|
|
|
San Lorenzo in Pallacinis - nu forsvundet Kirke |
|
Området Pallacinae lå omkring det sted, hvor Kirken San Marco ligger idag. Det gav i Middelalderen navn til en lille Kirke, viet til martyren San Lorenzo, og derfor kaldet Sant Lorenzo in Pallacinis. Navnet findes dog også stavet på andre måder, såsom: San Lorenzo in Palatinis og San Lorenzo de Paracera. Kirken nævnes første gang i Pavekrøniken "Liber Pontificalis", hvor det fortælles, at Pave Hadrian I i slutningen af 700-tallet beordrede en gennemgribende restaurering af bygningen, der jo i så fald må have været en del ældre. I perioden 795-816 donerede Pave Leo III et rigt udstyr til San Lorenzo og i 827-844 lod Pave Gregor IV den atter restaurere. Vi ved ikke præcist, hvor Kirken lå. Måske tæt ved det sted, hvor den lidt senere kirke Sant'Andrea in Pallacine kom til at ligge. Ved gaden Vicus Pallacinae, der løb omtrent som nutidens Via di San Marco, men noget mod vest, omkring Via Araceoli og området, hvor Kirken Il Gesù i dag rejser sig. Det er området overfor Capitolhøjen, og i Einsiedeln-guiden fra 700-tallet beskrives Kirken også som liggende i nærheden af eller på denne skråning. Lige vest for Via Aracoeli lå i Antikke Circus Flaminius og nord for den (op til nutidens Via delle Botteghe Oscure) lå anlægget Crypta Balbi. Nogle historikere mener, at San Lorenzo var bygget ind i nogle ruiner af buerne i søjlegangene omkring dette anlæg. For dette taler navnet San Laurentii in Pensili, som også kendes. Ordet "pensilis" betyder noget, som støtter sig på buer, og buer var der rigeligt af blandt ruinerne. En anden hypothese går på det tyske ord "pisil", som betyder ovn. Det skulle så henvise til en af de talrige kalk-ovne, som var i området, der også kaldtes "de Calcarario". I disse ovne omdannedes antikke marmorfragmenter til kalk til brug for reparationer og nybyggeri. Armellini (se litt.note forneden) nævner, at Kirken også kaldtes San Lorenzo de Calcarario, men Hülsen (se litt.note forneden) mener, at der er tale om 2 forskellige kirker. I et katalog fra begyndelsen af 1300-tallet fortælles det, at "Ecclesia Sancti Laurentii de Paracera habet 1 sacerdotem": "Kirken San Lorenzo de Paracera har 1 præst". (Til sammenligning kan nævnes at Kirken San Marco samtidig havde 10 klerke, men den var også sæde for en Kardinal-Præst). Ellers ved vi ikke meget om San Lorenzo, men man antager, at den forsvandt i begyndelsen af 1400-tallet. I nærheden af San Lorenzo lå nogle andre små, nu forsvundne, kirker: Sant'Andrea in Pallacine og Santa Maria della Strada.
Litteratur om San Lorenzo in Pallacinis: |