Den nuværende kirke er grundlagt af Pave Pachalis II og bygget i år 1108, og Hovedindgangen (1) (der dog sjældent er åben) på Piazza San Clemente stammer netop fra denne tid.

Det drejer sig om en såkaldt protiro (prothyron), en lille firkantet søjlehal, kun bestående af 4 hjørnesøjler i grå granit med forskellige genbrugskapitæler, som bærer en bue ud til Pladsen og vandrette overliggere på hver side. Ovenover er der murværk i teglsten, under trekantede, udskårne lister. En række trappetrin fører op til indgangen til Kirkens forgård (2), der på alle fire sider er flankeret af søjlegange.

Man mener, at gården er bygget ovenpå atriumgården i en tidligere bygning. Det er den eneste velbevarede atriumgård fra det middelalderlige Rom. Søjlerne, der nogle steder er erstattet af 1800-tals støttestolper, har også her kapitæler i forskellig stil (joniske og korinthiske) og herkomst. I venstre side er den anden søjle fra vest f.eks. forsynet med en korinthisk kapitæl i prokonnesisk marmor, som menes fremstillet i Constantinopel i anden halvdel af 400-tallet eller begyndelsen af 500-tallet.

Midt på gårdspladsen står en lille fontæne (3), som er bygget i 1700-tallet, og fra søjlegangen i højre side er der indgang til Klosteret, som ligger ved siden af Kirken.

Til venstre ses toppen af Klokketårnet (4), som er opført i begyndelsen af 1600-tallet, og oprindeligt sad på Kirkens højre side.

Den søjlegang, som bærer Kirkens øverste facade (5), stammer også fra 1100-tallet, men i 1715-1719 blev den restaureret og forsynet med overbygningen, som er tegnet af arkitekten Carlo Stefano Fontana. Den består af et midterparti, som dækker over de 3 mellemste buer nedenfor og er opdelt i 3 felter af flade søjler med korinthiske kapitæler, som bærer nogle vandrette gesimser og et trekantet gavlfelt. Facaden er pudset op i en lys farve og i midten er der et højt vindue, der slutter i en bue.

cop. Leif Larsson

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet (6) er opdelt i 3 skibe og den gamle cosmatiske indretning med korskranke om et schola cantorum, prædikestole, ciborium (alteroverdækning) og gulv er bevaret. Opdeling sker ved 2 rækker à hver 8 genbrugssøjler i mange forskellige marmorsorter og tilvirkninger, som stammer fra antikke bygninger. De er forsynet med joniske kapitæler, udført i stuk i 1700-tallet ovenpå de originale, som var i meget forskellig udformning. Midt i søjlerækken afbrydes denne af en bred murpille, som er udsmykket med flade søjler i stuk med korinthiske kapitæler.

HOVEDSKIBET:

Over søjlerækken, der bærer en række buer med udsmykket underside, er der et bredt murstykke, hvor der mellem de 3 høje vinduer med stukedekorerede rammer sidder en række lignende rammer med fresker (7). Disse er udført mellem 1711 og 1716 og på højre væg ses "Morte di San Servolo" ("San Servolo's død"), malet af Tommaso Chiari; "Sant'Ignazio di Antiochia condannato "ad bestias" da Traiano" ("Sant'Ignazio di Antiochia dømt af Kejser Trajan til at blive kastet for de vilde dyr"), udført af Giovanni Domenico Piastrini; "Congedo di Sant'Ignazio da San Policarpo, Vescovo di Smirne, prima di imbarcarsi per Roma" ("Sant'Ignazio tager af sked med Smyrna's Biskop San Policarpo, inden han rejser fra Rom"), malet af Giacomo Triga; og "Martirio di Sant'Ignazio nel Colosseo" ("Sant'Ignazio's martyrium i Colosseum") af Pierleone Ghezzi.

På venstre væg ses fra indgangen: "San Clemente porge il velo a Flavia Domitilla, nipote del Console martire Flavio Clemente" ("San Clemente giver sløret til Flavia Domitilla, barnebarn af martyren og konsulen Flavio Clemente"), malet af Pietro de' Pietri; "Miracolo della fonte operato da San Clemente in Crimea" ("Kildemiraklet, som San Clemente udvirkede på Krim") af Sebastiano Conca; "Martirio di San Clemente" ("San Clementes martyrium"), udført af Giovanni Antonio Grecolini; og "Traslazione delle reliquie di San Clemente nella basilica a lui titolata" ("San Clementes relikvier overføres til den kirke, som blev viet til ham"), malet af Giovanni Odazzi.

