Dette Palæ har navn efter den gamle Sacchetti-familie, der havde sit udspring i Firenze og fra 1500-tallet havde slået sig ned i Rom, men først i 1648 købte den store ejendom, der før kaldtes Palazzo Ceoli, men nu fik navnet Palazzo Sacchetti. Da det på et tidpunkt også var ejet af Ricci-familien, kaldes bygningen nogle gange for Palazzo Ricci-Sacchetti. Palæet ejes idag stadig af familien Sacchetti.

Palæet står på en grund, der i begyndelsen af 1500-tallet kaldtes "Orto di San Biagio" og altså var en del af den til Klosteret ved Kirken San Biagio della Pagnotta knyttede store køkkenhave. Her købte arkitekten Antonio da Sangallo den Yngre et stykke jord af Capitolo Vaticano, hvor han lod opføre et hus til sig og sin familie. Det var ikke det eneste palæ, som han lod bygge ved den nyanlagte Via Giulia. Det andet står noget nordligere, nord for Vicolo Orbitelli (med indgang i Via Giulia nr.79).

Det palæ, som Sangallo tegnede til Via Giulia nr. 66, var noget mindre end den nuværende bygning på stedet, idet det kun havde 3 etager og 5 fag vinduer til hovedgaden mod Palazzo Sacchetti's 7 fag. Under førstesalens 3. vindue fra højre lod arkitekten opsætte en marmortavle med indskriften: "Domus - Antonii - Sangalli - Architecti - MDLIII" : "Arkitekten Antonio da Sangallo's hus, 1553."

Antonio da Sangallo døde i 1546 og hans huse gik i arv til hans søn Orazio, som i 1552 valgte at sælge Palæet i nr. 66 for 3.145 scudi til Kardinal Giovanni Ricci di Montepulciano, som lod Nanni di Baccio Bigio tegne en udvidelse af huset. Samtidig engageredes blandt andre Francesco Salviati til at sørge for salenes udsmykning. Kardinalen udvirkede desuden, at ejendommen blev fritaget for skat, som man kan se det af en indskrift på muren i Vicolo del Cefalo.

Herefter fulgte en lidt turbulent periode, idet bygningen først overgik til Kardinal Ricci's nevø Giovanni, som i 1557 solgte det til Tommaso Marino fra Terranova, der så igen allerede i 1568 solgte huset tilbage til Ricci-familien. En anden nevø, Giulio Ricci, solgte nu atter Palæet, der i 1576 blev købt af bankieren Tiberio Ceuli (eller Ceoli / Cevoli) fra Pisa.

Familien Ceoli lod foretage forskellige ændringer til ejendommen, blandt andet den del, som vender ud mod gyden Vicolo Orbitelli, samt bagfacaden, der blev bemalet med de såkaldte "graffiti", som senere er forsvundet. Palæet fik tilføjet endnu en etage (tagudhænget er forsynet med heraldiske motiver fra familiens våben) og på hovedfacaden mod Via Giulia opsattes den lille fontæne, hvoraf resterne stadig kan ses (se foto af Alvaro de Alvariis).

I 1608 solgte Ceoli-familien Palæet til Kardinal Ottavio Aquaviva d'Aragona, som beholdt det i 40 år, men herefter overgik det i 1649 til den Sacchetti-familie, der som nævnt stadig står som ejer.

Oprindeligt strakte ejendommen sig helt ned mod floden, og bag huset lå en stor indre gårdsplads og derpå et stort haveanlæg med spændende træer og buske, en fontæne og et såkaldt "ninfeo" med væggene dekoreret med relieffer i stuk. Denne sidste del af grunden blev afkortet, da Tiberdigerne blev rejst og Lungotevere dei Sangallo blev anlagt. Nymfegrotten eksisterer dog stadigvæk og kan ses fra Lungotevere dei Sangallo nr. 3.

