I 1904 kunne den jødiske menighed i Rom indvie deres nybyggede Synagoge, som var rejst på det sted, hvor den gamle Ghetto i 1880'erne var blevet nedrevet.

Synagogen er tegnet i babylonisk stil af arkitekterne Vincenzo Costa og Osvaldo Armanni og efter indvielsen kunne man i 1910 gå over til også at nedrive de tidligere 5 gamle synagoger, Le Cinque Scole, som stod vest for den nye bygning og sydøst for den nu forsvundne Piazza delle Scole i det gamle Ghetto-område. De gamle mure forsvandt, men noget inventar og bygningsdele blev bevaret og flyttet over i den nye bygning, hvor de er opstilllet i kælderen i et kapel for spansktalende jøder, samt i det museum, som den nye bygning også rummer.

Synagogen har hovedindgang i vestsiden i Via del Tempio og huser ud over sale til de religiøse ceremonier og møder også en permanent udstilling om den jødiske menigheds historie.

I den arkitektoniske udformning af bygningen lod arkitekterne sig inspirere dels af områdets antikke historie (her lå talrige templer syd for det store anlæg Circus Flaminius) og den græsk-romerske kunst. Dels af jødedommens ældgamle historie, som de fandt udtrykt i den assyrisk-babylonisk kunst. De udvendige friser og flade søjler er udsmykket med jødiske symboler: tavlerne med de 10 bud, Davids-stjernen, syv-armede lysestager og palmegrene.

Synagogen er en stor, massiv, rektangulær bygning omgivet af mindre grønne anlæg i karrëen mellem den sydlige del af Via del Tempio, den østlige del af Via Catalana, den sydlige del af Via del Portico d'Ottavia, og den østlige del af Lungotevere dei Cenci.

Inde i det store hus, ligger i midten, under den høje, firkantede kuppel med 3 vinduer i hver side, hvorfra lyset strømmer ind, et stort kvadratisk rum med siderum til alle sider. Det forreste af disse ville være næsten lige så stort som selve den kvadratiske midterdel, hvis ikke det var opdelt i flere dele: den forreste fjerdedel udgør indgangspartiet, som befinder sig over en høj trappe og byder velkommen med et forrum mellem 4 høje søjler i assyrisk-babylonisk stil. Her findes 2 kar med vand til den rituelle afvaskning, samt i hver side mindre rum til garderobe. Midt for de 3 buer sidder 3 døre, der fører ind til selve synagoge-rummet.

De "påhægtede" siderum giver nærmest synagogen form af et græsk kors med 4 lige lange arme. Rummene midtfor og til højre og venstre er afgrænset af søjlerækker med 4 søjler i hver, over hvilke der findes siddepladser for de kvindelige medlemmer af menigheden. Under disse sidebalkoner står "tempelaltre", hvoraf det i venstre side stammer fra 1642 og Scola Castigliana, mens det til højre er fra 1586 og stammer fra Scola Siciliana. Ved indgangen til det højre siderum står en fontæne i marmormosaik fra år 1600, som blev flyttet hertil fra Scola Castigliana. Rummet overfor indgangsrummet er ét højt rum, hvori der står en tempellignende "alter"-opbygning med en niche med den hellige ark, som indeholder de hellige skrifter, Torarullerne. Foran hænger en altid tændt lampe, udført i ciseleret sølv af guldsmeden Pio Cellini. På forhøjningen foran nichen er der plads til kantor'en og på hver side af forhøjningen står en gammel stol i marmor. Den til højre er fra 1660 og stammer fra den gamle Scola Catalana, mens den på venstre side er fra 1586 og stammer fra Scola Siciliana.

Selve midterrummet udgør også ét højt rum, der er gjort endnu højere af den firkantede kuppel med vinduer i hver side og et stort ovenlysvindue allerøverst oppe. Kuppelloftet er dekoreret af Domenico Bruschi og Annibale Brugnoli og bemalet med blå og gyldne farver, der stråler ud som som stråler fra midtervinduet, samt grønne træer, der henviser til palmer og cedertræerne i Libanon. Lofterne i siderummene er malet himmelblå og de øverste vægge er bemalet med imiteret stof og vævede mønstre. Hele Synagogen er dekoreret med stuk, forgyldninger, og relieffer med jødiske symboler og indskrifter, og vinduerne har glasmosaik med blomstermotiver i Jugendstil (i Italien kaldet "stile liberty").

I bygningens øvre etager er der forskellige administrative rum og i kælderen er der som nævnt et kapel for de spansktalende jøder. Herinde findes andet gammelt inventar, som blev reddet, da de gamle scole blev revet ned, blandt andet en Ark fra 1523, der har stået i Scola Catalana, samt en fra Scola Nova og 2 stole fra 1627, som stod i Scola Catalana.

En Tur Rundt Om Synagogen:

Mod vest ligger Via del Tempio og her findes bygningens hovedindgang: de 3 høje døre indenfor den smalle forhal bag de 4 søjler i assyrisk-babylonisk stil. De bærer 2 rækker brede friser og gesimser inden husets 2-sal, der her er forsynet med vinduer mellem 4 søjler med høje, udskårne og stærkt svungne kapitæler. Indgangspartiet er trukket lidt frem for de 2 mindre sidepartier og bagest ses de fremtrædende sidefløje. Over indgangspartiets øverste frise- og gesimsrække er der et bredt trekantet gavlfelt med relieffer af Davidsstjerner og Tavlerne med De Ti Bud.

Hele Synagogegrunden er omgivet af et højt smedejernsgitter og på flere steder er dette afbrudt af stensøjler med jødiske symboler og relieffer.

Facaden ud mod Via Catalana er tildels opbygget på samme måde som hovedfacaden. Til fælles er der det let fremspringende midterparti med de smalle let tilbagetrukne sider. Den nederste etage her har dog ingen søjleforhal, men både i midter- og sidefelter blot en enkel trædør mellem søjler og under trekantede gavlfelter. Til gengæld er der herover 2 etsger med hver 3 vinduer mellem høje søjler af samme type, som andensalens på hovedfacaden. Sidemurene har dog kun et vindue nederst og er derfor ikke så høje som midterdelen.

Facaden mod Via del Portico d'Ottavia er meget mere enkel. Her er de høje vinduer mellem søjlerne tilmurede og kun mindre vinduespartier i 4 etager - 3 fag i midterpartiet og 1 fag i hvert sideparti - er der her bag de høje træer og buskadset, som udgør den lille indhegnede have, hvori der er opstillet forskellige sten og fragmenter fra Ghetto-tiden.

Facaden ud mod Lungotevere dei Cenci er magen til den mod Via Catalana. Her findes indgangen til det jødiske museum: Museo Ebraico di Roma.

"Virtual Tour" i Museo Ebraico: http://www.ucei.it/virtualtour/roma/it/?sc=1.

Litteratur om Sinagoga - Tempio Maggiore:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 46..
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund --- derfor er Circus Flaminius og Crypta Balbi byttet om !!!!! ).
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 14. itinerario - . Elio de Rosa editore, 1998.
- side 49-54.
Museo ebraico di Roma: Le due sinagoge.
Pro Loco Roma: http://www.prolocoroma.it/la-sinagoga-il-tempio-maggiore-di-roma/
Wikipedia (engelsk tekst): Great Synagogue of Rome.
Wikipedia (italiensk tekst): Tempio Maggiore di Roma.