Loftet, der er udført i 1715 efter tegning af Carlo Stefano Fontana, er rigt udsmykket og udskåret i træ i kassette-form og derpå forgyldt. Det blev bekostet af , hvis våben (Albani-familiens) ses blandt dekorationerne. I midten er der en ramme med fresken "Gloria celeste di San Clemente" ("San Clemente's himmelske herlighed"), som anses for at være et af maleren Giuseppe Chiari's bedste arbejder.

Kirkegulvet er cosmatisk arbejde og udført i forskellige marmorsorter. Det er udført i 1128, men senere restaureret flere gange. Præcist hvem af de cosmatiske mestre, der har udført arbejdet, vides ikke. Det gælder også den meget store korindhegning, den såkaldte schola cantorum, med de 2 læsepulte ved siderne, som optager næsten hele den øverste del af gulvet i hovedskibet. Herinde opholdt klerkene og kirkesangerne sig under messerne. Skrankerne er udført i marmor med indlagte sten i forskellige farver og mønstre. Man har til denne konstruktion genanvendt bygningsdele fra den tidligere bygning på stedet. Disse var oprindeligt skænket af Pave Johannes II i slutningen af 500-tallet.

HØJRE SIDESKIB:

(8) Dette sideskib er betydeligt smallere end det i Kirkens venstre side. Det skyldes, at man ved opførelsen af Kirken byggede ovenpå de eksisterende mure fra den tidligt kristne kirke.

Her ligger straks til venstre indgangen til Cappella di San Domenico (9), hvis væg ud mod hovedskibet er opstået ved tilmuring af mellemrummet mellem de første søjler. Væggene herinde er dækket af antikke marmorplader som indrammer 2 malerier. På højre væg hænger "Miracolo di San Domenico in San Sisto Vecchio" ("San Domenico's mirakel i Kirken San Sisto Vecchio"), som er udført i 1715 af Sebastiano Conca. Og på venstre væg ses "Resurrezione del giovane Napoleone Orsini" ("Den unge Napoleone Orsini's genopstandelse") af ukendt kunstner, muligvis Carlo Roncalli. Altertavlen er malet af Conca og viser "Estasi del santo" ("Helgenens ekstase"). Kapellet var tidligere viet til San Cirillo, som i 1880'erne blev flyttet til endekapellet i denne side.

Et lille stykke længere fremme ligger indgangen til Sakristiet (10), hvorfra der er adgang til trappen, som fører ned til udgravningerne af den tidligere kirke og de antikke romerske huse, samt Mithras-helligdommen. I Loftet ses maleriet "Gloria di San Servolo" ("San Servolo's herlighed"), udført i 1700-tallet af Pietro Rasina.

På hver side af Sakristi-døren (11) kan man i Sideskibets væg se de tilmurede buer fra den tidligt kristne kirke, som er blevet inkorporeret i middelalderkirkens mur.

Lidt herfra er der et gravmæle fra 1800-tallet (12), hvorefter man kommer til Cappella dei Santi Cirillo e Metodio (13). Det er bygget i 1882-1886 af arkitekten Bonanni under Pave Leo XIII efter ønske af de slaviske folk og herinde opbevares relikvierne af de 2 helgener, som missionerede blandt disse folkeslag. Altertavlen er et smukt maleri af en bedende Madonna ("Madonna orante"), som menes at være en 1700-tals kopi af et meget populærrt billede af Giovanni Battista Salvi, kaldet "Il Sassoferrato". Kapellets kuppel er udsmykket med malerier af evangelisterne og engle, mens maleren Salvatore Nobili på den højre væg har fremstillet helgenerne og Pave Hadrian II ved det Koncil, som var sammenkaldt for at tage stilling til den slaviske kirkes liturgi ("San Cirillo e San Metodio davanti ad Adriano II nel concilio convocato per esaminare la liturgia slava"), i den halvrunde apsis: Pave Leo XIII, der fremviser Kirken til Kristus ("Papa Leone XIII presenta la basilica al Cristo seduto in trono") og på venstre væg ses "Traslazione delle reliquie di San Cirillo alla basilica di San Clemente" ("San Ciriilo's relikvier overføres til San Clemente").