Palazzo Sacchetti består idag af en lang hovedfløj mod Via Giulia, en sidefløj mod Vicolo del Cefalo og en bag-/mellemfløj midt på grunden efter en stor indre gårdsplads. Herefter følger det stadig ret store haveanlæg med sirligt anlagte bede og derpå - ud mod Lungotevere dei Sangallo - den omtalte nymfegrotte, en smal lys bygning med dobbelt trappe ned til en låge ind til haven. (se foto af Alvaro de Alvariis).

"RUNDT OM" Palazzo Sacchetti:

I Via Giulia rejser sig - mellem sidegaden Vicolo del Cefalo til venstre og nogle mindre, gamle huse til højre, hvoraf det i nr. 67 har tilhørt Vatikanet, - den store, tunge og mørke hovedfacade på Palazzo Sacchetti med 7 brede fag i 4 høje etager ovenpå en ekstra høj kælderetage, hvis høje vinduer i travertinrammer flankeret af kraftige konsoller sidder lige under stueetagens høje vinduer i profilerede rammer toppet af kraftige, vandrette overliggere båret af mindre konsoller. (se foto af Alvaro de Alvariis).

Hovedindgangen findes i midten af teglstensfacaden og har gadenummer 66. Den store og brede portal har dobbeltdøre ind til den indre gård og haven. Den består af en profileret karm og smalle profilerede flade søjler, der bærer 2 elegant svungne konsoller, som igen bærer en stenbalkon, hvis underside er udskåret i relieffer af kassetter og rosetter. Ud for førstesalens midterste fag udgøres balkonens rækværk af smalle travertinstandere i et snoet bronzegitter. Til venstre for balkonen sidder en indskriftsplade med teksten "Domus - Antonii - Sangalli - Architecti - MDLIII" : "Arkitekt Antonio da Sangallo's hus, 1553".

På etagen ovenover satte arkitekten desuden en plade med Pave Paul III's våben og indskriften "Tu mihi quodcumque hoc rerum est". Våbenmærke og tekst skal være blevet ødelagt af franske revolutionære i 1799, da de forvekslede Farnese-familiens liljer med de kongelige franske liljer. Førstesalens vinduer er høje og toppes af små konsoller, der bærer kraftige skrå overliggere. Andensalens vinduer - hvoraf der forøvrigt kun er 6, er små og kvadratiske, mens den øverste tilbyggede etage, som oprindeligt var en tagterrasse, har høje vinduer i profilerede travertinkarme under vandrette overliggere. Huset var i starten kun på 5 fag, hvor våbenskjoldet sad i midten, men blev senere udvidet med 2 fag. Ved samme lejlighed blev indgangen flyttet, så den stadig kom til at sidde midt på facaden. Det kraftigt fremspringende tagudhæng er forsynet med flere udskårne gesimser og en bredere frise med relieffer af kassetter og rosetter.

Nederst til venstre på facaden - lige før gadehjørnet - er der bygget en lille fontæne i en niche flankeret af 2 karyatider. Inde i nichen ses en amorin med 2 delfiner og på siderne Ceuli-familiens våbenskjold. (se foto af Alvaro de Alvariis). Hvis man spørger Palæets portner, kan man være heldig at få lov til at komme indenfor og bese den smukke indre gårdsplads.

Hovedindgangen findes som nævnt i midten af teglstensfacaden i Via Giulia nr. 66. Mod Vicolo del Cefalo er der en lang, monoton teglstensmur i 5 etager, idet stueetagen ud mod Via Giulia her ud til sidegaden er blevet udnyttet til 2 etager, både en stueetage og en førstesal, der begge har mindre, prunkløse vinduer. Anden- og fjerdesalens vinduer er derimod i profilerede travertinrammer med vandrette overliggere. Der er 9 fag ud mod gyden med en indgangsdør i nr. 15, en anden i nr. 14, og en port i nr. 3, mens 5 vinduer er fordelt på resten af stueetagens mur.

Denne mur fortsætter i stueetagens højde ud mod Lungotevere dei Sangallo og skærmer her den private have bagved for nysgerrige blikke. (se foto fra borgato.be). Først helt fremme ved Lungotevere dei Sangallo er der en lille dør (nr. 12) i havemuren.

