|
|
|
Ospedale Militare Principale Celio / Piazza Celimontana 50 --------------- TIDSLINIE for området --------------- |
|
Hospitalet med de mange navne ligger idag på Piazza Celimontana nr. 50 på Monte Celio, hvor der i sin tid lå landstedet Villa Casali, som nu er forsvundet for at gøre plads til det store militærhospital "Ospedale Militare Maggiore" med den lille kirke også kaldet Santa Maria della Salute. Hospitalet afgrænses mod nord af Via Annia og mod syd af Via di Santo Stefano Rotondo, herudtil ligger også et andet af Monte Celio's mange hospitaler: Ospizio dell'Addolorata. Militærhospitalet blev bygget på en 53.420 kvadratmeter stor grund mellem 1885 og 1891 efter tegninger af Løjtnant Luigi Durand de la Penne og arkitekten Salvatore Bianchi. Komplekset består af en række lange, lave bygninger, de såkaldte pavilloner, og en række mindre servicebygninger, som alle er forbundet af svalegange og gangbroer i metalkonstruktioner, der giver mulighed for at patienter og plejepersonale kan beværge sig rundt på hospitalet uden at gå gennem sygestuer, og ad gangområder reserveret for hvert formål. Området er senere udvidet med det tidligere Sanatorio Umberto I på sydsiden af Via di Santo Stefano Rotondo. Pavilloner og hovedbygning er i pudset murværk med teglstensbklædte hjørner. Hovedbygningen, som er i 4 dele, 2 hjørnebygninger med 5 fag og 2 lange midterbygninger à 7 fag med et lavere indgangsparti, har murstensmønster i pudsen og stenkvadre rundt om den høje stueetages vinduer, som ender i en bue. Førstesalen har små firkantede vinduer i enkle rammer og andensalen har høje altandøre bag en lav balustrade, der i en lang frise adskiller etagerne. Vinduerne heroppe afsluttes af trekantede gavlfelter under det udskårne tagudhæng. Indgangspartiet er i 2 etager og 3 fag, hvor det midterste udgør en stor buet portal mellem dobbelte, høje søjler, som bærer en bred frise, udsmykket med forskellige militære og sundhedsmæssige symboler, og en lille balkon. Sidefagene er i 2 etager med et tilmuret vindue foroven og en høj buet dør forneden. Hoved- og sidebygninger forbindes af lave pudsende mure. På den venstre af disse mure sidder en mindeplade for kvarterets faldne i Første Verdenskrig, opsat af Celio-områdets beboere. Den består af selve teksten i 3 kolonner og en allegorisk figur i højre side, udført af billedhuggeren Guido Guida. Indledningsteksten lyder: "Gli abitanti del Rione Celio - ai loro caduti per la patria - MCMXV - MCMXVIII" ("Beboerne i Rione Celio - for deres faldne (i kampen) for fædrelandet - 1915-1918") og den følges af 3 rækker navne på de faldne soldater. Da man i sin tid besluttede hospitalsbyggeriet, efter at Italien var blevet samlet til ét stort Kongerige og efter at Rom var blevet valgt som dettes hovedstad med den deraf følgende voldsomme byggeaktivitet og udstykning af mange af byens store parker og privatvillaer, var der en del debat, netop fordi man på denne måde lukkede en del af byens "grønne lunger". Men også fordi området var - og er - utroligt værdifuldt på arkæologiske fund, da det i Antikken var meget bebygget med såvel mindre beboelser, som store rige landsteder og mængder af helligdomme. Det stoppede dog ikke byggeriet og desværre havde man et sådant hastværk med at få dette færdigt, at de fund, man stødte på undervejs, hverken blev ordentligt udgravetde eller registrerede. Mange ting forsvandt, flere blev ødelagt og atter andre bare begravet igen. Man fandt dog noget, som man identificerede som Basilica Hilariana, og det har heldigvis været muligt at udgrave mere heraf under en restaurering af området i slutningen af 1900-tallet. Under den første byggefase fandt man også resterne af en Victoria-statue i marmor, der lå smadret i mere end 100 dele. Den kaldes "Vittoria dei Simmaci", fordi nogle foreslog at det måske var den Victoria-statue, som Symmachus-familien kæmpede så meget for at bevare. Den står idag i museet Centrale Montemartini. Udover Basilica Hilariana lå der på hospitalsområdet i Antikken også Symmachus-familiens hus, et hus tilhørende Senatoren Gaudentius, samt nogle markeds- og lagerhaller og en stor cisterne. Også ved disse forskellige bebyggelser har man under udgravninger gjort mange væsentlige fund, blandt andre statuen Antinoos Casali, som idag kan ses på Glyptoteket i København.. Der er også fundet spor fra andre, senere perioder såsom grave fra 500- til 600-tallet og et kalkbrænderi fra 700-tallet.
--------------- TIDSLINIE for området ---------------
Litteratur om Ospedale Militare del Celio:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|