|
|
|
|
|
Er et hospital på Via di Santo Stefano Rotondo nr. 5 på Monte Celio, hvor der også ligger en hel række andre hospitaler efter en årtusindlang tradition. Hospitalet er idag del af det store hospitalskompleks San Giovanni-Addolorata. Ospizio dell'Addolorata, tidligere kaldet Pio Istituto dell'Addolorata og idag Ospedale Addolorata, ligger øst for kirken Santo Stefano Rotondo og vest for en afdeling af Militærhospitalet, Policlinico Militare, det tidligere Sanatorio Umberto I, og Ospedale San Giovanni. Mod øst afgrænses den sydlige del af hospitalsområdet af Via di Villa Fonseca og mod syd af Via di Sant'Erasmo. Hovedindgangen er fra Via di Santo Stefano Rotondo, i en mur, som er opbygget i ruiner af den gamle akvædukt Qcquedotto Neroniano. Den sidste bue er her ikke tilmuret, men lukket af en gitterport. Indkørslen fører ind til den bageste del af Addolorata-Hospitalet. Bygningerne er, ligesom de andre i nærheden, opført på en stor grund, som i 1700-tallet tilhørte Compagnia del Salvatore, der stod for pasningen af Hospitalet ved Lateranet. Byggeriet stammer fra 1900-tallet og ligger langt tilbagetrukket bag grønne plæner og parkeringspladser. Den store grund blev købt af Grevinde Giulia da Colloredo, som fulgte sin mand Grev Antonio Cerasi's testamentariske ønske og grundlagde Ospedale dell'Addolorata på stedet. Formålet med stiftelsen var pleje af fattige, både mænd og kvinder, som led af sygdom, enten kronisk eller eftervirkningerne af en sådan, eller som på anden måde var blevet ude af stand til at arbejde. Greven døde i 1899, hvorefter Grevinden i årene 1902-1905 lod hospitalsbygningen opføre. Umberto Cerasi (se litt.note forneden) anfører, at bygningen har en grundplan på 85.000 kvadratmeter. Ospizi dell'Addolorata fungerede som selvstændigt hospital, drevet for afkastet af Grevens testamentariske gave, indtil 1973, hvor det blev indlemmet i det fælles hospitalskompleks San Giovanni-Addolorata. Den grund, som Grevinden købte i slutningen af 1800-tallet, tilhørte på et tidspunkt heromkring familien Colacicchi (og kaldtes derfor Vigna Colacicchi). Inden da havde det i 1700-tallet tilhørt Ospedale San Giovanni og kaldtes Vigna del Salvatore ad Sancta Sanctorum. Og før det ejedes det i 1600-tallet af familien Morelli (og kaldtes derfor Orto Morelli). Men områdets historie går meget længere tilbage, idet der her i Antikken lå Valerii-familiens store hus, Domus Valeriorum, af hvilket man har fundet flere rester.
Litteratur om Ospizio dell'Addolorata: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|