Ud mod Lungotevere dei Sangallo står først en lav havemur, hvorefter der kommer et langt smedejernsgitter, der beskytter den bagvedstående ejendom, som ligger i et noget lavere niveau. I nr. 3 kan man se resterne af det, der engang var et stort haveanlæg mod floden. Her står det såkaldte "Ninfeo di Palazzo Sacchetti", en fontæne bygget af Carlo Rainaldi i 1660.

Endnu en lav bygning følger, men lidt tilbagetrukket rejser sig en del af den højre sidefløj til Palazzo Sacchetti.

Sacchetti-familien havde flere ejendomme her på strækningen ud mod Tiberen og efter et lille haveanlæg står familiens anden ejendom Palazzo Orbitelli-Sachetti. Bemærk, at den ejendom, vi lige har bevæget sig rundt om, også kaldes Palazzo Ricci-Sacchetti for at skelne de 2 Palæer fra hinanden.

INDENFOR i Palazzo Sacchetti:

Hvis man er så heldig at få portneren til at lukke én ind i gården et øjeblik, eller man har sikret sig en adgangsbillet til de få gange, hvor Roms palæer holder "åbent hus", kan man beundre den smukke indre gårdsplads, som omkranses af buegange, båret af flade mursøjler med joniske kapitæler. Buerne er nogle steder delvist tilmurede for at give plads til døre og vinduer i kraftige profilerede travertinrammmer. Nogle steder er buefelterne forsynet med store ovale vinduer og nicher, hvori der står buster. Til venstre er der på førstesalen en karnap, som rummer et kapel, måske tegnet af Pietro da Cortona efter ønske af Kardinal Acquaviva, der havde købt Palæet i 1608. (se foto af Alvaro de Alvariis).

I porten er der indmuret et gammelt romersk relief fra begyndelsen af det 3. århundrede. Her ses en scene fra Kejser Septimius Severus' tid. Ovenover hænger et florentinsk 1400-tals relief af Madonna med Barnet.

På førstesalen findes en række store og smukt udstyrede rum, blandt andre det såkaldte "Salone dei Mappamondi", der kaldtes således på grund af de store globus'er, der står herinde, hvor Kardinalen holdt sine audienser. Væggene er udmykket med fresker af Francesco Salviati, der omkring 1553-1554 malede bibelske scener med Davids historie. (se foto fra Wikipedia).

Også 4 sale mod Vicolo del Cefalo er rigt udsmykket, her med både fresker og stuk. Mens stuerne mod haven i 1553-1556 blev udsmykket med malerier af landskaber, grottesker, mytologiske scener og scener fra Det Gamle Testamente. Kunstnerne, som stod for denne udsmykning, var både italienske og franske. Heriblandt kan nævnes Girolamo da Faenzea kaldet "Il Fantino", Marco Marcucci fra Faenza, Giovanni Antonio Veneziano, Marco Duval, der kaldtes "Il Sordo" ("Den døve") eller "Marco francese" m.fl.

I spisesalen, som her kaldes "La Galleria" og befinder sig i fløjen, der strækker sig frem mod Tiberen, er der dekorationer af Giacomo Rocca fra Salerno og 2 fresker af Pietro da Cortona forestillende Den Hellige Familie, samt Adam og Eva. Loftsdekorationen udførtes i 1583 for Ricci-familien af Ambrogio Bonazzini.

Loggia'en mod Tiberen, hvorfra der tidligere var udgange til flodbredden og et mindre haveanlæg (se Nolli's kort fra 1748 - nr.: 557), blev tilføjet af Ceuli-familien og siden ændret af Familien Sacchetti. På tagstenene er anbragt en række antikke skulpturer, 2 masker og et kronet kvindehovede, der måske forestiller Gudinden Juno. (se foto af Alvaro de Alvariis).

Litteratur om Palazzo Sacchetti:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 455-457.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 3, 6, 40-48.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Alvaro de Alavariis: Photostream på Flickr: Palazzo Sacchetti.
Borgato.be: Palazzo Sacchetti.
Info.roma.it: Palazzo Sacchetti.