Sideskibets væg er her smykket med flere gamle gravmæler (14): et for Ærkebiskop Gianfrancesco Brusati, som døde i 1485. Det er udført af Luigi Capponi, mens det næste for Kardinal Bartolomeo Roverella, der døde i 1476, menes at være af Giovanni Dalmata, nogle mener at også Andrea Bregno har deltaget. I nichefelterne over den "sovende" skikkelse ses til højre San Paolo og til venstre San Pietro med Kardinalen, som han fører frem foran Jomfru Maria med Jesus-Barnet omgivet af 2 engle. Øverst velsigner Gud Fader scenen, omgivet af andre engle.

En fresko, som er blevet fjernet fra væggen i den tidligere - og nu underjordiske - kirke og overført til en plade, fremstiller en dommedagsscene med Kristus mellem ærkeenglene Mikael og Gabriel (henholdsvis på venstre og højre side) overfor 2 knælende afdøde og helgernerne Sant'Andrea og San Clemente. Den stammer fra 1000-tallet.

For enden af Højre Sideskib ligger det lille endekapel, Cappella di San Giovanni Battista (15). Det er bygget samtidig med kirkebygningen i 1100-tallet, men er blevet ombygget i anden halvdel af 1400-tallet, hvor det blandt andet fik nyt tøndehvælvet kassetteloft i terracotta. Det er ret enkelt udsmykket med et nyere alter (udført af Raoul Vistoli under en restaurering i 1960) foran en lille halvrund niche i den halvcirkelformede apsis, hvori der står en statue af Johannes Døberen (San Giovanni Battista). Den er udført i 1500-tallet af en ukendt kunstner, måske en elev af Andrea Sansovino. På den firkantede base er der et relief af Guds Lam med teksten "Ecce Agnus Dei": "Her er Guds Lam". Freskerne på væggene ("Decapitazione di San Giovanni Battista", Johannes Døberens halshugning", til højre, og "Il Banchetto di Erode", "Herodes' middagsselskab", til venstre) og i apsiskuplen ("Dio Padre tra due angeli musicanti", "Gud Fader mellem 2 musicerende engle") er malet af en ukendt kunstner. Man har foreslået en elev af Niccolò Circignani eller Cesare Nebbia, eller måske af Jacopo Zucchi. I gulvet ses et våbenskjold for Kardinal Amleto Giovanni Cicognani, som bekostede restaureringen i 1960.

HOVEDSKIB, ØVERSTE DEL, og PRESBYTERIUM:

På Hovedskibets væg mellem højre søjlerække og den store halvcirkelformede Apsisrunding sidder et lille hostieskab med alteroverbygning (16) båret af snoede søjler. Det er udført i marmor, i gotisk stil og udsmykket med mosaikbelægnng, statuer og relieffer. Det var Kirkens Titelkardinal Caetani Tommasini, en nevø af Pave Bonifacius VIII, som i 1299 bestilte værket, enten hos en cosmatisk mester eller hos en elev eller medarbejder hos Arnolfo di Cambio. Relieffet øverst oppe forestiller Guds Lam, statuerne nedenunder fra venstre San Clemente, som fremfører Kardinalen foran Madonna med Barnet. Til højre ses en anden helgen, måske San Giacomo - eller San Clemente, der ifølge andre fortolkninger står her, mens pladsen til venstre optages af en ikke nærmere bestemt Biskophelgen. For det sidste taler måske, at man i denne figurs kontrafej mener at se Pavens ansigtstræk.

Nogle trin fører op til det hævede Presbyterium med Højalter og Apsis. Heroppe står bagest Bispetronen (17), som også er et cosmatisk arbejde. Den afsluttes foroven af en rund skive med en indskrift rundt langs kanten til minde om den, der bestilte den: "Anastasius presbiter cardinalis huius tituli hoc opus cepit et perfecit": "Kardinalpræsten ved denne Kirke Anastasius begyndte og fuldendte dette værk". Marmorstykket til ryglænet er genbrug af en indskriftssten, hvoraf fragmentet "Martyr" er anvendt i lodret position.

APSISRUNDING: den nederste del er bemalet, mens den øverste del er udsmykket med en stor og meget smuk mosaik. Freskerne nederst viser, over en frise med blomster, apostlene på hver side af Jomfru Maria og Kristus. De dateres til slutningen af 1200-tallet og er muligvis bestilt af Kardinal Caetani.

