|
|
San Martino de Panerella / San Martino ai Pelamantelli / San Martinello - nu forsvunden Kirke på Piazza del Monte di Pietà - Se ovenfor nr. 37 på Kort over den midterste del af Campo de' Fiori-Turen |
|
På Piazza del Monte di Pietà - mellem Via della Pietà og Via dei Pompieri - stod engang en lille kirke viet til San Martino og kaldet San Martino ai Pelamantelli, San Martino de Panerella eller San Martino in Panerella. På grund af sin størrelse fik den også diminutivet San Martinello. --- Tilnavnet "ai pelamantelli" hentyder til, at Kirken lå i nærheden af gaden "Strada delli Pelamantelli", som op til 1500-tallet var navnet på nutidens Via dei Giubbonari. Tilnavne som "in Panerella" eller "de Panerella" stammer fra et tidligere, "de Pannarella", som benyttedes allerede i 1192. Det hentyder også til, at området var befolket af klædehandlere. Pelamantelli er jakker/kapper af skind. Kirken stod på en grund mellem Via dei Giubbonari og Piazza del Monte, med facaden lige overfor det store Palazzo del Monte di Pietà, som blev bygget her i sidste del af 1500-tallet. Men San Martinello var ældre end det og tilsyneladende opført lang tid før 1220, hvor bygningen blev restaureret eller ligefrem genopbygget med hjælp fra munken Gualterio, som kom fra Abbazia di San Salvatore Maggiore. I en bulle udsendt af Pave Urban III i 1185-1187 opregnes San Martinello som hørende under den større kirke San Lorenzo in Damaso. I Cencio Camerario's kirkekatalog fra 1192 nævnes San Martino de Pannarella som en af de kirker, der ved religiøse festligheder modtog en større pavelig gave på 6 denarer. I 1220 var Kirken meget forfalden og den blev derfor nærmest helt genopbygget, da munken Gualterio fra Abbazia di San Salvatore Maggiore i Rieti ydede et stort beløb til dette arbejde. I kirkekataloget fra Paris (ca. 1230) listes Kirken også som S. Martinus de Panarella og det gælder ligeledes i det såkaldte "Catalogo dell'Anonimo di Torino" fra perioden 1302-1320. Her tilføjes det, at der til Kirken er knyttet én præst. Under Pave Martin V (1417-1431) kombinerede Niccolò Signorili et kirkekatalog, hvor der om San Martino også bruges tilnavnet "de Pannarella". I de følgende kataloger benævnes Kirken San Martinello, da den tydeligvis hørte til de mindre kirker. Dette afsløres også i en præstevisitats fra 1566, hvor der står, at Kirken ikke har noget sakristi, så præsten må klæde om og forberede sig ved et alter ved siden af højalteret. Af Romkort fra 1500-tallet (Du Perac's fra 1577, Antonio Tempesta's fra 1593 og Maggi's fra 1625) fremgår det, at Kirken havde en enkel, høj facade med en høj indgangsportal flankeret af søjler bærende et trekantet gavlfelt. Ovenover var der i hver side et mindre vindue og øverst i den trekantede gavl et større rundt vindue. Kirken var også forsynet med et 3-etagers klokketårn over bygningens bageste del ud mod Strada delli Pelamantelli. Facaden vendte ud mod en plads, der dengang kaldtes Piazza Santacroce, fordi Santacroce-familien havde ejendomme i området, blandt andet det Palazzo Santacroce, som i 1603 blev overtaget af Monte di Pietà, hvorefter også pladsen mellem Palæ og Kirke fik navnet Piazza del Monte. I 1604 overgik Kirken til lægbroderskabet Arciconfraternita della Dottrina Cristiana og i 1605 lod Pave Leo XI den restaurere. Ved den anledning forærede han Kirken 2 malerier forestillende "Gesù appare a San Martino" ("Jesus viser sig for San Martino", se foto af Alvaro de Alvariis) og "Disputa coi Dottori" ("Diskussionen med de lærde", se foto af Alvaro de Alvariis). Disse billeder findes idag i Kirken Santa Maria del Pianto. Lægbroderskabet flyttede i 1746 til Kirken Santa Maria del Pianto, da San Martinello efterhånden var gået en del i forfald. Den blev derfor revet ned i 1747 af Institutionen Collegio Spagnolo, der på stedet - men let tilbagetrukket - lod opføre en ny bygning, nemlig den 5-etagers bygning med tagterrasse, hvis facade i teglsten og travertin man idag kan møde på Pladsen med numrene 17-20. Den ejes stadig af Organisationen "Stabilimenti Spagnoli". Kilderne beretter, at man under nedrivningen af San Martinello under denne fandt 3 marmorplader under hvilke der lå en stor mængde menneskeknogler, samt håndjern, søm og torturredskaber. Man mente da, at der kunne være tale om mennesker, som på ukendt tid havde lidt martyrdøden, og resterne blev derfor flyttet over i Kirken San Giacomo degli Spagnoli. Litteratur om San Martino de Panerella: |