ANNAS ROM GUIDE

Porticus i Via di Santa Maria dei Calderari nr. 23B

Se nr. 116 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen

I Via di Santa Maria de' Calderari kan man i nr. 23B se rester af en antik søjlegang fra perioden 81-96 efter Kristus. Den er blevet genopbygget efter den store brand under Kejser Nero. Søjlegangen var opført i den nordlige side af det store anlæg Circus Flaminius, i dettes vestlige del. Søjlegangen var et rektangulært anlæg, 14 søjler lang og 6 søjler bred. Gennem søjlerækken ovenfor midtergangen, som var forsynet med større søjler og nicher og måske fontæner i runde bede, løb en gammel færdselsåre helt fra Capitolhøjen i sydøst og ved sammensmeltning med en nordligere parallelvej, samt nogle drejninger og flere sammensmeltninger, helt ud mod vest til Tiberen og Pons Neronianus. Det var antagelig den gamle Via Triumphalis, hvoraf en del var overdækket, også kaldet "Via tecta", og andre dele gik gennem søjlegange som den her opførte.

Resterne af søjlegangen kan idag ses indmuret i den nederste del af facaden på det trediesidste hus på gadens nordside (på højre hånd når man kommer fra Piazza delle Cinque Scole). Facaden på de 3 fag til venstre er i stueetagen og førstesalen dækket af 2 meget kraftige søjler i travertin med doriske kapitæler, der bærer en kraftig overligger i teglsten og travertin, som i dag danner bund for en lang altan. Mellem søjlerne ses det øverste af en meget bred teglstensbue.

De gamle søjlerester og mure, som var i 2 etager, har på et tidspunkt i Senantikken og Middelalderen givet støtte til byggeri af huse og kirker i ruinerne. De er brugt af mange kunstnere som motiv og på gamle stik kan man se, hvorledes rester af buer og murværk har knejset mellem småhuse af forskellig art (se print fra 1615 på www.myvisita.it/media/3863/CONTENT-1.jpg).

I 1826 ejedes huset af Maddalena Neri, som var enke efter en vis Gismondi. Bygningen må på det tidspunkt have været ret forfalden, for Maddalena bad arkitekten Pietro Bosio om at tegne en ombygning til forbedring af ejendommen med særligt henblik på at fremvise ruinerne. Planerne blev godkendt af Giuseppe Valadier, Giulio Camporese og Paquale Belli fra kunstner- og arkitektskolen Accademia di San Luca. Udover resterne på facaden var der bevaret 2 andre antikke travertinsøjler med buer og et krydshvælvet loft. Disse dele var "i glimrende stand", uden den mindste læsion eller revne. Over det hvælvede loft stod stadig 2 stykker mur, den ene ud mod gaden, den anden ind mod gårdspladsen.

I 1827 var arbejdet med ombygningn godt i gang, da Fru Neri indsendte en ny anmodning til arkitekterne. Man havde nemlig fundet ud af, at nogle af de gamle bygningsdele i facaden var i meget dårlig stand og i fare for at styrte sammen. Valadier beså byggeriet og anbefalede, at søjlen til højre skulle restaureres enten ved at styrke den med jernkæder eller travertinstykker. Dette svar var Maddalena ikke tilfreds med, da det var hendes ønske, at førstesalsmuren i stedet helt skulle fjernes.

Kommunens arkitektkontor, Commissione Consultativa di Belle Arti, afgjorde dog den 15. September samme år sagen ved at godkende Valadiers forslag for at bevare så meget som muligt af den antikke bygning.

Det lader dog ikke til at have stoppet Fru Neri, for den 12. November var den øverste mur revet ned og erstattet af en nybygget væg.

Sådan stod huset et stykke tid, men engang før 1890 lod man den øvre del restaurere. Den her opførte mur blev dog atter nedrevet i slutningen af 1800-tallet.

I 1896 blev bygningen genopbygget under ledelse af arkitekten Ferdinando Mazzanti.

I tidens løb er man ved de mange hus- og kirkebyggerier, -ombygninger og -tilbygninger i gaden stødt på talrige rester efter den gamle søjlegang. I gadens østdel eksisterede der i begyndelsen af 1600-tallet, da Kirken Santa Maria del Pianto blev opført, stadig mange søjle- og murrester, som blev udgravet og genbrugt i byggeriet. Og her i nr. 23B fandt man i 1896 nogle små søjler i Cipollino-marmor med kapitæler i forskellige stilarter, samt en arkitrav, og under den højre bue dukkede den antikke gadebelægning med travertinfliser op i en dybde af 4, 20 meter.

 

Litteratur om Porticus i Via di Santa Maria dei Calderari nr. 23B:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 og 19 + tavle 232 og 240a.
Bevilacqua, Mario: Il Monte dei Cenci : una famiglia romana e il suo insediamento urbano tra medioevo ed età barocca. Roma, Gangemi Editore, 1988. (Roma, storia, cultura, immagine, 3).
- side 143-145.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 490.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione Regola, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. - 1980. ----- side 54.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Tucci, Pier Luigi: Considerazionu sull' edificio di Via di Santa Maria de' Claderari. --- i: Bullettino della Commissione Archeologica Comunale di Roma, XCVI, 1994-1995. - Roma : L' "Erma" di Bretschneider. (se på Nettet)
Info.romat it.: Portico romano in Via di Santa Maria dei calderari.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 26.3.2017 og sidst opdateret d. 11.2.2018