APSISKUPLEN er helt dækket af mosaikker på guldbund, hvorpå der i spiraler snor sig akanthusgrene, der ender i forskellige religiøse motiver og symboler. I midten bærer denne plante Kristi Kors, der når op til himmelsfærerne, som i mange farver danner centrum i toppen af kuplen. Heroppefra rækker Gud Faders hånd martyrkronen mod sin søn. Temaet for mosaikken er "Trionfo della Croce": "Korsets Triumf", og på korsarmen er der 12 hvide duer, som symboliserer apostlene. På hver side af den lidende og døende Kristus står Jomfru Maria (til venstre) og Apostlen Johannes (San Giovanni Evangelista, til højre). Under akanthusplantens rod står 2 hjorte og drikker af de 4 paradisiske floder: Pison, Ghicon, Tigris og Eufrat, som udspringer af en lille høj. Også påfugle og andre dyr, samt mennesker i forskellige gøremål pryder den nederste linie.
De forskellige småscener og billeder i mosaikken symboliserer menneskelig trivsel, mens de 4 munke med bøger viser Kirkelærerne Sant'Agostino, San Girolamo, San Gregorio og Sant'Ambrogio.

Under den gyldne mosaik er der en smal frise med teksten: "Ecclesiam Christi viti similabimus isti quam lex arentem set crus facit esse virentem" ; "Vi har vist Kristi kirke med denne vinranke, som loven udtørrer, men som Korset får til at grønnes". Midtvejs brydes tekstlinien af en indsat tekst , som hentyder til de relikvier, som man mener var anbragt bagved Korset på højde med Kristi hjerte: "De ligno crucis Iacobi dens Ignathque in suprascripti requiescunt corpore Christi" : " En splint af Korset, en af San Giacomo's tænder og en af Sant'Ignazio's hviler i Kristi legeme over denne indskrift".

Under tekstfrisen er der endnu en mosaikfrise, denne gang med lam. Tolv lam går ud af de ædelstenssmykkede byer i hver side, Bethlehem til venstre og Jerusalem til højre, og bevæger sig mod midten, hvor "Agnus Dei", Guds Lam, står med glorie om hovedet.

cop. Leif Larsson

TRIUMFBUEN (18):

På undersiden af Triumfbuen, som indrammer Apsis, ses en frise med blomster og frugt, som løber ud af 2 amfora'er. Midten prydes af Kristi monogram mellem de græske bogstaver Alfa og Omega. Også selve Triumfbuen er dækket med gyldne mosaikker. I midten, over monogrammet, ses Kristus selv med en bog i den ene hånd, mens han med den anden veslginer beskuerne. På hver side af ham ses figurer, der symboliserer de 4 evangelister: Løven for Markus (San Marco), Englen for Matthæus (San Matteo), Ørnen for Johannes (San Giovanni) og Tyren for Lukas (San Luca).

Nedenunder ses øverst i højre side San Pietro, som vender sig mod San Clemente og siger: "Se Kristus, som jeg har lovet dig". I venstre side er det San Paolo, som på lignende vis opmuntrer San Lorenzo. Ved siden af apostlene står teksten "Agios Petrus" og "Agios Paulus" og under de siddende: "Respice p(ro)missum Clemens a me tibi (Christ)um" og "De cruce Laurenti Paulo famulare docenti" ("Lorenzo lærer af Paulus at tjene Korset"). Bemærk helgenernes attributter: San Clemente sidder med et anker i sin ene hånd, mens San Lorenzo har risten foran sig. Nederst i højre side ses profeten Jeremias (Geremia) og i venstre side Esajas (Isaia), der begge fremviser en skriftrulle med tekst.

cop. Bo Lundin

Langs buens kant løber et indskriftsbånd med guldbogstaver på blå bund: "Gloria in Excelsis Deo sedenti sup(ra) thronum et in terra pax hominibus bon(a)e voluntatis": "Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!" (Lukas-evangeliet 2,14).

Under indskriften ses de 2 pragtfulde byer, Jerusalem til højre og Bethlehem til venstre, fra hvis porte processionen af lam i apsismosaikken udgår. (se ovenfor).

HØJALTER (19):

Under Triumfbuen står Kirkens Højalter indesluttet af det imposante schola cantorum. Som dette er også alteret og dets overbygning, ciboriet, cosmatisk arbejde fra 1100-tallet, men alteret er blevet ændret flere gange, bl.a. i 1726 og 1866. Underst er der et tilgitret vindue, et såkaldt "fenestella confessionis", bag hvilket relikvierne af San Clemente og Sant'Ignazio di Antiochia befinder sig.

