|
Consolato dei Fiorentini - også kaldet Palazzo del Consolato di Firenze - - Nu forsvunden bygning ved Via del Consolato - Se ved nr. 79 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen
|
På sydsiden af den i 1930'erne nyanlagte gade Via Acciaioli stod engang flere huse, der blev revet ned som ofre for den nye gade, samt for den nordvestlige del af Corso Vittorio Emanuele II. Idag er der på stedet blevet plads til et lille grønt anlæg, men i slutningen af 1800-tallet stod her stadig det såkaldte Consolato di Firenze, der tidligere (1541-1839) havde fungeret som Konsulat for områdets mange tilflyttere fra Firenze. Disse drev især bankvirksomhed og de mange og komplicerede økonomiske transaktioner krævede ekstra juridisk ekspertise og bistand, hvis der skulle opstå uenigheder. Disse bankierer og handelsmænd samlede sig en forening eller en form for laug, kaldet Università dei Fiorentini, og valgte fra deres midte en konsul, som kunne varetage deres interesser og tale deres sag for Roms autoriteter og Paverne. Da de ydermere i 1500-tallet startede et stort kirkebyggeri (Kirken San Giovanni dei Fiorentini) i den nordvestlige del af Marsmarken, tæt på bankgaderne (Via dei Banchi Vecchi, Via dei Banchi Nuovi) og finanskvarteret, valgte Lauget også at bygge deres samlingssted og konsulat her, hvor stednavnet Via del Consolato stadig minder om den tidligere aktivitet. Dette Palæ var blevet bygget i 1541 på det sted, hvor der allerede tidligere stod nogle huse, som ejedes af florentinernes Lægbroderskab, Arciconfraternità della Pietà. Huset stod i det, der senere blev Via del Consolato nr. 39-40, men blev revet definitivt ned omkring 1888. Ejendommen lå tilsyneladende nærmest på hjørnet af Via del Consolato og Via dei Banchi Vecchi, der dengang mødtes ved nutidens Largo Tassoni. Inden nedrivningen havde bygningen imidlertid ikke i hele perioden været brugt som florentinsk mødested og Konsulat, men havde dog indtil 1839 fungeret som Notarkontor. Det var muligvis her, at de florentinske tilflyttere afholdt deres egne rettergange, da de fra 1515 af Pave Leo X havde fået tilladelse til at drive egen domstol. Disse privilegier ophørte dog i 1692, hvor Pave Innocens XII annullerede aftalen. Til Konsulatet hørte en konsul og 2 rådmænd, som samtidig hørte til den civile "regering" i den toskanske koloni. Desuden var der til bygningen ligeledes tilknyttet et eget fængsel. I 1860-1861 blev ejendommen, der også bestod af en stor indre gård, ombygget og overgik til anden brug. Som sådan stod den indtil nedrivningen i 1888. Litteratur om Consolato dei Fiorentini: |