Le Cinque Scole - de 5 skoler - eller jødiske bedehuse, synagoger, stod ved den nu forsvundne gamle Plads af samme navn i den aflukkede bydel i Rom, hvor jøderne fra 1555 var beordret at bosætte sig og opholde sig efter mørkets frembrud og til daggry: den romerske Ghetto.
Inden Ghettoens oprettelse eksisterede der i Rom mange forskellige "scole" eller "scuole", der også kaldtes "Synagogae Judaeorum" og dækkede de jødiske menigheders behov for mødesteder, hjælpecentraler, studiecentre, og kultsteder. Behovet for mange af disse templer skyldtes dels, at jøderne oprindeligt boede mere spredt i byen: på Tiberøen, i Trastevere og andre områder; dels at der efter 1492, hvor jøderne forfulgtes og blev eksileret i flere europæiske lande, var kommet mange nye tilflyttere til Rom, som havde hver deres sprog og særlige religiøse praksis. (Resterne af en synagoge fra 1100-tallet kan idag stadig ses i Vicolo dell'Atleta i Trastevere).
Efter at Pave Paul IV i 1555 havde beordret jøderne samlet i den derpå med mure og aflåste porte forsynede Ghetto, udsendte Pave Pius V en bulle, hvori han dekreterede alle de romerske synagoger lukket. Det lykkedes dog de jødiske menigheder at udvirke en lempelse fra dette dekret, hvorved de fik tilladelse til at have én synagoge og kunne genåbne den scola, hvori kulten praktiseredes på spansk, nemlig "Scola Castigliana". Senere fulgte også en tilladelse til at genåbne 4 andre synagoger - med den betingelse, at de 5 var at betragte som én synagoge, der blot havde forskellige rum til forskellige ritualer.
Således kom de 5 scole til at ligge tæt på hinanden med en fælles forplads på Piazza delle Cinque Scole, hvor de sammenbyggede synagogers forskelligartede facader fyldte hele sydsiden og østsiden indtil den gade, der snoede sig gennem Ghettoen parallelt med den nordligere liggende Strada della Rua og den sydligere liggende Strada della Fiumara.
På Pladsens vestside stod den høje mur, som afgrænsede Ghetto'en mod området udenfor, Vicolo de' Cenci og Cenci-familiens kompleks af bygninger. Op af muren blev i begyndelsen af 1600-tallet opstillet en murfontæne, der kunne forsyne Ghetto'ens beboere med drikkevand. Mod nord og mod syd løb fra Pladsens østlige hjørner nogle smalle gyder, der forbandt denne med den nordligere liggende Piazza Giudea dentro il Ghetto, også kaldet Piazza Rua, og den sydligere liggende Piazza Catalana og Strada della Fiumara.
De 5 scole, som også kaldtes "Scole delli Hebrei", var: Scola Tempio, Scola Nova, Scola Siciliana, Scola Castigliana og Scola Catalana-Aragonese, også blot kaldet Scola Catalana. De havde en fælles indgang fra Pladsen, der også gik under navnet Piazza del Tempio. Scola Tempio benyttedes af den gamle menighed i Rom, mens de nyere tilflyttere fra andre dele af Pavestaten samledes i Scola Nova. I de 3 andre scole mødtes jøder fra andre egne, fra de spanske områder Castilla og Catalonien, samt fra Sicilien, hvorfra de var blevet forvist af Inkvisitionen og den spanske regerinng. Deres syngagoger var: Scola Castigliana, Scola Catalana og Scola Siciliana.
Plan over de gamle gader i den nu nedrevne Ghetto. For nummerforklaring - Se denne side!
Hovedindgangen til de 5 scole var gennem Scola Tempio, hvorfra de andre synagoger kunne nåes via korridorer og trapper, da de befandt sig på forskellige etager og i forskellige dele af den store sammenbygning. Hovedindgangen var ud mod Piazza delle Cinque Scole, på dennes sydside, som det kan ses af tegningen øverst på siden.
Scola Tempio lå på førstesalen i kompleksets højre side, mens Scola Castigliana lå i stueetagen i samme side. Scola Castigliana, Scola Catalana og Scola Siciliana befandt sig på de forskellige etager i bygningens venstre del. Trods den fattigdom, som Ghettoens beboere levede i, fandt de alligevel muligheder for at indrette og udsmykke deres synagoger på det smukkeste. Facaderne blev forsynet med buegange og søjler i marmor, og også indvendigt var rummene beklædt med mangefarvet marmor, forgyldninger og træskærearbejder.
I løbet af de mange år, hvor synagogerne var i funktion, deltog også kendte arkitekter i byggeriet. I 1622-1628 stod Girolamo Rainaldi for at genopbygge Scola Catalana, mens Giuseppe Valadier (1762-1839) muligvis var ophavsmand til den tempellignende udbygning mod Pladsen ud for Scola Nova.
Efter Roms indlemmelse i det nye Kongerige Italien vedtoges i forbindelse med den nye store byplan, at Ghetto'en skulle saneres, hvilket endte med en total nedrivning. De 5 scole blev dog stående, indtil den nye store Synagaoge var blevet opført i området mod øst. Inden dette var sket, led komplekset imidlertid stor skade under en brand i 1893. En del inventar kunne dog reddes og flyttes over i den nye bygning, som kunne indvies i 1904. Nogle år efter blev det gamle scole-kompleks revet ned.
Det areal, hvorpå de 5 scole var bygget, var i Antikken en del af området syd for det store anlæg Circus Flaminius, hvor der netop på dette sted stod et Tempel for Castor og Pollux: Aedes Castoris et Pollucis in Circo, samt syd for dette, ned mod flodbredden, en række magasinbygninger, de såkaldte horrea. Det meste af de gamle mure, hvorpå scole-bygningerne og mange andre huse i Ghetto'en var bygget, ligger idag begravet under de nye bygninger - ligesom der herunder kan findes kældre og rester af Ghetto-bygningerne. Men ind i mellem graves der i gaderne eller de frie områder og her har man i 1980'erne og frem fundet flere antikke rester i området omkring Via Catalana's udmunding i Via del Progresso / Piazza delle Cinque Scole.
På Alvaro de' Alvariis' photostream på Flickr kan man på siden om Piazza delle Cinque Scole se billeder af både den nye plads og den nu forsvundne.
Litteratur om Cinque Scole:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 + tavola 219.
Fornari, Salvatore: La Roma del Ghetto. Palombi, 1984.
- side
96B + 181.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S. Angelo / a cura di Carlo Pietrangeli. - 4a edizione riveduta e ampliata. - 1984 ------- side 43, 46.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 376-378.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 14. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 49-54.