......................
cop. Leif Larsson (foto til venstre) og Bo Lundin (foto til højre)

Alteret står mellem 4 søjler af marmor med forgyldte kapitæler, som bærer en overbygning i form at en lav søjlehal med 6 søjler på for- og bagside og 5 søjler på de andre sider og kronet af et trekantet gavlfelt med et kors på toppen.

cop. Leif Larsson

SCHOLA CANTORUM (20):

Marmorskrankerne, der i et såkaldt "Schola Cantorum" afskærmer Koret, de gejstlige og korsangerne fra det øvrige Kirkerum og menigheden, er som ovenfor nævnt udført i 1128, men senere restaureret flere gange. Den store, rektangulære "indhegning" er hævet et trin over gulvhøjden og forsynet med korstole af træ i hver side. Skrankerne er udført i marmor, som er genbrug fra den tidligere bygning på stedet, hvortil de var skænket af Pave Johannes II i slutningen af 500-tallet. Den cosmatiske mester, som stod for udsmykningen i 1128 har derpå dekoreret dem med indlagte sten i forskellige farver og mønstre. Skrankerne er opbygget af en række plader mellem 31 lave, flade søjler. Pladerne er forsynet med relieffer af laurbærkranse, kors og Pave Johannes' monogram, eller af 8-kantede stjerner, rombeformede rammer med kors, eller fletmønstre og lignende.

Disse dekorationer på "indhegningens" inderside er af den cosmatiske mester på ydersiden erstattet af rondeller og firkanter i grøn porfyr og mosaikker i farverne blå, rød og guld. På den venstre skranke står den snoede PÅSKESTAGE, som ligeledes er cosmatisk arbejde. Den er lidt senere end Korskrankerne, da den stammer fra 1200-tallet og måske er lavet til erstatning for en ældre stage. Ved siden af Stagen findes den dobbelte læsepult med trappe fra hver side. Det var herfra, at man oplæste Evangeliet, mens den lidt lavere læsepult overfor, som ligeledes er forsynet med 2 pulte, benyttedes ved anden oplæsning. Læsepultene er bygget i pavonazzetto-marmor.

VENSTRE SIDESKIB (21):

For enden af Venstre Sideskib ligger Cappella del Santissimo Sacramento (22), som er dobbelt så dybt, som endekapellet i det andet sideskib, da der er tilbygget en lang, firkantet apsis. Kapellet blev indrettet i 1617 og af Giovanni Rufinello di Milano viet til Jomfru Maria's Fødsel. Malerierne på begge sider af indgangsbuen stammer herfra. De menes malet af en elev af Carracci og forestiller profeterne Isaia til højre og Geremia til venstre. Malerierne på sidevæggene er af samme kunstner og viser "Carità di San Carlo Borromeo" ("San Carlo Borromeo's barmhjertighed") på højre væg og "Stimmate di San Francesco" ("Frans af Assisi's stigmata") på venstre væg.

I begyndelsen af 1700-tallet blev Kapellet ombygget og viet til den Hellige Rosenkrans ("Santo Rosario"), og samtidig blev maleriet over alteret opsat. Det er malet i 1714 af Sebastiano Conca og forestiller "Madonna del Rosario tra i santi Domenico e Caterina". Ved denne lejlighed blev loftet nydekoreret med fresker med blomstermotiver og et englebarn og apsiskuplen med musicerende engle.

...............
cop. Leif Larsson

Udenfor Kapellet hænger et maleri med Madonna og Barnet sammen med San Giovannino, malet af Jacopo Zucchi omkring 1580, overfor gravmælet for Kardinal Antonio Giacomo Venerio (23), der døde i 1479. Billedhuggerens navn er ikke oplyst, men man har foreslået elever af Andrea Bregno, Mino da Fiesole eller Isaia da Pisa. Det er opbygget med en bred firkantet niche, indrammet af søjler, halvrunde og flade, med udskårne kapitæler, som bærer en bred frise med relieffer af englehoveder og blomster. Frisen krones af et kardinal-våbenskjold i et rundt felt, støttet af svævende engle. I nichen er der relieffer af en blomstersmykket sarkofag, på hvilken den afdøde Kardinal hviler under fra venstre: San Clemente med ankeret, Jomfru Maria med Jesus-Barnet, og Sant'Antonio Abate med sit symboldyr: svinet. Monumentets base har i midten en stor indskriftssten med mindeskrift om Kardinal Venerio, og på hver side dennes våbenskjold. Til gravmælet har man genbrugt søjler og kapitæler fra begyndelsen af 500-tallet, stammende fra den oldkristne kirke - hvor de allerede var genbrug! De dateres til slutningen af det 1.århundrede efter Kristus, men er blevet tilhugget senere. På den venstre kapitæl ses noget af en indskrift, som vides at gå hele vejen rundt: "(ser)bus D(omi)ni Mercurius p(res)b(yter) s(an)c(ta)e ecclesiae catholicae off(ert)" ("Guds tjener Mercurius, præst i den hellige katolske kirke, giver").

