Filippo de Levis kaldtes han i Italien, men han var født Philippe de Lévis omkring 1435 i Frankrig som søn af den franske Baron Eustache de Lévis og hans hustru Adelaïde de Cousan og broder til Eustache, der senere blev Ærkebiskop og kendt i Rom som Eustachio de Levis.

Vi ved ikke noget om Philippe's tidligste år og uddannelse, men han gik i hvert fald i Kirkens tjeneste og blev Apostolsk Protonotar og Diakon.

Den 29. Marts 1454 blev han udnævnt til Ærkebiskop af Auch i Sydfrankrig som efterfølger for sin onkel, der også hed Philippe de Lévis. Han beholdt dette embede indtil 1462 eller 1463, hvor han blev udnævnt til Ærkebiskop af Arles, en stilling som hans broder Eustache arvede efter hans død.

Philippe de Lévis havde også flere andre embeder og i 1473 udnævnte Pave Sixtus IV ham til Kardinal-Præst ved Kirken Santi Marcellino e Pietro. Herefter opholdt han sig mest ved Pavehoffet i Rom, hvor han også passede den franske Konges interesser. Kardinal dé Levis, der også kaldtes Kardinalen af Arles, var iøvrigt ikke den eneste franske Kardinal i Rom på dette tidspunkt, hvor også den noget ældre og meget indflydelsesrige Kardinal d'Estouteville repræsenterede Frankrig i den grad, at han afskar sig muligheden for at blive valgt til Pave. Til det franske parti hørte også Kardinal Alain de Coëtivy, i Rom kaldet Cardinale Alano, samt Kardinal Jean Rolin, Kardinalen af Arras Jean Jouffroy og Kardinalen af Angers Jean Balue.

I 1475 lod Kardinal de Levis sig male af den romerske maler Antoniazzo Romano, hos hvem han også bestilte en kopi af det undergørende Maria-billede "Salus Populi Romani", som opbevaredes i Kirken Santa Maria Maggiore - og stadig opbevares her, men nu i Cappella Paolina.

Kardinal Filippo de Levis døde - kun 40 år gammel - i Rom den 4. eller 11. November 1475 og blev begravet i Kirken Santa Maria Maggiore. Hans gravmæle kan idag ses på Kirkens indgangsvæg i det Venstre Sideskib, hvor det er sammenbygget med hans broder Ærkebiskop Eustachio's grav. Det er Filippo, der ligger i den øverste sarkofag, mens det er Eustachio, som hviler i den nederste sarkofag. Monumentet antages af nogle at være et værk af Andrea Bregno, mens andre tilskriver det Isaia da Pisa eller Giovanni Dalmata. Gravmælet havde oprindeligt sin plads i den modsatte ende af Venstre Sideskib bag Triumfbuen og i stedet for våbenskjoldet foroven var der en mosaik eller billede af Jomfru Maria og Jesus-Barnet (se billeder i Requiem-Datenbank). Man ved ikke, hvornår det blev flyttet. Men oprindeligt var det slet ikke Kardinalens tanke at blive begravet i Rom. I stedet forestillede han sig en grav i Kirken Saint-Trophime i Arles, hvor hans forgængere i embedet som Ærkebiskop, Pierre de Gros og Pierre de Foix, havde ladet bygge og udsmykke et monument til samme brug.

Efter Kardinal Filippo's død lod Pave Sixtus IV i 1475 Ærkebispesædet i Arles reorganisere og formindske. Han trak Avignon-området ud og overgav det til sin nevø Giuliano della Rovere, den senere Pave Julius II, som han udnævnte til Biskop heraf.