuldt slyngede plante-, dyre- og menneskefremstillinger og forsiringer, sådan som kunstneren havde set det malet i de såkaldte grotter: de steder hvor man ved udgravninger var stødt på antikke mure, der netop ofte var bemalet på denne måde.

Hvornår Antonietto Antiquario døde, eller om han efterlod sig nogle arvinger, ved vi ikke noget om, men hans hus blev stadig besøgt for facademaleriets skyld. Dog nævnte Giovanni Baglione i sin bog "Le vite de' pittori..." i 1642, at facademalerierne på flere andre bemalede huse på dette tidspunkt ikke længere var at se. Udsatte for vind og vejr, blev de sikkert hurtigt blegere og måtte ustandselig ommales, indtil man opgav at holde dem ved lige.

Litteratur om Antonius Antiquarius:
Coffin, David R.: Pirro Ligorio: The Renaissance Artist, Architect, and Antiquarian. With a Checklist of drawings. Pennsylvania State University Press, 2004.
Lanciani, Rodolfo: Storia degli Scavi di Roma e notizie intorno le collezione romane di antichità.. Roma, Quasar, 1990.
- vol.II: side 51, 255.
Riccomini, Anna Maria: A Garden of Statues and Marbles: The Soderini Collection in the Mausoleum of Augustus. Journal of the Warburg and Courtauld Institutes, Vol. 58 (1995), pp.265-284.
- side 270.