I gulvet ligger en gravsten for Kardinal Enrico Alloiso, som døde i 1450. Det er et meget smukt udhugget relief af den afdøde set fra oven. Kunstnerens navn kendes ikke. En mindeindskrift om Kardinalen er muret ind i søjlen ved siden af.

Midtvejs i loftet ses maleriet "Coronazione della Vergine" ("Jomfru Maria's kroning") af Pietro Rasina. Det er malet i 1700-tallet.

Længere nede i Sideskibet finder vi flere gravmæler (24). Først et fra 1800-tallet og derpå på søjlen ud mod Hovedskibet et for Pietro Antonio Salvati, som døde i 1628.

Herefter findes sideindgangen (25) ud mod Via di San Giovanni in Laterano. Den er en senere tilføjelse og blev først lavet i 1719. Denne ende af Sideskibet er omdannet til et kapel (26), som oprindeligt blev indrettet i første halvdel af 1400-tallet af Kardinal Branda Castiglioni og viet til Santa Caterina d'Alessandria. Det blev udsmykket med fresker af Masolino da Panicale - muligvis i samarbejde med Masaccio - i 1431. Motiverne er blandt andet forskellige scener fra helgenindens liv og kapellet kaldes Cappella di Santa Caterina d'Alessandria.

cop. Bo Lundin

På Kapellets venstre hjørnestolpe er der en fresko af San Cristoforo, som på sin ryg bærer Jesus-Barnet. Den stammer fra også 1400-tallet og bærer visse steder spor af pilgrimmenes graffiti. Nogle af disse er skrevet allerede i anden halvdel af 1400-tallet. Over buen ind til Kapellet ses Kardinalens våben, der deler Bebudelsesscenen i 2 dele. Til højre ses Jomfru Maria og til venstre Ærkeenglen Gabriel. Under buen er der en frise med fresker af apostle.

Kapellet har krydshvælvet loft, som er bemalet med himmelbå bund og stjerner rundt om de 4 evangelister med deres symboler, sammen med kirkelærerne. Fra højre ses "San Luca e San Gregorio Magno" (Lukas og Pave Gregor I), "San Marco e San Girolamo" (Markus og Sankt Hieronymus), "San Giovanni e Sant'Ambrogio" (Johannes og Sankt Ambrosiua), og til slut "San Matteo e Sant'Agostino" (Matthæus og Sankt Augustin).
På endevæggen er der malet en stor korsfæstelsesscene. Det er muligt, at Masaccio er mester for landskabet og rytterne i venstre side.
På den højre væg er kirkefaderen Ambrosius hovedperson, her ses hans fødsel, hvordan han vies til Biskop i Milano, hvordan han forlader den riges hus, hans studerekammer og hans død.
På den venstre væg drejer det sig som Santa Caterina, hvorledes hun nægter at tilbede afguder, helgenindens disput med 50 filosoffer, Kejerindens omvendelse og halshugning, et mirakel, Santa Caterinas halshugning og hvorledes hendes afsjælede legeme på overnaturlig vis blev bragt til Sinai-bjerget.

cop. Bo Lundin

På indgangsvæggen (27) er der i midten over døren opsat en stor og prangende 1700-tals korbalkon i forgyldt og malet træ, med søjler og brudt gavlfelt, som indrammer facadens høje vindue. På hver side heraf sidder en fresko, som er en del af de fresker, der findes på hovedskibets mur over søjlerækken. Til højre ses San Metodio og til venstre San Cirillo, begge malet af Pietro Rasina i perioden 1711-1716.

Under balkonen sidder en indskrift til minde om restaureringen under Pave Clemens XI og over døren et fragment af en antik søjleoverligger, som man har fundet, da man fjernede nogle stuklag. Den bærer indskriften "... (Traianus) (Ca)aesar Divi Nervae fil(ius) ..." : "Kejser Trajan, søn af den guddommelige Nerva". Det var netop Trajan, som man tillagde ansvaret for San Clemente's martyrium.