Mellem de 2 statslige skoler, Liceo Ginnasio Statale Virgilio til højre og mellemskolen Scuola Media Statale Virgilio til venstre, står den gamle Kirke Spirito Santo dei Napoletani. Den var lukket i mange år, først på grund af vandskader og forfald og siden på grund af en større restaurering, men i 1986 blev den atter åbnet for menighed og besøgende og den skulle også være tilgængelig nu om dage.

Allerede i begyndelsen af 1300-tallet stod der her en Kirke viet til martyren Sant'Aurea fra Ostia. Til den gamle Kirke var også knyttet et Kloster, Monastero di Sant'Aurea, som husede en gruppe Dominikanernonner, der senere - i 1514 - flyttede ud til Kirken San Sisto Vecchio ved Via Appia, hvorfra de i 1568 flyttede videre til Kirken Santi Domenico e Sisto ved Magnanapoli. Med til den nye Kirke bragte nonnerne en værdifuld trefløjet altertavle, udført af Lippo di Vanni i 1358. Den kan idag ses i "Sala Capitolare" i Santi Domenico e Sisto.

Den 20. Maj 1572 overlod Pave Gregor XIII Santa Aurea-Kloster og -Kirke til gruppen af tilflyttere fra Napoli mod at de nye ejere årligt betalte et beløb til nonnerne ved Santi Domenico e Sisto.

I 1572 havde de i Rom boende napoletanere oprettet et religiøst Broderskab kaldet La Confraternita dei Napoletani og det var denne menighed, der nu flyttede ind i Sant'Aurea. Kort efter overtagelsen af bygningerne påbegyndte Broderskabet ombygning og genopbygning af en helt ny Kirke, der rejste sig i løbet af 1600-tallet for først at få facaden på plads i 1650.

Bygningen er tegnet af Ottavio Mascherino og grundplanen var oprindeligt ellipseformet, men den blev senere ændret til at være et enskibet rektangel med 3 altre i hver side og et stort presbyterium under en kraftig kuppel, samt en ret stor apsis. Facaden, som opførtes i 1650, var tegnet af Cosimo Fanzago. I slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet undergik Kirken en radikal renovering ledet af arkitekten Carlo Fontana.

Men den facade, som vi ser idag, stammer fra en stor renovering i 1863 under opsyn af arkitekten Antonio Cipolla. Den har 2 etager med et stort trekantet gavlfelt på toppen. Hver etage er opdelt i 3 lodrette felter ved hjælp af flade søjler med korinthiske kapitæler. Forneden har hvert af de smalle sidefelter en dekoration i relief, mens det brede midterfelt indrammer hovedindgangsdøren, som er indsat i en profileret ramme under en frise med guirlander. Portalen afsluttes af et trekantet gavlfelt. Over dette sidder et aflangt maleri, der forestiller Helligånden i form af en Due, tilbedt af engle og serafer.

...
På hver side af Kirkens portal sidder mindeindskrifter for restaureringen i 1853, som iværksattes af Ferdinand II af Bourbon. Denne families lilje-våben ses i den firkantede ramme på øverste etage.

Fresko af Pietro Gagliardi på Spirito Santo dei Napoletani

Mellem våbenskjold for henholdsvis Pave Pius IX og Kongeriget Begge Sicilier sidder på anden etagen et stort rundt glasmosaikvinude i en kvadratisk, profileret ramme. Midt på mosaikken ses også Helligåndens Due.

Alle fotos: Cop. Leif Larsson

I perioden 1837-1846 boede helgenen San Vincenzo Pallotti her i Klosteret, mens han var leder af Kirken. Her oprettede han den 4. April 1835 sin orden "Socità dell'Apostolato Cattolico" .

Inden da havde Kirken gennemgået forskellige faser. Under den franske besættelse af Rom i 1798 lukkede Guvernøren Confraternita dei Napolitani. Kirkebygningen led derunder og en restaurering i 1814 måtte råde bod på de værste skader. I 1853 flyttedes apsis ca 6 meter bagud og den nye facade blev opsat. I 1889 renoveredes Kirkens ydermure og gavlfeltet over portalen blev opsat. I perioden 1880-1890 malede Pietro Gagliardi fresken over døren med engle, som tilbeder Helligånden.

Litteratur om Chiesa dello Spirito Santo dei Napoletani:
Anselmi, Alessandra: Le chiese spagnole nella Roma del Seicento e del Settecento. - Roma : Gangemi Editore, 2012.
- side 58-60.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII, Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. --- side 24-28.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 350.
Roma Sacra. Guida alle chiese della Città eterna, 11. itinerario, 1997.
- side 55-58.
Alvaro de Alvariis. photostream på Flickr: Spirito Santo dei Napoletani.
Info.roma.it: Spirito Santo dei Napoletani.
RomanChurches.it: Santo Spirito dei Napolitani.
Wikipedia (engelsk tekst): Santo Spirito dei Napolitani.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa dello Spirito Santo dei Napolitani.
Wikipedia svensk tekst): Santo Spirito dei Napolitani.