På Monte Celio er der en årtusindlang tradition for at bygge og drive hospitaler og i dag ligger her da også flere af slagsen:

Ospedale Britannico

Ospedale Militare Pricipale Celio/Ospedale del Celio/Ospedale Miltiare Maggiore/Policlinico Militare

Ospedale San Giovanni

Ospedale delle Donne

Ospizio dell'Addolorata

Sanatorio Umberto I (er nu nedlagt og blevet en del af Policlinico Militare)

Allerede efter goternes plyndring af Rom under Alarik i år 410 efter Kristus omdannedes en tidligere privatejendom, Domus Valeriorum, til hospitalet Xenodochium Valeriorum. Denne ejendom lå på Monte Celio, hvor nu Hospitalet Ospedale Militare Principale Celio ligger.

I 1200-tallet byggede Trinitar-ordenen et hospital på Piazza Celimontana, af denne bygning kan man stadig se den smukke marmorportal ved kirken San Tommaso in Formis, der ligger lige indenfor Dolabella-buen på Via San Paolo della Croce.

Fra at lægerne havde været at betragte på linie med håndværkere, udvikledes der i Rom i begyndelsen af århundredet før Kristus en lægestand, som samlede sig i et selskab, der havde en mødebygning på Esquilin-højen, og senere byggede kejserne haller til undervisning i medicin. En egentlig sundhedstjeneste med statsansatte læger oprettedes i det tidlige kejserdømme og Kejser Vespasian (69-79 efter Kristus) indførte også lægebetaling fra statskassen.

 

--------- Læs her om hospitalsvæsenets historie i Rom ----------